Dansk eng fyldt med lemlæstede krigere

"Midt på sletten lå der hvidnede ben, spredte eller i dynger..

... Ved siden af lå der stumper af spyd og lemmer af heste, og dernæst så man menneskehoveder naglede fast til træstammer."

Således beskriver den romerske forfatter og historiker Tacitus den bestialske germanske adfærd efter et vundet slag.

Konkret drejede det sig om Varrus-slaget, hvor mellem 17.000 og 23.000 romerske soldater i september i år 9 eft. kr. blev udslettet i Tyskland.

Alken Enge

Det er ikke et drama af så voldsomme dimensioner, der har fundet sted i Illerup Ådal ved Skanderborg i Østjylland, men i gennem de seneste mange år er der fundet et meget stort antal knogle-rester af krigere, der er blevet kastet i den 40 hektar store sø, der dengang lå, hvor Alken Enge i dag breder sig.

Da de første menneskerester blev fundet helt tilbage i 1800-tallet, havde man ingen anelse om, hvordan og hvorfor de var havnet i mosen.

Og den dag i dag - selvom man er blevet betydeligt klogere - er der stadig mange gåder omkring de siden så omfattende knoglefund i Illerup Ådal. Nærmere betegnet i engen ved Alken, der for 2.000 år siden var en sø.

Ny udstilling

Historien om de ofrede krigere og historien om de mange bemærkelsesværdige fund vises fra i dag - onsdag den 25. juni - på en større udstilling på Skanderborg Museum.

Udstillingen har titlen "Mosens Gåde - krig og kult i Alken Enge" og den fortæller den lange og dramatiske historie bag de mange fund i Alken Enge.

De første skeletrester blev som nævnt fundet i 1800-tallet i forbindelse med tørvegravning. Fra den tid findes der blandt andet en beskrivelse af et fund af over 50 kranier i en af tørvegravene.

Et nyt større fund blev gjort i 1944-45, og mange af de fundne knoglerester fra dette fund befinder sig på museet i Skanderborg. Det skete i forbindelse med en grøftegravning i området.

Navnkundig museumsleder

Endnu flere knogler dukkede der op i 1956, da man flyttede kanalen ved Vædebro og det betød at den navnkundige arkæolog Harald Andersen fra 1957 til 1962 foretog de første systematiserede udgravninger i området.

Man fandt blandt andet ud af, at der oprindelig har ligget en stor sø i området, og i afdækningen af søbunden fandt man endnu flere skeletrester.

Den gang fandt man mest større knoglerester, men de lå spredt hulter til bulter. Harald Andersen og hans team af arkæologer mente, at menneskene var blevet ofret i søen som hele individer og så gået i opløsning og spredt af vind, vejr og strøm.

Mærker fra sværd og økser

Flere af skelletterne bar mærker af f.eks. sværd og økser, hvorfor Harald Andersen dengang konkluderede, at der måtte være tale om ofrede krigere fra en overvundet hær.

En samtidig datering af knoglerne viste, at de var fra omkring begyndelsen af vores tidsregning, hvorfor de ikke havde nogen sammenhæng med de ofrede våben, der er fundet i nærheden, idet de kan dateres til omkring 200 e.kr.

I 2005 systematiserede Skanderborg Museum data fra de mange fund, og alle Harald Andersens notater blev digitaliserede.

Syv år senere gjorde arkæologer fra museet og fra Aarhus Universitet endnu et stort knoglefund efter udgravninger i området.

Blot knap 90 kvadratmeter blev udgravet intensivt - og fandt man knoglerester fra omkring 240 mænd, men arkæologerne har konstateret, at menneskeknoglerne ligger spredt over et areal på omkring 3.600 kvadratmeter.

Omkring 1.400 krigere ofret

Ud fra dette konkluder arkæologerne efter fundet, at der er tale om en samlet ofring af omkring 1.400 krigere.

Man formoder, at de 1.400 krigere er blevet dræbt i et blodigt slag, der ikke nødvendigvis har fundet sted i området. Det blodige slag kan meget vel have fundet sted langt derfra. Det sidste understøttes blandt andet af, at mange af de øvrige fund, der er gjort i området stammer fra hære, der kom langvejs fra.

Dog ligger det fast, at ofringen af de mange knogler i søen er foregået lang tid efter slaget.

Rovdyr har forsynet sig

"Inden de kommer i søen har de dræbte krigere ligget fremme og rovdyr har haft adgang til individerne – det ses på mange mærker efter rovdyr bid på knoglerne", siger museumsinspektør på Skanderborg Museum Ejvind Hertz til Jyllands-Posten.

"Efter cirka et halvt årstid ligger krigernes knogle spredte som enkeltknogler efter rovdyrs hærgen og den almindelige forrådnelsesproces. Efter dette halve år bliver alle skeletdelene samlet sammen og transporteret til søen for østenden af Mossø (Alken Enge).

Her er resterne af krigerne ofret til en gud som et stort takkeoffer for den vundne sejr."

Forskning i fuld gang

Undersøgelserne i Illerup Ådal og af de mange fund er stadig i fuld gang, og med tiden håber forskerne at kunne finde endnu flere svar på de stadig mange ubesvarede spørgsmål i forbindelse med livet i dalen for 2.000 år siden.