Eksplosivt ghettodrama er for sort-hvidt
Franske Ladj Ly har skabt et gribende og topaktuelt drama om en hidsigt eskalerende konflikt mellem lokalpolitikere og beboere i en boligblok med immigrantbaggrund. Men den verdensfjerne nye borgmester er næsten for skurkagtig.
Det kan næsten ikke blive mere ironisk: Borgmesteren for en parisisk forstad skal detonere en belastet boligblok ved en ceremoni, mens de lokale beboere ser modfaldent til.
Men i det øjeblik, han trykker på knappen for at springe bygningen i luften, falder han selv om af et hjertestop. Så eksplosivt starter denne voldsomme og intense historie om magt og ret. Og det er kun en forsmag på den vold, der venter.