DR-bestyrelsesformand venter DR med færre kanaler

Michael Christiansen, DR's bestyrelsesformand, imødegår nu kulturminister Bertel Haarders (V) udtalelser om public service-stationens fremtid.

I en skriftlig kommentar til Jyllands-Posten slår han fast, at et velfungerende dansk mediemarked og en stærk samfundsdebat efter hans opfattelse er betinget af tilstedeværelsen af både private medier og public service-medier.

»Vi er alle publicister, og vi bidrager alle til at sikre en mangfoldig dansk presse. Men public service-medierne er nu engang de eneste, som er forpligtet på at være både økonomisk og politisk uafhængige. Jeg er meget optaget af, at vi hele tiden overvejer, hvordan vi bedst muligt kan udvikle samspillet mellem private og public service-medier, og hvordan der skabes en fornuftig balance. Men jeg mener også, at der er behov for et DR, som kan stå distancen og understøtte en fælles dansk dagsorden. I særdeleshed en tid, hvor store udenlandske medier rykker ind på det danske marked og fortrænger det danske indhold,« hedder det i Michael Christiansens skrivelse.

Bestyrelsesformanden har svært ved at genkende billedet af, at de private medier skulle indtage rollen som forsømt "lillebror", sådan som Bertel Haarder har udtrykt det.

»Ja, mange kæmper med at finde en holdbar forretningsmodel i en digital virkelighed. Men så vidt jeg ved er der heldigvis mange private mediehuse, som klarer sig godt og er i stand til at tjene penge – JP/Politikens hus er jo et oplagt eksempel – men også det kommercielle tv-marked har vind i sejlene,« mener Michael Christiansen.

Han kalder det »en sejlivet myte«, at DR skulle være vokset.

»Vi har færre radiokanaler end tidligere. Vi har det samme antal tv-kanaler, som vi har haft i seks år – vi lukkede jo DR HD og DR Update så sent som i 2013. Og hvis man kigger på, hvor meget kanalerne fylder, så har vi en share på 34 pct. af danskernes tv-sening, hvilket er præcis det samme som for 10 år siden. Dengang havde vi øvrigt også en hel del flere medarbejdere, end vi har i dag … Og i den forbindelse kan jeg fortælle, at af de 16.000 journalister, som er organiseret i Dansk Journalistforbund, så er blot 8 pct i dag ansat i DR.«

Michael Christiansen er imidlertid ikke sikker på, at DR har det samme antal flow-kanaler om 5-10 år.

»Det er jeg faktisk ret sikker på, at DR nok ikke har. Så her er jeg faktisk enig med ministeren. Sagen er jo den, at den digitale udvikling buldrer derudad, og det går stærkt. De "gamle" distributionsplatforme som trykte aviser, fm-radio og flow-tv erstattes af nye netbaserede medieplatforme. Nye aktører som Netflix arbejder f.eks. slet ikke med en traditionel kanalstruktur. De stiller derimod et bredt indholdskatalog til rådighed for deres kunder. Min pointe er, at DR fortsat skal have et alsidigt public service-tilbud af høj kvalitet til befolkningen – ikke nødvendigvis at man skal fastholde det samme antal kanaler til tid og evighed.«

Så ophører enigheden med ministeren dog også. Michael Christiansen deler ikke opfattelsen af, at et mindre DR vil være til gavn for det kommercielle marked.

»Det tror jeg ikke et sekund på. Og alle de undersøgelser vi kender til, de viser da også præcis det modsatte, nemlig, at konkurrencen er udviklende, og at et godt public service-tilbud er med til at løfte det samlede marked. Det fornemmer jeg også, at der er en spirende erkendelse af blandt private aktører. Dertil kommer, at DR udlægger produktion for flere hundrede millioner kroner årligt til private produktionsselskaber og bidrager med et tilsvarende stort beløb til dansk musik og kulturliv via f.eks. betaling til danske musikere, instruktører og forfattere via rettighedsorganisationerne og til støtte af dansk film.«