Fortsæt til indhold
Kultur

Nu skal landsbykirkernes fremtid afgøres

Bygninger og indhold: Kirke- og kulturminister Marianne Jelved (R) har afsat 400.000 kr. til et projekt, der skal afdække, hvad landets tomme kirker skal bruges til. Kirkerne udgør ifølge teolog Peter Lodberg et stort problem, og han støtter projektet.

SIGNE HAAHR LINDEGAARD

Der findes 2.354 kirker rundt om i det danske landskab. Som hvidkalkede spydspidser rager de op mod himlen og vidner om en tid, der ikke længere er.

Rigtigt mange af kirkerne står nemlig stort set tomme med ingen besøgende i løbet af ugen og kun ganske få om søndagen, og det vil kirke- og kulturminister Marianne Jelved nu gøre noget ved.

Hun har afsat 400.000 kr. til et projekt, der skal afdække, hvordan fremtiden for landets hundredvis af landsbykirker skal se ud.

»Landsbykirkerne har været omdrejningspunktet for kristendommen i Danmark gennem 1.000 år og er vores vigtigste kulturhistoriske monumenter. I de kommende år kommer vi til at se, at nogle af dem ikke længere – eller i temmelig begrænset omfang – vil være i brug som kirker,« siger hun og understreger, at kirkerne dog fortsat skal bevares som steder med liv og funktion, samtidig med at deres arkitektoniske og historiske værdier skal respekteres.

Projektet bliver gennemført i samarbejde med Kunstakademiets Arkitektskoler, hvor arkitekt og professor Christoffer Harlang og restaureringsarkitekt Trine Hjorth Skovbo de kommende otte måneder skal kortlægge, hvilke værdier landsbykirkerne rummer, og efterfølgende komme med bud på, hvad kirkerne i fremtiden kan bruges til.

Nej tak til Burger King

»Vi vil forsøge at kvalificere grundlaget for beslutningerne om, hvad vi skal stille op med de her kirker. Beslutninger, som er nødvendige at tage,« siger Christoffer Harlang og tilføjer, at kirkerne har understøttet en udvikling af det danske samfund. En udvikling, der nu har medført, at de ikke længere skal være ramme om det, som de var tiltænkt.

»Der ligger derfor en kæmpe udfordring i at finde ud af, hvad de så skal være, og hvordan man kan sikre, at de kulturhistoriske værdier, der er i kirkerne, ikke går tabt. Vi har brug for at få værdisat, hvad det er for nogle værdier, kirkerne rummer, så vi ved, hvad vi skal være opmærksomme på, så vi ikke kommer til at gå den forkerte vej,« siger Christoffer Harlang.

Ifølge ham vil det eksempelvis være forkert at lægge en 7-Eleven-døgnkiosk eller en Burger King i en kirke, hvorimod han sagtens kunne forestille sig, at en pæn restaurant eller et spillested kunne få plads i de kristne lokaler.

»En kirke er jo ikke bare en samling sten. En kirke er også bærer af et følelsesmæssigt indhold, fordi den har betydet noget for den danske kultur i 1.000 år, og det er man nødt til at respektere. Man kan ikke putte hvad som helst ind i en landsbykirke,« siger han.

Ifølge teolog og studieleder ved den teologiske uddannelse ved Aarhus Universitet Peter Lodberg er de mange tomme kirker rundt om i landet »et alvorligt problem«, som man bliver nødt til at tage hånd om. Han er dog enig i, at kirkebygningerne ikke bare vil kunne laves om til hvad som helst.

»Man kan gå flere veje og f.eks. gøre som i Italien, hvor man bare lukker kirkerne og lader dem forfalde. Men der er vi låst i Danmark, fordi vi har en tradition for at have verdens bedst bevarede kirker. Der findes ikke noget andet land, der bruger så mange penge på at holde kirkebygningerne i så ualmindelig god stand som os,« siger Peter Lodberg og tilføjer, at han derfor ikke tror på den italienske kirkemodel.

Kirkerne er passive

I stedet tror Peter Lodberg også på, at kirkerne i højere grad skal have nye formål. Men om det er som en større del af oplevelsesøkonomien og kulturturismen, eller om det skal være i en ny kombination, så man kan bruge kirkerne både til gudstjeneste og til andre formål, har han endnu ikke taget stilling til.

»I princippet har jeg ikke noget imod, at kirker kan blive brugt til andre ting. Jeg mener ikke, at man skal putte penge i døde bygninger bare for at holde dem ved lige. De skal have et formål, og de skal tjene til, at et lokalsamfund kan fungere,« siger han.

Peter Lodberg understreger desuden, at det mest tankevækkende ved projektet er, at det er en minister og ikke folkekirken selv, der har taget initiativet.

»Det viser, at folkekirkens ledelse ikke er kommet ud af starthullerne. Folkekirkens biskopper har åbenbart ikke kunnet besinde sig på at få gjort det her arbejde, så jeg synes, at det er rigtigt positivt, at ministeren tager initiativet til at få løst det her vigtige problem,« siger han og tilføjer, at mange af landets biskopper bl.a. er valgt på et udsagn om, at de ikke vil lukke kirker.

»Men nu melder virkeligheden sig, og man er nødt til at overveje det meget alvorligt, hvis ikke staten og folkekirken skal kaste en masse penge efter noget, som ikke lader sig opretholde længere,« siger Peter Lodberg.