Kan historiens største panserslag gentage sig?

Allerede inden solen var stået op den 5. juli 1943 var de første træfninger mellem tyske og russiske styrker i gang, og ved solopgang satte en massiv tysk kampvognsoffensiv ind.

Cirka 3.000 tyske kampvogne blev sat ind for at bryde gennem de russiske stillinger, men det enorme land mod øst havde haft tid til at forberede sig og var således klar med over dobbelt så mange kampvogne som tyskerne, velforberedte stillinger og store mandskabsreserver.

Slagene omkring den russiske by Kursk 500 km syd for Moskva varede i otte dage, inden den russiske hær for alvor vandt momentum og standsede den tyske offensiv. Herefter var det russerne, der i de følgende uger angreb de tyske styrker og sendte dem på flugt. Kampvognstræfningerne ved Kursk i sommeren 1943 er siden blevet kendt som historiens største kampvognsslag.

Kan det ske igen?

Den politiske og militære situation har unægteligt ændret sig en del siden Anden Verdenskrig, men alverdens militære styrker råder stadig over tusindvis af kampvogne. Og selvom moderne krige i stigende grad kæmpes på afstand og i mindre skala end tidligere, kan store panserslag godt forekomme i fremtiden.

"Et stort kampvognsslag kræver en stor krig. Hvis noget i stil med Kursk skulle ske igen, skulle det nok være i Mellemøsten mellem f.eks. Israel og Egypten eller i Asien mellem Indien og Pakistan," siger Michael Clemmesen, der er seniorforsker ved Institut for Militærhistorie ved Forsvarsakademiet og forhenværende brigadegeneral, til Jyllands-Posten.

Han peger på, at der de nævnte steder er store koncentrationer af kampvogne samtidig med, at der er forholdsvist fladt terræn, hvilket også er en vigtig forudsætning for et stort kampvognsslag - og grunden til, at grænsen mellem Nord- og Sydkorea ikke nævnes i denne sammenhæng.

Ny rolle til kampvognen

Måden man bruger kampvogne i krig på har ændret sig både for Danmark og mange andre lande siden afslutningen på den kolde krig, hvor Michael Clemmesen skulle stå i spidsen for en styrke på 30 af Danmarks cirka 200 kampvogne i Jyske Division, hvis fjenden angreb gennem Nordtyskland.

"Fra dansk side har vi haft kampvogne i Bosnien i 1990'erne og i Afghanistan, hvor de er på vej hjem fra inden længe. De er blevet brugt i mindre enheder fra tre til ti vogne som støttevåben til andre styrker. De er en del af det mix, man kan lave i sammensætningen af den styrke, man vil sende ud," siger Michael Clemmesen.

At Danmark bruger kampvognen anderledes i dag end tidligere illustreres også af, at det danske forsvar nu råder over 51 kampvogne mod omkring 300 i slutningen af den kolde krig.

Flere kampvogne uden for Europa

Ifølge Michael Clemmesen er fordelen ved kampvognen på den moderne slagmark, at den er et relativt præcist våben, der samtidig yder høj beskyttelse til de soldater, der befinder sig i den.

"Hvis man gerne vil undgå, at mange danske soldater slås ihjel og at der ikke skal slås uskyldige civile ihjel, er kampvognen et godt værktøj. Det fandt man ud af i både Bosnien og Afghanistan."

Og selvom antallet af kampvogne i Danmark og i Nato generelt er faldet de seneste år, stiger antallet af kampvogne hos mange lande uden for Europa. Kina er således ifølge BBC i besiddelse af omkring 7.450 kampvogne, Nordkorea 3.500 kampvogne, Rusland 3.300 kampvogn og Indien 3.250.

Og det nyeste på slagmarken er ifølge BBC førerløse kampvogne - droner på land - til at tage kampen op mod fjenden. Dermed virker kampvognens rolle langt fra udspillet i moderne krige.