Fotografen, der med et lunt glimt i øjet stiller skarpt på mennesket i en vild og vanvittig verden

Når man i de seneste 32 år har bladret sig igennem Jyllands-Posten og har dvælet ved billederne, har det ofte været overflødigt at læse billedteksten for at finde krediteringen:

Foto: Lars Krabbe

Lige siden begyndelsen af karrieren har billederne været præget af et højt teknisk niveau, engagement og ikke mindst humor hos manden, der generelt bliver tituleret som Krabbe eller Krabben – og blandt venner (og nogle gange også af ham selv) slet og ret som Crab.

Siden han i 1984 tog sit første billede som fotopraktikant på Jyllands-Posten til nogle af de seneste billeder fra rydningen af hashboderne på Christiania, har han taget et vognlæs af billeder fordelt på snart sagt alle genrer.

Hvad er det, der har har været drivkraften for dig igennem alle disse år?

»Det har altid været min fascination af andre mennesker og den fuldstændigt vanvittige verden og tid, vi lever i. Jeg mener selv, at jeg er 95 pct. øjne og 5 pct. ører, og så findes der nok ikke noget mere passende job for sådan en mærkelig fætter som mig,« siger Lars Krabbe, der understreger, at han også husker at bruge de 5 pct. ører, og illustrerer det med dette eksempel:

»En gang gik jeg rundt på Dyrehavsbakken i to dage og lavede en fotoreportage. Da jeg syntes, emnerne var udtømt, gik jeg ind på Vin & Ølgod. Susanne Lana optrådte, og da hun var færdig, kom hun hen til baren. Jeg spurgte, om hun ville have noget at drikke, og hun fik en ”Brandbil”.

Så sludrede vi, og så var det pludselig en tidligere dansktopsangerinde, der var hjemme i miljøet, som kunne fortælle, at når Bakken lukker og slukker, så kommer hjortene listende ind og spiser folks tabte pommes frittes og andet mundgodt.«

Og så havde Lars Krabbe sin afslutning på billedserien fra Bakken: I de følgende to nætter sad han i mørke og stilhed bag en skraldespand og ventede indtil han fik sit skud.

»Det er en fremragede måde at være jæger på,« griner han.

Kan du nævne eksempler på, hvad der for dig er intet mindre end en drømmeopgave?

»Det kan være rendyrket reportage – herunder sport – hvor det gælder om at være skarp og fange klimaks, afgørelsen, den rette konstellation af personer. Altså at uddrage essensen af en begivenhed i et enkelt skud.«

Men det kan også, siger Lars Krabbe, være et møde med et menneske, som fejer benene væk under ham, og som et eksempel på dette nævner han en opgave, som han for 20 år siden løste sammen med denne artikels forfatter.

Et uforglemmeligt varmt møde på en kold novembereftermiddag i 1996 med den nu afdøde sangerinde Etta Cameron.

»Jeg glemmer aldrig, da du interviewede Etta Cameron i tre timer, og hun skiftevis skreg af grin og fortalte dybt tragiske ting fra et liv med alvorlig kræft og en voldelig ægtemand. De tragiske ting blev efter aftale holdt udenfor referat, men hun brændte alligevel i den grad for at dele det hele med os den eftermiddag.

Da jeg så skulle fotografere hende, fik jeg den vilde idé at spørge hende, om hun ikke lige kunne græde. Hun svarede slet ikke, begyndte bare at nynne på rigtig gospelmanér, og så trillede tårerne ned ad kinderne på hende.

Dét gik lige i hjertekulen, og benene rystede lidt under mig, mens jeg fotograferede.«

Etta Cameron døde af kræft den 4. marts 2010 i Aarhus.

______________________________________________________________

1. STATUERNE

Lars Krabbe har altid haft en forkærlighed for statuer i enhver afskygning:

»Jeg har altid elsket statuer – især i situationer, hvor omgivelserne nærmest får dem til at virke levende.«

______________________________________

Hvad skal der til, før du tænker: BANG! Her er bare et perfekt motiv, og hæver dit kamera?

»Uha! Den tanke når man jo nærmest aldrig at tænke, før man begynder at fotografere.
Det lykkeligste er jo, når man er på rette sted på rette tidspunkt og bare kan gå i gang med kameraet,« siger Lars Krabbe, der tilføjer, at der er perfekte motiver overalt. Hele tiden.

»Man skal bare se dem – og ikke sidde i sin bil eller være låst på anden måde,« understreger han.

Men, siger fotografen, man kan naturligvis også opsøge gode fotomuligheder. Som et eksempel nævner han Københavns status som europæisk kulturby i 1996.

»Jeg brugte flere dage på at kigge kataloget igennem og sætte kryds ved de gode reportagemuligheder.
Således så jeg i min krøllede hjerne for mig det foto, jeg tog flere måneder senere, da den kongelige ballet optrådte på et plejehjem: Et par balletsko, der let på tå svansede forbi et par solide kameluldstøfler, tilhørende en ældre dame i kørestol.«

Som forudsætninger for det, Lars Krabbe kalder for belønningsbilleder, nævner han faktorer som vedholdenhed, forberedelse, forudseenhed, og at man har det rette fotoudstyr.

»At være udhvilet, og at den har stået på havregryn og armbøjninger til morgenmad, er også væsentligt,« smiler han og tilføjer:

»Så har man fortjent det, når der kommer noget godt, smukt, eviggyldigt, dramatisk eller humoristisk ud af det.«

______________________________________

2. SPORTEN

Lars Krabbe erkender blankt, at sportsfotografiet alle dage har stået hans hjerte meget nær. Dette blandt andet med denne begrundelse:

»Jeg elsker, når adrenalinen pumper og sveden springer – såvel hos sportsfolkene som hos fotograferne. Der er jo tale om det ultimative reportagefotografi. Enten fanger man det øjeblik, der gengiver kampen, resultatet og dramaet – eller også gør man ikke,« siger han og tilføjer:

»Samtidig er der ofte de kontraster i fotoet, som gør det meget stærkt. Vindere og tabere.«

_________________________________

Hvad skal et perfekt pressefoto rumme?

»Det må selvfølgelig gerne være lækkert belyst og kompositorisk perfekt som på fotoet af den unge cubaner, der hænger på gaden og kigger på piger. Men jeg mener jo, at regler er til for at blive brudt, og der er også mange andre ting, jeg lægger vægt på,« svarer han og fortsætter:

»Kontraster i et foto er meget vigtige for mig. Det åbenlyse eksempel er billedet af de to danske roere på vej til medaljeceremonien. Pludselig hopper den ene op på ryggen af den anden af bare fryd, mens de dybt bedrøvede sølvvindere i forgrunden ligner nogen på vej til begravelse.

Så kan jeg lige love dig for, at det tungeste af fotogrejet blev smidt i græsset, så der kunne skydes hurtigt.«

_________________________________

3. CUBA

Lars Krabbe har to gange besøgt Cuba, der har lejret sig i hans erindring som et ganske særligt sted på kloden.

»Det er jo et paradis, i hvert fald for en fotograf – ikke for indbyggerne. Men det er fantastiske mennesker, som forsøger at få hverdagen til at hænge sammen på bedste vis, og hvis der er den mindste anledning til at feste og danse, så gør de det,« siger han og siger om de motiver, han fandt over alt under sine to rejser i landet:

»Forfaldet er jo tydeligt, og det er aldrig svært at finde en pittoresk baggrund for motiverne.«

________________________________

Mange fotografer sværger til s/h. Hvornår er et motiv for dig perfekt til s/h og til farver?

»Jeg elsker sort/hvid fotografi, fordi det ofte er så meget nemmere at aflæse. Hermed kan fotografen hurtigt føre beskueren hen til de vigtigste elementer i billedet, uden at vedkommende begynder at tænke: Nøj, sådan en grøn jakke havde min far også!«

Lars Krabbe erkender, at han som regel ser kontrasterne i et motiv, før han ser farverne.

»Og det gør det meget nemmere at bevæge sig rundt for at få brikkerne til at falde på plads, således at skyggesiden af et ansigt får en lys baggrund, mens det modsatte er tilfældet for den belyste del. Yngre fotografer, der ikke er opflasket med s/h-fotografiet på samme måde, har måske ikke helt samme oplevelse,« siger han og tilføjer:

»Men farver kan jo også være altafgørende for et motiv. Jeg synes bare ikke, det er lige så ofte som førnævnte kontraster.«

________________________________

4. POLITIKERNE

»Jeg har det lidt med at fotografere politik som med sportsfotografiet,« siger Lars Krabbe og fortsætter:

»På de store dage såsom valgaftener er der vildt mange pressefolk, og alle venter på, at sejrherren og dagens taber kan fanges på samme billede. Adrenalin og jagt er godt for en fotograf.«

_______________________________________

Jeg MÅ jo spørge dig: Hvad er din – dine – bedste og værste oplevelser som fotograf gennem så mange år?

Som eksempler på de bedste oplevelser fremhæver han den danske triumf ved fodbold-EM i 1992 som den største enkeltoplevelse.

»Men så har der også været de fantastiske rejser – Next Stop Sovjet, Route 66, EU-rundtur, New Zealand, Cuba og så ikke mindst OL i Sydney, Athen, Beijing og i London.«

Og din værste oplevelse?

»Jeg har nogle gange mareridt om den enøjede tolder i lufthavnen i Teheran, der ville tage posen med eksponerede film og kyle den hen ad gulvet sammen med alle de guldsmykker, han tog fra folk.
Ham husker jeg særdeles tydeligt 28 år senere, selv om jeg af gode grunde ikke har ham på film.«

_______________________________________

5. NIELS OG HANS KØER

Om skildringen af hverdagen hos landmanden Niels Stokholm erkender Lars Krabbe, at det er en af de opgaver, han har nydt allermest.

»Niels Stokholm er et helt igennem fantastisk menneske, som sammen med sin kone Rita kæmper en daglig kamp på den noget forfaldne gård. Han gør alt for, at den røde malkerace skal overleve, de sjældne gamle kornsorter ligeså, og han knokler fra tidlig morgen til sen aften for at få hverdagen til at hænge sammen. Økologi, naturligvis!«

Lars Krabbe besøgte flere gange Niels og Rita Stokholm på deres gård, og fastslår ved erindringen om de mange møder, at ”hvert sekund var frydefuldt«.

__________________________________________

Og så er der alt det andet ...

Da vi bad Lars Krabbe om at udvælge en stribe billeder, som han holder særlig meget af – billeder, der har haft en betydning for ham – svarede han med vanlig imødekommenhed:

»Cool! Ja, naturligvis. Det klarer jeg. Hvornår skal du have dem? I løbet af en times tid?«

Den time blev til mange flere, for i takt med at han dykkede ned i arkiverne, blev der ved med at dukke gode billeder op, og det blev sværere og sværere for ham at vælge.

Vi har herover vist fem af de billedserier, som Lars Krabbe lægger særlig vægt på, men så er der også alt det andet ...

»Jeg har haft så mange vidunderlige oplevelser, når jeg har slænget kameraet over skulderen og begivet mig ud i vort fantastiske land. Det være sig til arrangementer eller blot ud for at skildre vores hverdag, som rummer store såvel som små dramaer,« siger han og tilføjer:

»Så tusind tak til alle de mennesker, som har åbnet deres dør og krænget deres lykke eller ulykke ud for den lille, taknemmelige fotograf.«

___________________________________

Lars Krabbe har netop haft sidste arbejdsdag på Jyllands-Posten, idet han har besluttet at opfylde en længe næret drøm om at kaste sig ud i en tilværelse som freelancefotograf frem for fast ansættelse ved et medie.

»Det var bestemt ikke nogen nem beslutning, men nogle gange skal man ryste posen i stedet for bare at ryste,« siger han og fortsætter:

»Avisen er blevet meget planlagt, og der er vanvittigt mange portrætter. Jeg savner, at en fotograf – og meget gerne en journalist – drager ud i samfundet og får en på opleveren, uden at det partout skal passe ind i en ramme eller et politisk tema.«

På en svimlende tur ned ad memory lane standser Lars Krabbe op ved de år, da Jyllands-Posten dagligt udgav tillægget JP København:

»Her kunne jeg virkelig få lov til at lege og dyrke humoren, som jeg ofte har prøvet at snige med om bord. Det er de af mine fotos, jeg føler, har længst holdbarhed: Hvis der kan sniges en flig af humor ind i noget, som er bestemt til at være alvorligt – eller vice versa.«

Om sin fremtid som freelancefotograf siger han:

»Jeg tror, at mottoet for min kommende fotoshop skal være: Jeg fotograferer med glæde.«