Forældede oplysninger er stridspunkt i digesagen

Overalt på landet trækker digerne streger og indrammer markerne i gule og grønne firkanter.

35.000 km jord- og stendiger findes der i landet, men nogle gange går et af dem til.

Det kan ske, hvis en landmand pløjer den ned, eksempelvis for at forene to marker til én.

Alle diger er nemlig ikke lige synlige, men i følge viceformand for Landbrug & Fødevarer, Lone Andersen, er der ingen landmænd, der i ond vilje pløjer diger ned.

»Vi bakker op om at digerne skal beskyttes, loven skal overholdes. Men når det er sagt, har kommunerne i mange år haft mulighed for at få klarlagt, hvor digerne er, men det er der ingen, der indtil nu har gjort,« siger hun til Jyllands-Posten.

Problemet er, siger hun, at jord skifter hænder. Den landmand, der i dag ejer en mark, er måske en anden end ham, der ejede den for 10 år siden. Men det administrationsgrundlag, kommunerne ligger inde med, blev sidste gang opdateret i 1992. Der er dog sket meget siden da, og ikke alle diger er med på kortet.

»Landmænd kan blive hængt ud helt uforvarende. Det virker voldsomt på vores medlemmer, at man pludselig kan blive anklaget for at have gjort noget, man ikke ved man har gjort, fordi kortet ikke opdateret og i øvrigt ikke formidlet ud,« siger Lone Andersen.

Digerne blev i sin tid skabt for at holde dyrene væk fra de dyrkede marker. Nogle af dem kan dateres helt tilbage til Jernalderen. Derved har diger været en del af det danske landskab i næsten 2.000 år. Som loven er nu, skal man som borger gøre kommunen opmærksom på, hvis et dige er ved at blive fjernet. Herefter er det kommunens ansvar at tage affære.

Men det er ansvarsfraskrivelse, mener Landbrug & Fødevarer.

»Det, at folk skal melde hinanden, er godt nok ikke en rar måde, at gøre tingene på. Det er en form for brandslukning fra kommunens side, som gør, at der skabes konflikter i stedet for en ordentlig, konstruktiv dialog. Kommunerne har ikke udvist rettidig omhu. Det ville være at få digerne udpeget og oplyse lodsejerne om dem,« siger Lone Andersen og oplyser, at Landbrug & Fødevarer flere gange har opfordret kommunerne til at tage teten.

Men det er i sidste ende lodsejerens ansvar, påpeger arkæolog ved Kulturstyrelsen Anette Kjærulf Andersen. Hun er ikke helt enig i, at kommunerne fralægger sig ansvaret.

»Det er lodsejerens eget ansvar at finde ud af, hvad der findes af beskyttet natur, diger og andre restriktioner på grunden. Jeg tror ikke, det er en løsning, at kommunen oplyser hver enkelt lodsejer om det. I stedet bør man som lodsejer have for vane at undersøge, hvad det er man fjerner, før man fjerner det,« siger hun.

Hun fortæller dog, at det kort over diger, man som lodsejer kan finde på Miljøportalen, kun er vejledende. Er man i tvivl, må man derfor ringe til kommunen, for at høre om der er noget, man skal være opmærksom på.

»Der er både fejl og mangler i den registrering over beskyttede diger, vi har i dag. Det var hensigten i 1992, at amterne inden for en relativt kort årrække skulle lave nye konkrete udpegninger for beskyttede diger i deres områder. Den er desværre aldrig kommet i gang,« siger Anette Kjærulf Andersen.

Grunden til, at der nu er gået ca. 23 år, siden der sidst blev talt diger i kommunerne, er, at sagen bliver nedprioriteret, siger formanden for Danmarks Kulturarvs Forening, Jørgen Mejlsø til Jyllands-Posten.

»Amterne fik aldrig lavet den konkrete udpegning, men hvis der ikke er politisk opbakning, så sker der heller ikke noget. Kommunerne skal ikke bare lade stå til, men det er ikke alle kommuner, der reagerer lige hurtigt,« siger han og understreger, at kommunerne efter hans mening burde foretage en konkret udpegning af de beskyttede diger, således at kortmaterialet kan blive opdateret.

Jørgen Mejlsø fortæller yderligere, at Danmarks Kulturarvs Forening netop er i gang med at udbrede kendskabet til de beskyttede diger nu, bl.a. ved at lave foldere og tilbyde dem gratis til kommunerne, som så kan dele dem ud til lodsejere evt. i forbindelse med køb og salg af jord.

»Vi skal have befolkningen til at have kendskab til digerne, for ellers kan man ikke respektere den beskyttede natur,« siger han.

Forelagt sagen vil Venstres landbrugsordfører, Erling Bonnesen, have mere fokus på problemet.

»Der er ikke retvisende kortmateriale, og der har tilsyneladende ikke været fulgt op på sagen i årevis. Derfor er det urimeligt at klandre borgere og lodsejere, og jeg vil på baggrund af denne artikel bede kulturministeren om en kommentar til sagen,« siger han.

Her kan du læse kulturstyrelsens beskrivelse af jord- og stendigerne: