Krone-sag: Landsorganisation undrer sig
Organisation blander sig i, at staten kræver kronen fjernet fra danske kroer.
Organisationen Danmarks Restauranter og Caféer (DRC) ønsker at få en forklaring på, hvorfor flere af dens medlemmer - senest Fanø Krogaard - har fået påbud om at fjerne kongekronen fra blandt andet deres logo.
Man hylder ikke kongehuset ved at overtræde lov og ret.
Og den forklaring venter DRCs direktør Kirsten Hauge at få sidst i denne måned, når hun mødes med repræsentanter fra Rigsarkivet, der på Kongehusets vegne holder øje med brugen af kongekronen.
"Det, der undrer mig meget, er, at man slår til nu efter at have set gennem fingrene med at de tidligere kongeligt privilegerede kroer i over 100 år har brugt kronen," siger Kirsten Hauge til Jyllands-Posten.
Går ind i sagen
Derfor går DRC på medlemmernes vegne nu ind i sagen, som også - hvis kronen skal fjernes fra logoer, skilte, brevpapir, visitkort, menukort og andet - kan blive en ganske bekostelig affære for kroerne.
"Vi har flere tidligere privilegerede kroer blandt vores medlemmer, og dem har vi skrevet til, men vi er ikke vidende om, hvorvidt andre medlemmer har modtaget en henvendelse, som den Fanø Krogaard har fået," siger hun.
Ser frem til mødet
Det var heraldisk konsulent og seniorforsker ved Rigsarkivet, Nils G. Bartholdy, der den 22. oktober skrev til kroejer Jan Færch på Fanø Krogaard og krævede, at denne fjernede kronen, hvor den optræder på kroen.
"Jeg er meget tilfreds med, at vi skal mødes, så vi kan forklare os ordentligt. Jeg forventer, at alle kroer får besked efter mødet, om hvordan og hvorledes reglerne er på det her område."
Syv fortilfælde
Siden sagen blev rejst i Jyllands-Posten har mange givet udtryk for dyb forundring over, at sagen først bliver rejst nu 101 år efter, at en ændring af beværterloven ophævede betegnelsen kongeligt privilegeret kro og dermed brugen af kongekronen.
Til det siger Nils G. Bartholdy, at det hverken er nyt eller pludseligt, at Rigsarkivet henvender sig til en tidligere kongeligt privilegeret kro for at påtale ulovlig brug af kongekronen.
"Vi har haft syv tilfælde med kroer siden 2009. Og det er ikke os, der opsøger det. Det foregår ved, at en borger henvender sig til os, fordi han eller hun har opdaget en uretmæssig brug af kronen," siger Nils G. Bartholdy til Jyllands-Posten.
Alle har rettet sig efter forbud
Så vidt Nils G. Bartholdy er orienteret, har kroerne i de syv foregående tilfælde alle rettet ind efter påbuddet.
Nils G. Bartholdy understreger, som en del af svaret på hvorfor Rigsarkivet så pludselig begyndte på det i 2009, at Rigsarkivet kun har haft opgaven siden 1985.
"Vi laver ikke kampagner. Og vi har ikke ressourcer til at gennemtrevle hele kongeriget for at se, hvad der hænger rundt omkring. Men når vi opdager misbrug, bliver vi nødt til at sige, at det må man ikke," siger Nils G. Bartholdy.
Det er en lovovertrædelse
Andre har indvendt, at man ved at kræve kronen fjernet, piller ved et stykke dansk kulturarv.
Det mener Bartholdy ikke er tilfældet. Han køber heller ikke argumentet med, at de tidligere kongeligt privilegerede kroer er med til at hylde kongehuset ved at bevare krone-traditionen på kroerne.
”Man hylder ikke kongehuset ved at overtræde lov og ret,” siger han.