Historiske taler, der ændrede verden
Millionsælger udkommer i morgen for anden gang i en dansk udgave
"Ich bin ein Berliner."
"I have a dream."
"Mr. Gorbatjov, tear down this wall ."
"Yes we can."
Fire meget løsrevne citater fra fire berømte taler, men alligevel citater, der for altid er uløseligt knyttet til henholdsvis John F. Kennedy, Martin Luther King, Ronald Reagan og Barack Obama.
Og så er der også disse ord udtalt af general George S. Patton i en tale holdt den 5. juni 1944 - aftenen før invasionen i Normandiet.
"Jeg skal personligt skyde den skiderik af den tapetserer til Hitler".
Og naturligvis John F. Kennedys:
"Spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig. Spørg hvad du kan gøre for dit land."
Ordet er som bekendt magfuldt, og det er der mange eksempler på i berømte taler, der hver på sin måde og i større eller mindre grad ændrede verden.
Ord kan bruges til at ødelægge verden. Vi har også set, hvordan de kan bruges til at gøre verden bedre. Derfor er det værd at kende disse udsagn, som har været med til at forme vores verden - på godt og ondt.Uffe Ellemann-Jensen i sit forord til "Taler der forandrede verden".
Over 50 af disse blev oprindelig samlet af forfatteren Mark Hawkins-Dady i bogen "Speeches that changed the world". Den udkom i dansk oversættelse i 2010 på forlaget Sohn.
Nu er den overtaget af forlaget Lindhardt & Ringhof og udkommer i morgen - den 26. august - i en ny og revideret udgave.
Der er ikke ændret på udvalget af taler, men i forhold til den første danske oversættelse er introduktionerne til de enkelte taler ændret. Det samme er bogens layout, men den største nyhed i den nye udgave er forordet, som forlaget har bedt tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen om at skrive.
Den tidligere Venstre-politiker, der selv er kendt som en markant taler med ordet i sin magt, skriver blandt andet i sit forord:
"Ord kan bruges til at ødelægge verden. Vi har også set, hvordan de kan bruges til at gøre verden bedre. Derfor er det værd at kende disse udsagn, som har været med til at forme vores verden - på godt og ondt."
Og videre:
"For vi udsættes dagligt for et bombardement af indtryk, som søger at erobre vore hjerter og hjerner med ord. Det er vigtigt at kunne skelne. Her kan historien hjælpe os."
Skiver altså den tidligere udenrigsminister i sit nye forord til "Taler, der forandrede verden".
Bogen første tale er Jesu bjergprædiken, den fortsætter med den tale af Muhammed i hvilken han blandt andet siger "Vend således jeres ansigter mod den hellige moské" og via taler af blandt mange andre Oliver Cromwell, Napoleon, Abraham Lincoln, Wodrow Wilson, Lenin, Hitler, Stalin, Churchill, Nehru, Ghandi,Mandela, Nixon, Sadat, Vaclav Havel og George W. Bush slutter rækken af taler med Barack Obamas indsættelsestale i 2008, i hvilken han blandt andet udtalte:
"Amerika er et sted, hvor alt er muligt".
Hver enkelt tale introduceres med en historisk gennemgang af den tid, da den pågældende tale blev holdt.