9. april - det er en tirsdag

I spørgsmålet om Frihedsmuseets fremtid er holdningerne meget delte. Nogle hælder til at bevare det som en hyldest til frihedskæmperne, ligesom det altid har været tænkt.

Andre, typisk historikere, ønsker at udbrede museet til at vise en bredere historisk kontekst. Og det kor melder et flertal af danskerne sig ind i.

I en Rambøll-måling fra juni svarer 53,6 pct. af de 988 adspurgte, at Frihedsmuseet bør udvide samlingen. 26,2 pct. mener, at museet skal fortsætte som hidtil. Andre 20 pct. er i tvivl.

"Det er både-og"

Selv har forskningschef Lene Floris sammen med Henrik Lundbak, leder af Frihedsmuseet, og Per Kristian Madsen, direktør for Nationalmuseet, i en klumme i Politiken skrevet, at der nærmere skal ske noget midt imellem.

»Når Frihedsmuseets nybygning står der, er vi parate med byggestenene til en vedkommende og tidssvarende udstilling. Kernen og det dominerende i Frihedsmuseet er og skal være selve frihedskampen. Dens historie udgør kroppen i museet, mens opløbet til Anden Verdenskrig og efterspillet kan sammenlignes med de udbredte vinger, der skal løfte museet og give det luft og samtidsrelevans, uden at det bliver til et nyt museum om hele det tyvende århundredes historie,« skrev de i avisen d. 28. maj.

»For os er det altså ikke enten-eller, men derimod både-og. Det har personerne i undersøgelsen ikke haft mulighed for at svare, og så har de været tvunget til at skille emnerne ad. Vi har meget stor respekt for Frihedsmuseets egen historie. Men vi er også professionelle museumsfolk, historieformidlere og forskere, som gerne vil sætte tingene lidt sammen. For de hænger sammen,« forklarer Lene Floris.

Behov for mere viden

Betydningen i datoen 9. april står ikke længere helt klart for alle. I forbindelse med de sædvanlige vox-popper om dagens betydning kom en ung mand frem til, at 9. april måtte være tirsdag. En ældre mente, at flagene kunne være i forbindelse med Margaret Thatchers begravelse. Derfor forstår Lene Floris godt, at der er både et behov og en interesse for at lære mere om krigen, som tiden går.

»Vi er kommet væk fra Anden Verdenskrig i erindringerne. Nogle kan høre om perioden fra bedsteforældre og forældre. Men mange har ikke længere den relation tilbage i tiden, og de har derfor brug for en bredere viden. Det må vi se i øjnene og forholde os til.«

Projektet bliver efter sommerferien at samle erfaringer fra nyåbnede museer i Europa og se på, hvordan de har arbejdet med museumsformidling. Og så fortsætter man med at lytte til debatten.

"Forholdene skal forklares"

Under en konference d. 10. juni arrangeret af Nationalmuseet deltog veteraner, historikere og debattører i en holdningsudveksling om det ny Frihedsmuseum. Der var både argumenter for og imod en udvidelse.

Jens Ege, formand for Danske Veteraner, var imod.

»Frihedskampen havde en væsentlig betydning for udviklingen af krigen, og derfor bør Frihedsmuseet koncentrere sig om at formidle den historie. Desuden kan det ske, at omverdenen ville have set anderledes på Danmark uden vores modstand,« sagde han.

På den anden fløj stod blandt andre Palle Roslyng-Jensen, lektor på Saxo-Instituttet, Københavns Universitet.

»Det er ikke muligt at forstå modstandsbevægelsens udvikling uden at kende til samarbejdspolitikken. Idag skal forholdene forklares mere og sættes ind i en bredere sammenhæng. Et nyt museum kræver mere plads,« forklarede han.