Hævnen er sød: Forsøg med bestialsk nazilæges ligrester

Han var i sine velmagtsår som læge i udryddelseslejren Auschwitz kendt, frygtet og berygtet som Dødens Engel.

Og dette bestemt ikke uden grund.

Josef Mengele har indskrevet sig i historien, som en af de mest kolde, kyniske, grusomme og skruppelløse læger i nogen nazistisk dødslejr under Anden Verdenskrig.

Josef Mengele deltog ofte smilende og fløjtende i sorteringen fangerne, hvorfor han medvirkede direkte til, at i hundredtusindvis af fanger blev sendt direkte i gaskamrene.

Han udførte desuden de mest bestialske eksperimenter på fangerne - fortrinsvis jøder - og var så ligeglad med, at hans eksperimenter oftest medførte døden, at han også i forbindelse med sine eksperimenter har tusinder af dødsfald på samvittigheden.

Han fokuserede i øvrigt hyppigt på diverse genetiske forsøg, hvorfor der ofte indgik tvillinger i hans brutale forsøg.

Nu indgår hans egne jordiske rester i diverse undervisningsrelaterede forsøg på retsmedicinsk institut i Sao Paulo i Brasilien.

Da jorden brændte under nazisterne i januar 1945 flygtede han til Gross-Rosen-lejren den 17. januar. Den 27. januar blev Auschwitz befriet og knap tre uger senere lykkedes det for Mengele af fygte fra Groos-Rosen-lejren.

I de følgende år holdt han sig skjult, men i april 1949 flygtede han med hjælp fra nazister allerede bosiddende i Sydamerika til Sao Paulo i Brasilien.

Her druknede han i 1979 under badning i Bertioga under navnet Wolfgang Gerhard - et navn han havde anvendt siden begyndelsen af 1970’erne.

Holocaust-overlevere fortæller om deres møde med Mengele:

I alle årene blev der gjort utallige forsøg på, at fange Mengele, og i 1985 blev hans jordiske rester gravet op.

Efter undersøgelse af disse fastlog myndighederne, at det højst sandsynligt drejede sig om resterne af den eftersøgte Josef Mengele. I 1992 bekræftede en dna-test, at der med sikkerhed var tale om Mengele.

Han familie ønskede ikke hans jordiske rester tilbage til Tyskland. Derfor blev resterne af Mengele anbragt i en blå plastiskpose på retsmedicinsk institut. Og i den pose har de befundet sig lige indtil for nylig.

Tilbage i 1985 blev undersøgelserne og identificeringen af Mengeles skelet ledet af retsmedicineren Daniel Romero Monoz.

Sidste år fik han tilladelse til at anvende Mengeles jordiske rester i undervisningen af studerende på det medicinske fakultet på universitetet i Sao Paolo.

Dette anser mange Holocast-overlevere som en form for hævn over Josef Mengele.

Til nyhedsbureauet Associated Press (AP) udtaler lægen blandt andet om formålet med at anvende Mengeles jordiske rester:

»Vi bruger knoglerne til at undervise i hvordan man undersøger et menneskes jordiske rester og derefter matcher resultatet med diverse dokumenter, der er relateret til personen.«

Netop fordi der er så meget, som man ikke ved om Mengele gøren og laden, opfatter Monoz hans jordiske rester som meget værdifulde i forsknings øjemed.

Som et eksempel nævner lægen over for blandt andet The Guardian, at man ved undersøgelse af hans hofteskål fandt et brud og dette matcher med optegnelser om, at den berygtede læge faktisk brækkede hoften i forbindelse med en motorcykelulykke i Auschwitz.

I efteråret 2016 blev den nu 92-årige Holocaust-overlever Cyrla Gewertz, der bor i Sao Paolo af flere medier spurgt, hvordan hun har det med, at Mengeles jordiske rester nu bruges i undervisningen af unge studerende.

Hun, der stadig bærer sit tatoverede fangenummer fra Auschwitz på armen, svarede blandt andet:

»Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg føler. Jeg har allerede for mange smertefulde minder om ham, og om hvad han gjorde mod mig og andre i Auschwitz. Det er minder, der aldrig slettes fra erindringen.«

Gewertz, der efter krigen i nogle år boede i Sverige inden hun sammen med sin svenske mand, vendte hjem til Brasilien, var flere gange udsat for Mengeles brutale og kyniske eksperimenter.

»Han beordrede mig blandt andet til at klæde mig helt af og gå ind i en stor tank med ekstremt varmt vand. Da jeg sagde, at vandet var alt for varmt, sagde han, at hvis jeg ikke parerede ordre, så ville han slå mig ihjel. Efter at have opholdt mig i det varme vand, blev jeg sænket ned i et kar med ekstremt koldt vand.

»Han var en ond pervers mand, « siger hun og tilføjer, at hun med sine egne øjne en dag så, at han kastede et nyfødt pige i døden fra taget af en af lejrens barakker.