Dansk kulturarv pløjes i stort omfang ulovligt ned

Sagerne hober sig op i Kulturstyrelsen og i kommunerne - imens pløjes der flere diger ned.

Beskyttet dige ved Høver vest for Galten ved Aarhus er pløjet væk.

Rigtig mange af de sten- og jorddiger som øjet møder, når man for eksempel skuer ud over et marklandskab, er beskyttede og må ikke fjernes af hverken landmænd eller andre.

De har stor historisk værdi og er derfor i følge Museumslovens paragraf 29 en beskyttet del af den danske kulturarv.

(Hvis du læser med fra mobil enhed så klik her for at se billeder m.v.)

Mængden af sagerne om de diger, der er fjernede, uden at lodsejeren har søgt eller fået tilladelse, har - oplyser arkæolog i Kulturstyrelsen, Anette Kjærulf Andersen, til Jyllands-posten - i de senere år ligget nogenlunde konstant.

"Sagerne er af meget forskellig karakter. Der er de diger, der er bevidst fjernede, men jeg tror også, at nogle landmænd ikke er bevidste om, at de har beskyttede diger på deres jord.

Strengt taget ved vi jo ikke, om det er mangel på kendskab til loven, eller om de ikke kan se forskel på diger og andre markskel, derfor håber vi også på, at en større opmærksomhed omkring digerne vil hjælpe, så vi undgår, at der sker skade på kulturarven."  

Her kan du læse kulturstyrelsens beskrivelse af jord- og stendigerne:

At sten- og jordiger er beskyttede og ikke må fjernes, skyldes - udover hensynet til plante- og dyreliv - at de har stor historisk betydning.

Sten og jordigerne ligger som et sindrigt net over hele Danmark - og mange af dem er beskyttede af Museumslovens paragraf 29 - og må ikke umiddelbart fjernes. Men det sker i stort omfang.

Digerne ligger som en sindrigt net over hele landet og de afspejler grænser, ejerforhold og landbrugets drift helt tilbage fra jernalderen og frem til nyere tid - altså et tidsrum på hen ved 2.000 år.

Mange af digerne stammer fra tiden før omkring år 1800, hvor man langt de fleste steder dyrkede jorden sammen og dyrene gik sammen på det, der blev kaldt overdrevet. Dengang blev der etableret diger for at holde kreaturerne ude fra de dyrkede omåder. I landsbyerne hegnede man haver og de små private gårdparceller ind.

Der blev bygget masser af sten- og jorddiger overalt i landet, men der var fra egn til egn lidt forskel på hvilken type, der er mest fremherskende.

Myndighederne tager alt for let på dette, og hvis det er en udbredt opfattelse at brud på loven ikke får konsekvenser, så vil landmændene jo bare fortsætte med at fjerne beskyttede diger

Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk

Hvis man opdager, at et dige er fjernet - eller i gang med at blive fjernet - skal lovovertrædelsen anmeldes til kommunen.

Her afgør man, om diget er beskyttet, og er det tilfældet skal kommunen derefter oplyse borgeren om muligheden for at søge om dispensation.

Hvis kommunen ikke kan dispensere, videregives sagen til Kulturstyrelsen, som vil kræve diget genetableret.  

Hvis man tager en landmand på fersk gerning i færd med at pløje et dige ned, skal man rette henvendelse til Kulturstyrelsen, der straks vurderer, om diget er beskyttet og at arbejdet derfor skal standses straks.

Hvis en lodsejer af en eller anden grund ikke retter sig efter et påbud om f.eks. genetablering af et dige, vil sagen af Kulturstyrelsen blive overgivet til politiet.

I Kulturstyrelsen har man fra den 5. marts 2012 og frem til 5. marts 2015 behandlet og afsluttet 189 sager angående store eller mindre beskadigelser af diger. I samme periode har Kulturstyrelsen modtaget 293 indberetninger om kommunal dispensation i sager om diger.

I øjeblikket ligger der 508 sager på Kulturstyrelsens bord, og langt de fleste af disse sager afventer i øjeblikket reaktion fra de berørte lodsejere eller kommunerne.

Kulturstyrelsen forventer, at der ved udgangen af dette år vil ligge 330 sager hos styrelsen - dette tal indeholder en forventet tilgang i løbet af året på 170. Ved udgangen af 2016 forventes alle sager indkommet frem til 2014, at være behandlet.

Et eksempel på en konkret sag kommer fra den natur- og historie-engagerede Peder Størup, der blandt andet driver websiden Naturbeskyttelse.dk

I et område i Høver, der ligger ved Galten vest for Aarhus konstaterede han allerede i 2010, at der var blevet fjernet 10 beskyttede diger.

Peder Størup har med rødt markeret de beskyttede diger, der er pløjet væk i et område ved Høver vest for Galten ved Aarhus. Den blå ring markeret området, hvor et omkring 200 meter langt dige er fjernet i 2015.

De var simpelthen pløjet væk, fortæller han til Jyllands-Posten. Fjernelsen af digerne er formentlig fundet sted fra 1995 og fremad.

Peder Størup indberettede de mulige lovovertrædelser til Skanderborg Kommune, men har dags dato intet hørt fra kommunen, skønt han rykkede for et svar i både 2011 og 2012.

Hos Skanderborg Kommune oplyser sagsbehandler, arkitekt Geert Nielsen fra kommunens Åben Land-afdeling til Jyllands-Posten, at sagen fra Høver ikke er glemt - den har bare endnu ikke - omkring fem år efter Størups anmeldelse - været behandlet.

"Det er altsammen et spørgsmål om prioritering. Men sagen ligger nu i en skuffe med sager, som skal behandles så hurtigt som muligt."

Han understreger, at så lang en sagsbehandlingstid heller i den type sager er normal i Skanderborg Kommune og tilføjer, at man i øvrigt ikke har mange sager om beskyttede diger.

Digerne rummer et vægtigt stykke Danmarkshistorie, hvorfor de er beskyttede via Museumsloven.

Siden Peder Størup anmeldte det mulige brud på Museumsloven, er endnu flere diger pløjet ned. Senest er der i 2015 forsvundet et omkring 200 meter langt dige i området.

"Jeg finder det helt uacceptabelt, at landmænd bare fjerner diger uden, at de sætter sig ind i love og bestemmelser", siger Peder Størup til Jyllands-Posten og han fortsætter:

"Men mindst ligeså uacceptabelt er det, at sagsbehandlingen er så lang. Ja, det er direkte grotesk. Myndighederne tager alt for let på dette, og hvis det er en udbredt opfattelse at brud på loven ikke får konsekvenser, så vil landmændene jo bare fortsætte med at fjerne beskyttede diger og dermed overtræde loven."

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.