Iran, Libyen og Mali har sagt ja, men Danmark tænker stadig over det

68 lande.

Så få har tiltrådt eller ratificeret en FN-protokol, som bl.a. øger muligheden for at retsforfølge personer, der gør skade på kulturarv.

Kulturarv, der netop nu er blevet destrueret eller står over for at blive det flere steder i Mellemøsten. I skrivende stund er det den syriske oldtidsby Palmyra, som risikerer total ødelæggelse pga. Islamisk Stats indtog.

Iran, Libyen og Mali er nogle af de 68 lande, der har bundet sig til den forstærkede beskyttelse af kulturarv, men Danmark står ikke på listen.

Og det forstår Venstres kulturordfører Michael Aastrup Jensen ikke.

"Når et land som Iran ligefrem har ratificeret protokollen, så skal Danmark dæleme også," siger politikeren, som fortsætter:

"Lad os da komme i gang med at få den ratificeret. Som jeg umiddelbart har set protokollen, kan jeg ikke se, at vi skulle have ret store problemer med noget af det, der står i den, så jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke skulle kunne ratificere den."

Der er tale om den såkaldte andenprotokol til Haagerkonventionen fra 1954. Andenprotokollen blev vedtaget i 1999. Haagerkonventionen har også en førsteprotokol, der ligeledes omhandler beskyttelse af kulturværdier i væbnet konflikt.

Danmark skrev under på både Haagerkonventionen og førsteprotokollen i 1954, men ratificerede den ikke før 2003.

Da det blev besluttet i 2002, lød det i et notat til Folketingets Kulturudvalg og Forsvarsudvalg, at man med ratifikationen af den første protokol også havde "til hensigt (at) muliggøre Danmarks tiltrædelse af 2. Protokollen," men at det krævede en "nærmere analyse af forholdet til dansk lovgivning," og at man sammen med de øvrige berørte ministerier ville undersøge det.

12 år senere, i rapporten "Krig og Kulturarv" fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), bemærkes det, at Kulturministeriet i et brev fra juli 2014 "oplyser, at man i samarbejde med Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og Justitsministeriet igen har igangsat processen i forhold til at undersøge forudsætningerne og behovet for en dansk tiltrædelse af 2. protokollen."

Men resultatet har endnu ikke vist sig. Derfor agter Dansk Folkepartis kulturordfører Alex Ahrendtsen at indkalde kulturminister Marianne Jelved (R) til samråd om sagen.

Han vil vide, hvor langt man er kommet med arbejdet, hvad følgerne af en eventuel tiltrædelse af Haagerkonventionens andenprotokol er, og om regeringen har i sinde at skærpe den danske lovgivning vedrørende kulturskatte fra konfliktområder.

"Et eller andet skal vi jo gøre, og vi kunne jo i Danmark selv lovgive os ud af det, og så kunne kulturministeren tage det med til sine kollegaer i EU. Så snart et land er i konflikt, ville det altså være ulovligt at handle med antikviteter derfra. Det kunne være en løsning for Danmark, for så har vi da gjort, hvad vi skulle, men det er noget, som vi bliver nødt til at snakke om. Og der bør ministeren bede Kulturministeriet om at udarbejde et notat om, hvordan man kunne gøre det," siger Alex Ahrendtsen, som dog ikke nødvendigvis mener, at man bør ratificere protokollen.

Her smadrer Islamisk Stat UNESCO-fredet oldtidsby

"Vi skal vide, hvad det indebærer rent statsretsligt, og så er vi meget skeptiske i Dansk Folkeparti, når det gælder internationale konventioner, for vi opfatter dem som spændetrøjer."

Også Socialdemokraternes kulturordfører Troels Ravn samt Enhedslistens Jørgen Arbo-Bæhr mener, at Danmark bør ratificere andenprotokollen.

Kulturminister Marianne Jelved (R) siger til Jyllands-Posten, at en tværministeriel arbejdsgruppe netop er ved at vurdere følgerne af at tiltræde protokollen. Arbejdet forventes færdigt "i løbet af i år".

"Haagerkonventionens protokol nummer to drejer sig om, at hvis Danmark bliver udsat for krig, hvad skal vi så leve op til for at beskytte kulturarven. Og der er vurderingen, at udsigten til, at Danmark bliver krigszone er meget, meget lille, så derfor har vi valgt at ratificere Unidroit-konventionen, som siger, hvordan vi under alle omstændigheder skal handle, uanset om vi er i krig eller ej, når det handler om kulturarv. Hvis det skete, hvad jeg ikke kan forestille mig, at danske styrker, der er ude i Irak på en FN-mission, tager kulturarv med hjem, eller danske borgere gør det, er det ulovligt ifølge Unidroit-konventionen. Og den, har vi vurderet, var mere hensigtsmæssig at implementere i Danmark," siger Marianne Jelved.

Danmark tiltrådte Unidroit-Konventionen i 2010 - 15 år efter dens vedtagelse. Det blev fulgt op af "loven om tilbagelevering og overførelse af stjålne eller ulovligt udførte kulturgenstande."

Kulturministeren understreger, at hun er tilhænger af konventioner, men:

"Jeg er ikke tilhænger af, at vi bevidstløst og uden diskussion og vurdering af, hvad det betyder, gennemfører dem. Det kræver et alvorligt arbejde og en politisk stillingtagen til det."

Seniorforsker ved DIIS og medforfatter til rapporten "Krig og Kulturarv" Frederik Rosén mener dog ikke, at der er så meget at være i tvivl om, selv om det kan være kompliceret at gennemskue, hvilke konsekvenser en tiltrædelse af protokollen vil få for dansk lovgivning.

Han påpeger, at en sammenstilling af Unidroit-konventionen og Haagerkonventionen er "som at sammenligne æbler og pærer", da det første gælder almindelig, international ret, og det andet er en del af krigens love, som Danmark meget sjældent undlader at ratificere.

Frederik Rosén ærgrer sig over, at analysearbejdet er strandet flere gange og hæfter sig ved, at selv Haagerkonventionen og dens førsteprotokol tilsyneladende har været svær for Danmark at implementere i praksis.

"Der er ikke taget skridt fra dansk side i forhold til at træffe foranstaltninger i fredstid, heller ikke med henblik på deltagelse i udlandet, herunder at opbygge en form for kapacitet i de militære organisationer til at beskytte kulturarv. Det kan godt være, at det ikke er sandsynligt, at der kommer en konflikt på dansk jord, men når jeg har talt med de danske befalingsfolk, som har arbejdet i Helmand i Afghanistan, har de måske bemærket nogle ruiner, men ikke tænkt over det. Så når det f.eks. gælder Danmarks engagement i Afghanistan, har vi tilsyneladende ikke engang haft inde på radaren, om vi har overtrådt krigens love på dette område," siger Frederik Rosén.

Med andre ord: Hvis man ikke ved, at noget er eller kan være kulturarv, så er det svært at beskytte det.

Derudover gælder protokollerne ikke kun væbnet konflikt på dansk grund, men også alle andre steder.

Ifølge Frederik Rosén er andenprotokollen relevant, fordi den netop også fokuserer på interne konflikter, som når syriske tropper bekæmper Islamisk Stat i Syrien. Hovedkonventionen fokuserer udelukkende på konflikter mellem forskellige lande.

Samtidig yder andenprotokollen kulturarven højere beskyttelse ved at stille skærpede krav for, hvornår man kan retfærdiggøre at gå militært ind i et område med kulturgenstande.

Og endelig er der i protokollen krav om, at eksempelvis Danmark retsforfølger både egne borgere, men også andre nationaliteter, der befinder sig på dansk jord, hvis de har forbrudt sig mod konventionen - også hvis det er sket i udlandet.

Det gælder f.eks. danske syrienkrigere, som er med til at ødelægge kulturarv i Syrien.

Kulturminister Marianne Jelved mener, at Danmark allerede gør meget for at beskytte kulturarven.

"Danmark gør, hvad vi kan på det område. Vi har i FN-regi truffet nogle beslutninger, som skal gøre meget kraftigt opmærksom på, at det er ulovligt og strafbart. Vi arbejder på det i forvejen, fordi vi allerede nu er forpligtede til at gøre det, og vi kan ikke sige, at danskerne skal rejse til Syrien og stille sig foran museerne og forhindre, at nogen går ind i dem. Hvad kan vi gøre mere, end vi gør, spørger vi os selv om. For det er en alvorlig, international forbrydelse, det er et globalt ansvar at sikre kulturarven, der er mange om at skulle gøre det og mange skyldige, hvis der ikke sker noget, men det er svært for Danmark at forhindre, at der sker forbrydelser i Syrien."

Kunne man forestille sig en dansk lov, der gjorde ulovligt at handle med antikviteter fra lande i konflikt?

"Det kan man ikke afvise, men det vil kræve, at man beslutter, hvilken konflikt, der kan give anledning til den bestemmelse. Er det bare en arbejdsnedlæggelse? Konflikter befinder sig på en lang skala fra en arbejdsnedlæggelse til en krig. Men jeg synes ikke, at det er særlig nødvendigt at gøre det. Så skal jeg i hvert fald overbevises om, at vi ikke allerede er dækket ind med de konventioner, som vi allerede opfylder, og så skal jeg vide, at protokol nummer to tilfører os noget nyt, som ikke allerede er ulovligt i Danmark, så vi ikke lovgiver to gange om det samme. Vi er nødt til at vide, hvad vi taler om og undersøge det, inden du får mig til at sige, at det gør vi bare."