Folkeoplysning eller folkeforførelse? Naser Khader har et forklaringsproblem

Beviserne var så tydelige, at forlaget People’s Press, der i maj 2015 udgav Naser Khaders ”Hjertet bløder”, fredag lagde sig fladt ned og trak samtlige kopier af bogen tilbage.

Afsnit om arabisk brød, araberheste og meget andet var nemlig kopieret direkte fra Wikipedia, kogebøger og en række internationale bøger og derefter endt i ”Hjertet Bløder” uden kildeangivelse.

Ifølge Vibeke Borberg, forskningschef i medieret ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, så er et plagiatstempel skadeligt for alle involverede parter.

»Det klæber lidt til en, hvis man har plagieret. Det er altid uheldigt, og det er også uheldigt for et forlag at have udgivet en bog, som indeholder plagiater,« siger hun.

Det er Johannes Andersen enig i. Han er lektor og samfundsforsker på Aalborg Universitet med fokus på politik, demokrati og kommunikation.

Han hæfter sig samtidig ved, at ”Hjertet Bløder” i forordet er beskrevet som ”folkeoplysning”, hvilket får en lidt anden betydning med beskyldningerne om plagiat.

»I virkeligheden er det ikke første gang, hans (Naser Khaders red.) etos er blevet beklikket en smule. Og når han så bruger ordet folkeoplysning, som viser sig at være folkeforførelse, så får han endnu et tryk på næsen,« mener Johannes Andersen.

Ikke hverdagskost

Sagen begyndte at rulle fredag, da Weekendavisen kunne afsløre, at mindst 11 af 75 kapitler af bogen ”Hjertet Bløder” af den konservative folketingspolitiker Naser Khader og forfatteren Stig Matthiesen er et resultat af massivt plagiat.

Både Naser Khader og hans ghostwriter Stig Matthiesen bedyrer hver især deres uskyld i sagen om afskrift, men peger i stedet på hinanden.

»Jeg blev interviewet 15-20 gange til bogen, og så skulle Stig Matthiesen føre pennen. Hver gang vi havde talt om et emne, sendte jeg nogle litteraturhenvisninger til ham, og 2-3 måneder senere fik jeg manuskriptet, læste det og sagde god for det. Jeg kunne genkende meget af det, jeg havde sagt, men jeg gik jo ikke i detaljer«, siger Naser Khader til Weekendavisen.

Stig Matthiesen nægter sig også skyldig i brud på ophavsretten.

»Jeg har ikke oversat ét ord fra engelsk til dansk. Alt, hvad der er kommet i ”Hjertet Bløder”, kommer fra Naser (Khader red.). Enten har jeg hørt ham holde foredrag, han har skypet fra Washington, eller han har sendt mig tekster på dansk. Jeg har skrevet det igennem, så sproget fungerede, og så der ikke var overlap. Der er ikke noget, jeg har plukket fra andre steder. Altså ikke en eneste indholdsmæssig tilføjelse fra min side til Nasers talte ord eller fremsendte materiale,« siger han.

Hverken Stig Matthiesen eller Naser Khader er vendt tilbage på Jyllands-Postens henvendelser, og forlaget People’s Press ønsker hverken at udtale sig eller oplyse, hvor mange kopier af bogen, der er solgt.

På spørgsmålet om, hvor stort et ansvar, der ligger hos forlaget, forklarer Vibeke Borberg, at redigeringsprocessen i både medier og forlag er en sårbar størrelse, og at det i høj grad beror på tillid.

»Der findes nogle plagiat-programmer, som man også bruger på universiteterne. Dem kunne man tage i brug. Omvendt skal man også sørge for, at man bevarer et godt og respektfuldt arbejdsklima. Det kan ikke nytte noget, at man mistænker alle omkring sig for at gøre noget forkert. Så det er en svær balancegang,« siger hun.

Hun tilføjer, at sagen om ”Hjertet Bløder” er usædvanlig.

»Jeg tror, at i et lille land som Danmark med et lille bogmarked, hvor man også rimeligvis kender hinanden og kender hinandens historier i et eller andet omfang, der tror jeg ikke, man overvejer, om det, man udgiver, nu er plagieret. Denne sag er ikke hverdagskost,« siger Vibeke Borberg.

Troværdighedsudfordring

Selv om det ikke er hverdagskost, så er det ikke første gang, at Naser Khader ender i en sag, hvor hans troværdighed beklikkes.

Naser Khader, der har skrevet og udgivet bøger siden 1996, er før blevet beskyldt for at plagiere. Det skete i 2003 i forbindelse med sin bog ”Ære og Skam” fra 1996. ”Ære og Skam” er ligesom ”Hjertet Bløder” en fortælling om den baggrund og kultur, som mange indvandrere kommer til Danmark med.

”Ære og Skam” er solgt i mere end 100.000 eksemplarer.

I den havde Naser Khader ligeledes kopieret fra forskellige forfattere uden at kreditere dem i sin bog.

Tilbage i 2003 nægtede Khader at kommentere på beskyldninger om plagiat.

Det gjorde til gengæld Muharrem Aydas, som i dag er gymnasielærer.

Han er tidligere leder af og aktiv i diverse indvandrerorganisationer, hvor holdningerne til Naser Khader har været meget delte.

Muharrem Aydas, der har fulgt indvandrerdebatten tæt, valgte i 2003 at gå til pressen, efter at have læst flere af Naser Khaders bøger, med anklager om plagiat mod den dengang radikale politiker.

Da Jyllands-Posten får kontakt til Muharrem Aydas i forbindelse med den aktuelle sag, er han endnu ikke bekendt med, at Naser Khaders ”Hjertet Bløder” er endt i en sag om afskrift.

»Men det kommer slet ikke bag på mig,« siger han.

Han tilføjer, at han tilbage i 2003 valgte at anklage Naser Khader for plagiat, fordi flere havde bemærket det, men få turde stå frem.

»Jeg studsede over, at der var en masse passager, som jeg kunne genkende andre steder fra. Jeg forhørte mig flere steder og blev bekræftet i, at det var rent plagiat. Da jeg så kiggede nærmere på det, var det ordret taget fra andre materialer. Havde han bare henvist til sine kilder, havde han for mig at se været uskyldig. Men hvis man ikke nævner det, fremstår det, som om man selv har fundet på det. Det var så store passager, som ordret var skrevet af. Dengang fandt jeg ud af, at der åbenbart var mange, der havde bemærket det, men som ikke turde stå frem. Det var også derfor, jeg valgte at sige det,« fortæller Muharrem Aydas.

Et forklaringsproblem

Mens Stig Matthiesen og Naser Khader giver hinanden skylden for den direkte plagiering, så har de begge et forklaringsproblem, mener Johannes Andersen.

Særligt Naser Khader, der som folketingspolitiker lever af sin troværdighed, skal have en god forklaring på, hvordan så meget direkte afskrift er endt i ”Hjertet Bløder”.

»I sådan en situation har han flere muligheder for at kommunikere sig ud af situationen. Indtil videre har han tilsyneladende valgt at sige, at han er uskyldig i en eller anden udstrækning. Det kræver nogle rigtig gode argumenter,« siger Johannes Andersen.

Viser det sig, at Naser Khader er blevet manipuleret af sin medskribent, og derfor ikke er skyld i plagiat, er han sluppet en smule ud af krogen, mener Johannes Andersen

Omvendt har Stig Matthiesen givet stafetten den anden vej.

»Samtidig, og det er det, der er bundlinjen her, har Naser Khader formodentlig godkendt manuskripterne, som i sidste instans er blevet brugt. Har han ikke det, er det i virkeligheden med til yderligere at undergrave hans troværdighed. Så har han ikke været grundig nok, hvilket bare gør hans etos endnu svagere,« forklarer han.

Selv om det er en dårlig sag for Naser Khader, har han stadig mulighed for at komme igennem den, mener Johannes Andersen.

»Han kan indrømme, at han har begået en fejl og hurtigst muligt vil gøre alt for at rette op på det. Det kan indkredse, at han stadig har en rest af stærk etos i form af at være indvandrer og et stærkt engageret politisk menneske,« siger han.

Sagens alvor kan dog også efterlade varige skader, mener han.

»Den måde, han bliver beklikket på, er, at han direkte manipulerer med sine omgivelser. Det er ikke godt,« siger han.

I sager om plagiering skal de, der besidder ophavsretten til de kopierede værker, godtgøres, hvis de gør krav på det. Om denne sag ender i et erstatningskrav vides endnu ikke.