At kvindens kønsdele blev efterladt urørlige under lås og slå er en ualmindelig sejlivet myte

Ifølge legenden kunne lystne middelaldermænd godt glemme alt om at komme i lag med mange af de kvinder, hvis mænd var draget på korstog - eller på anden måde var bortrejste.

Omvendt kunne kvinden så også glemme alt om utroskab.

For hun blev nemlig efterladt med sine kønsdele under forsvarlig lås og slå.

Dette ved hjælp af et såkaldt kyskhedsbælte - en barbarisk metalindretning, der gjorde seksuel aktivitet umulig, medmindre det blev låst op.

Beretningerne om middelalderens kyskhedsbælter har i århundreder været så vedholdende og udbredte, at de uden videre blev ophøjet til fakta; oven i købet i sådan en grad, at kyskhedsbæltet stadig optræder både på film og i litteratur, der skildrer perioden kendt som ”Den mørke middelalder”.

Men det helt store problem er faktisk, at der ikke findes dokumenteret belæg for at hævde, at bælterne var så udbredte, som det er blevet udlagt.

Det er med andre ord en ualmindeligt sejlivet myte, men historikere er dog ikke i tvivl om, at de famøse bælter faktisk har været anvendt i en eller anden form - men dette i meget begrænset omfang.

I dag er det en udbredt holdning hos forskerne, at kyskhedsbæltet i al væsentlighed er et udslag af humor og satire. At bæltet er tillagt middelalderen skyldes blandt andet netop den periodes meget strenge moral.

Men der findes ingen konkret dokumentation for, at bæltet har været anvendt i middelalderen.

Den ældste beskrivelse af indretningen findes i Konrad Kyeser von Eichstätts skrift ”Bellifortis” fra 1405. Skriftet beskriver datidens militære teknologi, og rummer i bogens efterskrift en skitse af en indretning, som siden er blevet kategoriseret som et kyskhedsbælte.

Det beskrives af Eichstätt som et bælte, der blev båret af kvinder fra Firenze i krigstider.

Allerede da tegningen blev kendt, var det en udbredt opfattelse, at den alene var udslag af forfatterens humor og intet havde med virkeligheden at gøre.

I 2007 udgav forfatteren og historikeren Albrecht Classen bogen ”The Medivial Chastity Belt: A Myth-Making Process”.

I denne gør han op med de mange myter omkring kyskhedsbæltet og dets anvendelse, og hans konklusion er, at brugen af kyskhedsbælter hverken i middelalderen eller senere var nævneværdigt udbredt.

Blandt andet fordi bæreren af et kyskhedsbælte på meget kort tid - uanset om det var foret eller ej - ville blive påført livstruende fysiske skader og infektioner.

To danske museer råder over udgaver af kyskhedsbælter: Ringkøbing-Skjern Museum og Rosenborg Slot.

»Det er ret begrænset, hvad vi ved om det kyskhedsbælte, som vi har i vores samling,« siger museumsinspektør Kim Clausen til Jyllands-Posten, men tilføjer at netop bæltet i mange år var en af de helt store attraktioner i museets samlinger.

Ifølge museumsinspektøren er bæltet sandsynligvis fra 15-1600-tallet. I dag er kun stålkonstruktionen tilbage, men det har oprindeligt været foret med stof.

»Men om det nogensinde har været brugt, det ved vi naturligvis ikke,« tilføjer Kim Clausen.

Hvordan det 6,5 kilo tunge bælte er havnet på Ringkøbing-Skjern Museum, ved man heller ikke med sikkerhed, men det er formentlig i 1930’erne indlemmet i Ringkøbing Museums samlinger af advokaten Dalgaard Knudsen, der var meget aktiv omkring museets drift.

»Vi ved, at det blev fundet på loftet på en stor gammel gård ved Faster, der ligger ved Skjern. Hertil kan det være kommet fra godset og borgen på Lundenæs ved Skjern Å.«

Dette er i nogen grad underbygget af det faktum, at Sivert Rinskat, der besad Herningsholm, i 1586 blev indstævnet for retten af lensmanden på Lundenæs. Dette fordi han angiveligt ”behængte sin frue Malene med lås, når han udrejste”.

Hvordan sagen endte, det ved man ikke, men det kan tænkes, at bæltet siden blev beslaglagt og gemt af vejen på loftet på Fastergård, der hørte under Lundenæs.

Også på Rosenborg Slot i København findes et par kyskhedsbælter - eller som museumsinspektør Peter Kristiansen kalder dem ”italienske fruentimmerlåse”

Museumsinspektøren oplyser til Jyllands-Posten, at det ældste blev indlemmet og registreret i Kongens Kunstkammer i 1674, men hvorfra det stammer, det ved man ikke.

Det mest spektakulære af Rosenborgs kyskhedsbælter er lavet af metal, dekoreret med gyldne metalplader og foret med rødt fløjl.

Om dette bælte siger Peter Kristiansen:

»Det er er gammelt inventar på Rosenborg, og det findes på listen over slottets komplette inventar fra 1718, og det opbevares i det lille kammer ved siden af Spejlværelset.

Her havde kong Frederik den Fjerde sin samling af erotika. Her stod også en hvilebænk, hvor han formentlig inviterede unge damer ind til en lille hyrdetime. Bæltet kaldes også en italiensk eller florentinsk lås. Den kan godt have været hjembragt fra kongens Italiens-rejse 1708-09.«

Det andet bælte på Rosenborg er som nævnt opført i Kunstkammerets ældste inventarliste fra 1674. Det kaldes en indiansk lås og måler omkring 22 cm i diameter.

Ingen af kyskhedsbælterne er udstillet på Rosenborg Slot, og Peter Kristiansen tvivler på, at de nogensinde har været det.

At fjerne udstillede kyskhedsbælter fra et museums udstilling er ellers ganske udbredt på museer i resten af Europa, hvor der er flere eksempler på, at kyskhedsbælter tillagt middelalderen er blevet fjernet. Dette er sket, da det stod klart, at de dels næppe er lavet i middelalderen, men først langt senere, og dels kan de være lavet som et humoristisk indslag.

Også fra nyere tid kendes forskellige former for kyskhedsbælter.

Tidligere var det en udbredt opfattelse, at onani var skadeligt, hvorfor der blev eksperimenteret med diverse indretninger, der kunne hindre mænd og kvinder i at onanere.

Sidste år lancerede tøjfirmaet AR Wear nogle særlige shorts til kvinder, der skulle hindre mænd i at forgribe sig på dem.

Promotion-video fra AR Wear:

Produktet vakte så stor diskussion og opsigt, at det i øjeblikket er trukket ud af markedet.

Den væsentligste indvending var, at det ikke bør være offeret, der beskytter sig mod overfald.

»Er det ikke etisk forkert at profitere på muligheden for seksuelt overfald?« spurgte blandt mange andre Vicky Simister i sin blog i den britiske avis The Guardian, da planerne om lanceringen af de særlige shorts blev offentliggjort.

Også professor Sarah E. Bond fra University of Iowa i USA gør i sin blog op med myten om kyskhedsbæltet.

Hun understreger, at historierne om, at kvinder i middelalderen blev låst inde i kyskhedsbælter er udviklet i renæssancen og i nyere tid for at fremstille middelalderen endnu mere barbarisk, end den i virkeligheden var.

I vores dage er kyskhedsbæltet ganske populært i S/M- kredse og tilbydes - især til mænd - i sexlegetøj-forretninger og på adskillige websider med samme sortiment. I modsætning til myterne om brugen af kyskhedsbæltet i middelalderen, så er de fleste moderne S/M-kyskhedsbælter i øvrigt lavet til mænd.

Og måske - konkluderer moderne forskere - var det i virkeligheden, hvad kyskhedsbæltet også var i forgangne tider:

Sexlegetøj - og et udslag af humor.