55 år siden "Danmarks Titanic" gik ned

Den 30. januar 1959 lidt efter klokken 14 grønlandsk tid indløb der melding om, at det danske skib "Hans Hedtoft" var i akut havsnød ud for Kap Farvel i det sydligste Grønland.

Med nødmeldingen tog de lokale myndigheder - Grønlands Kommando - hul på den hidtil største redningsoperation i området. Operationen foregik i disse dage for præcis 55 år siden, og dens udfald skulle få store konsekvenser for redningsberedskabet på Grønland.

Det skriver Forsvaret på sin hjemmeside.

Ramte et isfjeld

Forud for nødmeldingen til de grønlandske myndigheder havde skibet "Hans Hedtoft" ramt et isfjeld i meget hårdt vejr. Efter nogle timer - kl. 17.36 - fik Grønlands Kommando den chokerende melding, at "Hans Hedtoft" var ved at synke og behøvede øjeblikkelig undsætning.

De to kuttere, som kommandoen havde mulighed for at indsætte, var på vej i høj sø og begyndende overisning, men var endnu langt væk fra ulykkesstedet.

I stedet måtte de nødstedte sætte deres lid til et skib fra den amerikanske kystvagt, der havde hørt nødsignalet men var meget langt væk, samt bl.a. en vesttysk trawler.

Selvom trawleren fik radiokontakt med "Hans Hedtoft" og kunne radiopejle skibets position - der ikke stemte overens med den opgivne position - nåede ingen af skibene frem i tide. Kl. 17.45 havde den vesttyske trawler ikke længere radiokontakt med det synkende skib, og kl. 17.50 opfangede man hos Julianehåb Radio den sidste melding fra "Hans Hedtoft": "Vi synker nu."

Fandt intet

Cirka halvanden time efter de sidste meldinger fra "Hans Hedtoft" nåede den vesttyske trawler, som det første skib, frem til det angivne ulykkessted. Her var dog ingen spor af skibet. Hverken overlevende, døde, skib, vraggods eller redningsflåder. Trawleren gennemsøgte området med projektører uden resultat.

I de følgende dage foretog de to kuttere fra det danske forsvar eftersøgninger af "Hans Hedtoft" i området, men vejret var flere gange så dårligt, at eftersøgningen blev afbrudt af sikkerhedshensyn.

Den 6. februar 1959 blev eftersøgningen aflyst, uden der var fundet spor af skibet.

En efterfølgende eftersøgning med skibe og danske, islandske, amerikanske og canadiske fly i området fandt kun frem til en olieplet på havoverfladen, mens en redningskrans fra det forliste skib flød i land på Island om efteråret samme år.

Reform af redningsberedskabet

Hvad der præcist er sket med skibet "Hans Hedtoft" - der kaldes Grønlands eller Danmarks "Titanic" - vides fortsat ikke. Trods mange teorier og flere undersøgelser er vraget aldrig blevet fundet, og det samme gælder for skibets 55 passagerer og 40 besætningsmedlemmer.

At det danske forsvar, der havde og stadig har ansvaret for redningtjenesten i Grønland, kun kunne sende to små kuttere af sted som hjælp til de nødstedte skyldtes, at den danske flåde stadig var i gang med at blive genopbygget efter Anden Verdenskrig, hvor næsten alle flådens skibe gik tabt under den tyske besættelse. Derfor manglede flåden også store inspektionskuttere til Nordatlanten.

Op igennem 1950'erne var den danske flåde kun til stede med store fregatter ved Grønland om sommeren, men det var netop i januar 1959 blevet besluttet, at der skulle bygges to såkaldte "Grønlandsfregatter." Dette antal fordobledes dog på baggrund af "Hans Hedtofts" forlis, og fra 1962 var fire skibe af Hvidbjørnen-klassen med helikoptere klar til tjeneste i Nordatlanten.

Desuden blev lufthavnen i Narsarsuaq genåbnet, der blev samme sted oprettet en iscentral og etableret en flyredningstjeneste her og i Søndre Strømfjord. Alt sammen på baggrund af "Hans Hedtoft"-katastrofen, som i dag også mindes med en plade med navnene på de 95 omkomne på Nordatlantens Brygge i København.