Lollandsk skat fortsætter med at vokse
En enestående møntskat fra det 1. århundrede e. Kr. er på lidt over en måned tredoblet.
I et markområde nær Knuthenlund på Lolland gemmer sig en en skat fra den romerske kejsertid, hvis endelige størrelse endnu er ukendt.
Skatten blev opdaget af detektorføreren Torben Christenseni, som havde lavet en aftale med ejeren af en mark om at afsøge området med en metaldetektor.
Efter at have hørt et bip fra detektoren, gravede han 30 romerske sølvdinarer op af jorden.
100 mønter er aldrig set før
Fundet vakte så stor opmærksomhed, at Museum Lolland-Falster besluttede at udføre en mindre arkæologisk undersøgelse i april. Det gav pote, og op af jorden er indtil videre dukket 103 sølvdinarer, som menes at være begravet i det 2. eller 3. århundrede e. Kr.
Et godt bud er, at det er en prestigeskat, ejeren har haft. Det vurderer vi ud fra, at de ikke er klippet over, og derfor ikke været brugt som betalingsmiddel.Anne-Lotte Sjørup Mathiesen, formidlingsinspektør.
"Det er meget unikt fund. Der er fundet den type mønter i området før, men det har været en enkel, to eller tre. Over 100 på samme lokalitet er aldrig set før," siger formidlingsinspektør for museet, Anne-Lotte Sjørup Mathiesen.
Store skatte med romerske dinarer er tidligere blevet fundet i andre dele af landet. Formidlingsinspektøren kan ikke sige, hvad rekorden er, men slår fast, at denne skat rangerer i toppen.
Formentlig en prestigeskat
Ud over sølvdinarerne blev der i forbindelse med museets udgravning fundet bebyggelser i form af to til tre treskibede huse i det område, hvor koncentrationen af mønter var størst.
Ifølge arkæologerne er mønterne fra mellem det 1. og 2. århundrede e. Kr., og det sandsynligt, at møntskatten af en eller anden grund er gravet ned i forbindelse med denne bebyggelse.
"Så langt tilbage i tiden var der en dansk forbindelse til Romerriget. Vi ved dog ikke med 100 pct. sikkerhed, hvorfor de ligger der. Men et godt bud er, at det er en prestigeskat, ejeren har haft. Det vurderer vi ud fra, at de ikke er klippet over, og derfor ikke været brugt som betalingsmiddel," siger Anne-Lotte Sjørup Mathiesen.
Værdien er endnu ukendt
De kommende måneder skal arkæologerne bruge på at studere møntskatten, tegningerne og billederne fra udgravningen. Museet håber, det vil give svar på, hvorfor så mange mønter er blevet gravet ned.
Når udgravningen er færdiggjort, skal den samlede skat sendes til Nationalmuseet, som vil vurdere værdien af den. Værdien vil derefter lægge til baggrund for den danefæsgodtgørelse, Torben Christensen skal have.
"Jeg kan på ingen måde vurdere værdien af skatten. Den afhænger af, hvor mange mønter der er, i hvor god stand de er i, og om de alle er lavet af sølv," siger Anne-Lotte Sjørup Mathiesen.