Flemming Rose: Shitstorm er det moderne pøbelvælde

Sikkerhedsfolk fra PET med skudsikre veste slet skjult under blusen og et større opbud af uniformerede betjente – flere af dem bevæbnede med maskinpistoler.

Et absolut særsyn for arrangørerne og publikum på Kulturmødet på Mors.

For udlandsredaktør og tidligere kulturedaktør på Jyllands-Posten, Flemming Rose, har det været en del af hverdagen siden 2005, da Jyllands-Posten trykte de 12 tegninger af Muhammed.

Interessen for samtalen om ytringsfrihed og selvcensur mellem Flemming Rose og Christian Have var så stor, at kun omkring halvdelen af de interesserede, der stod i kø, blev lukket ind i Værkstedet efter at være blevet omhyggeligt kropsvisiterede.

Et strømudfald lagde som udgangspunkt i øvrigt begrænsninger for ytringsfriheden og forsinkede mødestart.

Christian Have indledte mødet med at understrege, at det ikke skulle handle om tegningerne, men om ytringsfriheden og de store udfordringer denne stilles over for.

Flemming Rose lagde ud med at fokusere på, hvem der censurerer hvem.

”Den primære trussel kommer fra ikke-statslige aktører. F.eks. fra islamister og hinduister. Islamisterne er et særligt problem, fordi de slår folk ihjel.”

Hvad angår selvcensuren, understregede Christian Have, at kunstnerne ofte må holde for – og det i forreste linje.

”Det er jo ikke kun kunstnere, der udøver selvcensur. Det er i lige så stort omfang også institutioner, museer og biografer. Men jo også dagblade”, sagde Flemming Rose og fortsatte:

”Selvcensur bunder også i socialt pres mod den enkelte, og det farlige ved selvcensuren er, at den oftest er usynlig. For at kende til den, fordrer det, at den, der censurerer sig selv, er åben omkring det. Selvcensur er destruktiv for enhver kreativ proces.”

På et tidligere møde i rækken af samtaler om ytringsfriheden udtalte Anders Morgenthaler, at han mener, at de såkaldte ”shit-storms” på de sociale medier udgør et kraftigt stigende problem.

”Det er jeg helt enig i,” sagde Flemming Rose og tilføjede: ”Og det vil blive et endnu større problem. Shitstormen er i virkeligheden det moderne pøbelvælde. Der er ikke meget at gøre ved det, men det er vigtig, at man taler om problemet,” understregede han.

I forlængelse af den holdning understregede Flemming Rose, at det er et problem, når myndighederne begynder at gribe ind.

”Du kan ikke vedtage en lov, der beskytter den enkelte mod frygt”.

Christian Have ville vide, hvad det er der personligt har drevet – og driver - ham. Blandt andet med de meget høje personlige omkostninger, som Flemming Rose har måttet betale in mente.

”Det har jeg også spurgt mig selv om mange gange,” smilede Flemming Rose og sammenfattede sin vedholdenhed med ordene:

”Det at kunne ytre sig er meget vigtigt, og det vil jeg altid kæmpe for. Men jeg har nok også været ret naiv. Efter at jeg og Jyllands-Posten har levet med de trusler i mange år, håbede jeg, at det ville forsvinde. For relativt nyligt, har jeg erkendt, at jeg i resten af mit liv må leve med et sikkerhedsproblem."

Selv besluttede han efter at han i 2010 udgav bogen ”Tavshedens Tyranni” om Muhammed-krisen, at trække sig helt ud af den offentlige debat.

Men under indtryk af blandt andet både Charlie Hebdo-angrebet i Paris og angrebet på Krudttønden i København har han besluttet at vende tilbage til den offentlige debat.

”Jeg har oplevet Muhammed-krisen inde fra, og jeg har brugt de seneste fem år på at studere en masse relevant materiale. Og det agter jeg at udnytte nu. Jeg har betalt en pris, men har også haft mulighed for at tale over hele verden om det, der engagerer mig. Og det er en glæde midt i alt det andet,” sagde Flemming Rose.

Christian Have rundede mødet af med, at ”forære” Flemming Rose et Poul Henningsens citat, som han mente passede perfekt til samtalens emner:

”Det er selve kunstens idé, at folk skal have noget de ikke kan li’”.