Nyt studie kan ændre på historien om Anne Frank
Mange kender historien om den lille jødiske pige, der under sin tid i skjul i Amsterdam skrev dagbog. Nu ændrer et nyt studie muligvis på historien om hendes skæbne.
Hvis man kender bare en lille smule til Anden Verdenskrig, har man nok også hørt navnet Anne Frank.
Den lille tysk-jødiske pige, der i 1942 gik i skjul med resten af sin familie i Amsterdam. Anne Frank blev kendt verden over, da hendes far, Otto Frank, i årene efter krigen udgav hendes dagbog - på dansk kendt som ”Anne Franks dagbog”.
Anne Frank og resten af hendes familie nåede kun at leve i skjul i lidt over to år, før deres skjulested - skjulte rum i farens kontorbygning i Amsterdam - blev opdaget af nazisterne. Hele familien blev sendt i koncentrationslejre. Anne Frank døde i Bergen-Belsen-lejren i 1945. Otto Frank var den eneste overlevende.
Hidtil har historien lydt, at familien blev opdaget på baggrund af et tip fra en stadig uidentificeret person, men et nyt studie udgivet af Anne Frank House Museum i Holland peger nu på, at familiens skjulested blev opdaget ved et tilfælde. Det skriver The Guardian.
Direktør for museet Ronald Leopold fortæller, at ny forskning »illustrerer, at andre scenarier også skal overvejes«.
Den nye teori går på, at der i begyndelsen af august 1944 blev foretaget en efterforskning i forbindelse med forfalskningen af rationer og ulovlig arbejdskraft i det hus, hvor familien Frank og en række andre jøder gemte sig.
Der blev på daværende tidspunkt anholdt to mænd, der producerede og handlede med illegale rationeringskort i en bygning i samme gade som Frank-familiens hus.
»I løbet af efterforskningerne faldt efterforskerne ofte ved et tilfælde over jøder, der gemte sig forskellige steder,« står det skrevet i et af dokumenterne fra samme tid.
Studiet peger også på en anden teori - nemlig at familien blev fundet i forbindelse med en undersøgelse af illegale arbejdere i bygingen, hvor forhuset fungerede som et kontor.
»En virksomhed, hvor folk arbejdede illegalt, og hvor to sælgere blev arresteret for at handle med falske rationeringskort, har nok løbet en risiko for at tiltrække autoriteters opmærksomhed. Men vi har stadig ikke forkastet muligheden for, at familien blev angivet,« står der i studiet.
»Men det sidste ord om den skæbnesvangre sommerdag i august 1944 er tydeligvis ikke blevet sagt,« konkluderer rapporten.