Paradiset smuldrer, da de sociale myndigheder ringer

Hvem har ikke drømt om at leve frit som Pippi Langstrømpe, uden at irriterende voksne bestemmer, hvad man skal spise til morgenmad, og hvornår man skal gå i seng?

For de tre søstre 16-årige Laura, 12-årige Mira og 7-årige Steffi er livet uden forældre på mange måder et paradis.

De tilbringer sommeren med at feste med kvarterets andre unge, danse, drikke, ligge i græsset eller bryde ind hos de rige naboer, der har pool.

Hjemme formår de ældste piger både at fodre lillesøster med cornflakes og vaske hendes hår og våde lagen, når hun har tisset i sengen. Når de mangler mad, afleder Steffi opmærksomheden i supermarkedet ved at smøre sig ind i kødsaft, mens Laura og Mira sniger sig ud med dagligvarerne.

Kort sagt kører det helt fint uden den mor, der ikke har været hjemme siden jul.

Men så en dag ringer telefonen.

I den anden ende er de sociale myndigheder, der gerne vil komme på besøg og tjekke op på pigernes fravær i skolen.

Leder efter en mor

Laura skjuler det truende besøg, der potentielt kan skille dem ad, for sine søstre.

I stedet forsøger hun at finde en kandidat til at spille deres mor.

Måske er svaret Hannah, en cool kvinde, hun møder på flugt fra en vred poolejer. Hannah bliver fascineret af den rebelske teenager og tager med på indbrud, hvor de dasker rundt i andre menneskers hjem, læser i deres dagbøger og ryger deres joints i sofaen.

Men Hannah har som nybagt mor med fødselsdepression sine egne problemer og er næppe en holdbar moderfigur for Laura.

Mens Laura nyder sin tid væk fra ansvaret, bliver hjemmesituationen mere og mere kaotisk. Hvis Laura ikke var moden til at tage sig af sine små søstre, er Mira det slet ikke, og søstrenes samhørighed begynder at smuldre.

Kaos i teenagehøjde

”Paradiset brænder” vandt den svenske Guldbagge-pris for bedste film i 2023, og det kan man godt forstå.

Det er en intens, anarkistisk og medrivende film, der både skildrer pigernes berusende frihed, ømme søsterkærlighed og undertrykte savn efter en voksen.

Som forælder får man ondt i maven over at følge de eskalerende konsekvenser af omsorgssvigtet både af de tre søstre, der virkelig godt kunne bruge en voksen til at sætte grænser og lave mad, og Hannahs uansvarlige tilflugt i teenageforbrydelser.

Filmen bliver dog aldrig moraliserende eller entydig. Den skildrer verden loyalt og overbevisende i ungdomshøjde fra især Lauras forvirrede, nysgerrige, flabede, kontrære og hormonbrusende teenagesynspunkt.

Det lykkes ikke mindst takket være instruktør Mika Gustafsons eminente instruktion af de unge skuespillere Bianca Delbravo, Dilvin Asaad og Safira Mossberg, det håndholdte kamera og den dynamiske klipning, der kaster os direkte ind i søstrenes charmerende og foruroligende kaos.