Fortsæt til indhold
Kultur

Drama bag jysk museums pæne facade

Strandingsmuseem glæder sig over Møller-millioner, men der er en turbulent fortid.

For nylig kunne Strandingsmuseet St. Georg i Thorsminde begejstret fortælle, at det havde modtaget en donation på hele 27 millioner kroner fra AP Møllers Fond og 6 millioner fra Holstebro Kommune.

Et beløb, der gør det muligt at igangsætte den ombygning og udvidelse af museet, der har været på tale i mange år.

Men inden museet nåede så langt, har det været den ene part i en bitter strid.

En strid, hvis efterdønninger stadig mærkes i det lille vestjyske samfund, men som stifteren af museet og dets formand gennem mange år, i dag kalder fortid:

Han er i fuld gang med at opbygge et helt nyt museum.

Striden handlede i al væsentlighed om det umiddelbart umulige i at kombinere Strandingsmuseets og foreningen Strandingsmuseets Venners ønske om udpræget selvstændighed og Holstebro Kommunes samt Kulturstyrelsens ønske om centralisering og ligestilling mellem Strandingsmuseet St. Georg, Hjerl Hede-museet og Holstebro Museum under samme hat i Holstebros Kulturhistoriske Museer.

Initiativtageren til Strandingsmuseet St. Georg og foreningen Strandingsmuseets Venner har trukket sig helt ud og fokuserer nu på et nyt museum.

Det begyndte så godt

Det hele begyndte ellers så godt.

Med Strandingsmuseet St. Georg i Thorsminde.

Initiativet blev taget af af den driftige vestjyske erhvervsmand Gert Normann - der driver firmaet JD Contractors, som udfører undervands- og dykkeropgaver over det meste af verden.

Bygget op omkring mange af de vragdele og andre historiske genstande, som han og hans firma har bjærget. Især fra det engelske linieskib St. Georg, der sammen med linieskibet Defense sank ud for Thorsminde i 1811, hvorved omkring 1400 engelske søfolk druknede.

I 2003 bjergede Gert Normann St. Georgs originale 12 meter høje ror på havbunden sydvest for Lolland. Det skete i forbindelse med anlæggelse af en vindmøllepark, og St. George tabte roret i farvandet og sejlede videre med et reserveror.

Roret er - og vil også i fremtiden blive - museets vartegn. Der har i mange år været planer om, at det skal anbringes i et særligt tårn, og dette indgår også i de aktuelle museums-planer.

Frivillige entusiaster

Omkring sig havde Normann en flok frivillige entusiaster, der organiserede sig i foreningen Strandingsmuseets Venner. Denne talte op mod 400 medlemmer.

Da de fundne dele fra St. Georg er danefæ, blev museet fra begyndelsen underlagt museet i Ringkøbing men blev fra 2007 i stedet underlagt Holstebro Museum.

Allerede på det tidspunkt begyndte samarbejdet mellem Holstebro Museum/kommune på den ene side og Gert Norman/Strandingsmuseets Venner på den anden side, at knirke i fugerne.

”Det handlede alt sammen om dårlig ledelse på museet i Holstebro”, siger Gert Norman til Jyllands-Posten. ”Vi følte os mere og mere overset, og da museet blev en del af De Kulturhistoriske Museer i Holstebro, gik det helt galt. Vi fik aldrig det samarbejde, som vi ønskede. Og som vi var blevet stillet i udsigt. Den ene store beslutning efter den anden, blev truffet hen over hovedet på os.

Meget ophedet debat

Historien om samarbejdsproblemerne er meget lang og broget, og den har affødt adskillige læserbreve og artikler i de lokale medier, hvor bølgerne ofte er gået meget højt, og hvor luften har været tyk af beskyldninger.

Som en rød tråd i diskussionen er gået Strandingsmuseets ønske om selvstændighed. Et ønske om at skabe et selvstændigt center for marinearkæologi i Thorsminde.

”I 2011 så det ud til at vores stærke ønske om selvstændighed ville blive opfyldt, men vi lod os overtale til, at indgå i De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune, og det skulle vi aldrig have sagt ja til. ”

Folketingsmedlem Per Ørum fik i finansloven for 2011 medtaget at Strandingsmuseet skulle være selvstændigt efter en prøvetid på tre år. I de år skulle museet være underlagt Fiskeri- og søfartsmuseet i Esbjerg.

Strandingsmuseet St. Georg er en del af Holstebros Kulturhistoriske Museer, der også omfatter Hjerl Hede og Holstebro Museum.

Selvstyre og vandtætte skodder

I sin sidste formandsberetning aflagt den 14. marts i år, siger Gert Normann blandt andet om den sag:

”Holstebro Kommune ønskede at beholde Strandingsmuseet og lovede derfor Strandingsmuseets Venner, at museet ville få selvstyre og vandtætte skodder mellem de enkelte museers økonomi, men så skulle vi også acceptere, at kommunens museer blev samlet under en fælles overordnet bestyrelse og direktør. Herved ville prøvetiden under museet i Esbjerg ikke være aktuel.

Det sagde vi ja til og overholdt vores del af aftalen. Desværre blev det med selvstyre og vandtætte skodder mellem museernes økonomi aldrig overholdt fra den overordnede museumsledelse.”

Sagde altså Gert Normann, der i dag overfor Jyllands-Posten erkender:

”Det skulle vi aldrig være gået med til.”

Nyt museum på vej

Gert Normann og resten af museets bestyrelse trak sig tilbage den 14. marts, og nogle unger siden blev foreningen Strandingsmuseets Venner opløst. Foreningens webside er bevaret og har kan du blandt en lang række nyhedsbreve også læse Gert Normann beretning.

”Men det er altsammen fortid nu”, siger Gert Normann til Jyllands-Posten. ”Nu skal vi videre”.

Mens Holstebro Kommune arbejder med planerne om museets udbygning for blandt andet A.P. Møller-millioner - en skitse til det nye museum ventes offentliggjort den 21. juni - og leder efter en stab af frivillige, der kan løse de opgaver, som medlemmer af Strandingsmuseets Venner tidligere løste, er Normann meget langt med planerne om at åbne et nyt museum, der vil fokusere på søkrigen i Nordsøen under 1. verdenskrig.

”Vi er meget langt med planerne og har efter alt at dømme fundet en placering. Mere kan jeg ikke sige i øjeblikket, men jeg forventer, at museet vil slå dørene op allerede i 2015 eller 2016”, siger Gert Normann og tilføjer:

”Jeg ser nu frem til et godt samarbejde mellem Strandingsmuseet i Thorsminde og det kommende museum om den dramatiske søkrig i Nordsøen under første Verdenskrig.”

Han understreger, at museet vil blive 100 pct. privat - og det kan lade sig gøre, fordi fund fra tiden omkring 1. Verdenskrig endnu ikke er klassificeret som danefæ.