Ny bog: Jack the Ripper er identificeret
Storbritanniens mest berygtede seriemorder er blevet fældet af DNA-beviser.
I efteråret 1888 spredte seriemorderen, som hidtil kun har været kendt under navnet ”Jack the Ripper”, skræk og rædsel i Londons Whitechapel-kvarter.
Mindst fem ofre, typisk kvindelige prostituerede, blev dræbt og lemlæstet af seriemorderen. Aviserne svælgede i historien om den bestialske morder og den måde, han med næsten kirurgisk præcision skar organerne ud af sine ofre, og politiet stemte dørklokker og overvågede mistænkte for at finde frem til morderen.
Men efterforskningen var forgæves. Man nåede aldrig frem til et svar på, hvem Jack the Ripper egentlig var, på trods af talrige mere eller mindre troværdige øjenvidner og mere eller mindre langt ude teorier.
126 år skulle der gå, men nu er mysteriet tilsyneladende løst. I hvert fald hvis man skal tro forfatteren til bogen ”Naming Jack the Ripper”, amatørdetektiven Russell Edwards, som ved hjælp af DNA-beviser og andre moderne hjælpemidler har fundet frem til seriemorderens sande identitet.
Edwards har i sin efterforskning samarbejdet med Jari Louhelainen, som er molekylærbiolog og ekspert i at analysere genetiske beviser fra gerningssteder, og de to har sammen fundet frem til, at Jack the Ripper i virkeligheden var en polsk immigrant ved navn Aaron Kosminski.
Bogens to forfattere selv har i en artikel i Mail on Sunday fortalt historien bag bogen, som udkommer på tirsdag, og heri forklarer han, hvordan holdet bag ”Naming Jack the Ripper” har sammenlignet DNA fra et af gerningsstederne fra 1888 med DNA fra både offerets og gerningsmandens efterkommere.
”Vi har fundet et perfekt - 100 pct. - match,” skriver Jari Louhelainen i artiklen.
Historien begyndte, da Russell Edwards fik fat i et tørklæde, som blev formodet at være fra et af gerningsstederne. På tørklædet var DNA-rester - blod, sæd og nyre-rester - fra offeret, Catherine Eddowes, men også DNA-rester fra en mand, som havde kontakt med det blodplettede sjal: Catherine Eddowes’ morder.
Dernæst benyttede Jari Louhelainen sig af en type DNA-indsamling, hvor han ”støvsugede” genetisk materiale af tørklædet. Han indsamlede en prøve og fandt ud af, at han på denne måde kunne ”matche” DNA’et til Catherine Eddowes efterkommere. DNA’et passede, og dermed slog Louhelainen fast, at tørklædet var ægte.
Jeg er glad og stolt over, at vi, så godt som det overhovedet er muligt, har bevist, at Aaron Kosminski er morderen.Jari Louhelainen
På samme måde tog han derpå morderens DNA fra tørklædet og sammenlignede det med efterkommere fra de seks hovedmistænkte mænd i Jack the Ripper-sagen. Én af disse mistænkte passede på DNA-profilen: Frisøren Aaron Kosminski, som på tidspunktet for mordene boede i Whitechapel.
”Jeg er glad og stolt over, at vi, så godt som det overhovedet er muligt, har bevist, at Aaron Kosminski er morderen,” skriver Jari Louhelainen, som til daglig er lektor ved universitetet i Liverpool og bl.a. arbejder med kortlægning af menneskelig DNA.
Politiet afhørte Aaron Kosminski under den indledende efterforskning, men man fandt - på trods af at et vidne udpegede ham - ingen uomtvistelige beviser mod ham.
Aaron Kosminski blev ifølge historierne om Jack the Ripper efterfølgende overvåget af politiet, indtil han et par år efter mordene blev indlagt på et sindssygehospital.
Det var en britisk efterkommer af Aaron Kosminskis søster, der gav Russell Edwards lov til at tage en DNA-prøve i videnskabens navn. I sidste ende hjalp det med at identificere den berygtede seriemorder, hvis fodspor turister i London nu kan træde i på sightseeings og historier om 1888-mordene.
Med moderne DNA-teknik tog det Jari Louhelainen og Russell Edwards syv år at finde det fældende bevis. Tiden vil nu vise, om deres forskning kan holde til granskning fra andre videnskabsmænd, som unægtelig vil forsøge at finde huller i de tos efterforskning.
Hele historien om efterforskningen og detaljer om de benyttede metoder kan findes her.