Fortsæt til indhold
Streaming, film og tv

Colin Farrell og Brendan Gleeson stråler i veloplagt irsk komediedrama

Anmeldelse: "The Banshees of Inisherin" er en vidunderligt morsom film om svære venskaber.

KOMEDIEDRAMA

THE BANSHEES OF INISHERIN

IRLAND, ENGLAND, USA, 2022

Instruktion: Martin McDonagh

1 time og 54 minutter

Premiere den 26. januar

»Alt var fint i går.« Sådan lyder den lakoniske tagline på Martin McDonaghs uhørt charmerende dramakomedie ”The Banshees of Inisherin”. Hvis man hverken ved, hvad banshees (særlige kvindelige ånder i den irske mytologi) eller Inisherin (en til lejligheden opfundet ø på den irske vestkyst) er, så må man ikke lade sig afskrække, for sit meget specifikke udgangspunkt til trods fortæller ”The Banshees of Inisherin” en helt vidunderlig, almengyldig historie.