Kongesøn-teori mødt med tvivl

To af landets førende H. C. Andersen-forskere, Jens Andersen og Johan de Mylius, afviser forfatteren Rolf Dorsets teori om, at eventyrdigteren var kongesøn.

Påstanden fremsættes i "Paradisbarnet - en bog om H. C. Andersens herkomst", der udkommer 28. april. Heri hævdes, at den verdensberømte danskers forældre var den senere Christian VIII og Elise Ahlefeldt-Laurvig fra godset Tranekær på Langeland og ikke som hidtil antaget det fattige skomagerpar i Odense.

»Min umiddelbare reaktion, da jeg læste om H. C. Andersens forældre, var, at her er der tale om at hælde gammel vin på nye flasker. Jeg har vanskeligt ved at se oplysninger, som ikke allerede er blevet tilbagevist,« erklærer forfatteren og litteraturkritikeren Jens Andersen.

Han udgav i november i fjor den hidtil største H. C. Andersens-biografi i to store bind herhjemme.

Klar til diskussion

»Jeg vil gerne tage forbehold, indtil jeg har læst bogen. Men jeg synes, at bemærkningen om fru Zimmermann, alias Elise Ahlefeldt-Laurvig, som Helge Topsøe-Jensen har gravet frem, er interessant. Min indstilling er, at det ikke var på grund af royale forbindelser, at København åbnede sig for Andersen. Det var i kraft af hans natur.

Når kongen - Frederik VI - økonomisk understøttede den tilflyttede provinsdreng, skyldtes det, at Andersens velgører og direktør på Det Kgl. Teater, Jonas Collin, og hans direktion henvendte sig til kongen og fik ham til at yde tilskud. Collin nød som embedsmand stor tillid hos regenten,« fortsætter Jens Andersen.

Han understreger, at han i modsætning til en gruppe H. C. Andersen-forskere hører til dem, der gerne vil diskutere eventyrdigterens ophav.

Skjuler måske noget

»H. C. Andersens forfatterskab er spækket med illegitime børn og rodede familieforhold. Vel er det fiktion, mens hans selvbiografier er pæne og ordentlige. Det kunne tyde på, at han skjulte noget.«

»Interessen for H. C. Andersen ligger latent og kommer til udtryk under de mange foredrag, jeg holder i forbindelse med bogen for alle befolkningsgrupper i alle aldre. Her mødes jeg med det næsten obligatoriske spørgsmål: Var han skomagersøn eller af kongelig æt?«

»Andersen er en del af vores danskhed, og derfor er det fascinerende at lege med tanken om hans herkomst.«

Afviser dna-prøve

Jens Andersen afviser, at man skal skride til en dna-prøve, som flere læsere af Jyllands-Posten foreslog i går, for endeligt at fastslå, om teorien om kongesønnen er ren og skær myte.

»Vi skal ikke åbne kongegrave, og jeg tror heller ikke, at kongehuset vil give tilladelse til det. Som biograf synes jeg, det er i orden, at der er noget, vi ikke kan kortlægge.«

»H. C. Andersen bliver hverken større eller mindre af at være søn af en konge eller skomager, men til gengæld kan vi sige med sikkerhed, at hans forældre havde ufattelig stor betydning for ham. Ikke kun faderens påvirkning, men også moderens hang til det overnaturlige aflejrede sig i ham.«

Venter med dommen

Dr. phil. Johan de Mylius, der leder H. C. Andersen Forskningscentret på Syddansk Universitet, og som 23. april udsender "Forvandlingens pris - H. C. Andersen og hans eventyr", ligger på linje med Jens Andersen:

»Jeg var blandt dem, der afviste Jens Jørgensen, da han fremførte den samme teori i bogen "En sand myte", og jeg blev endda citeret på omslaget som en slags negativ reklame, da bogen udkom i anden udgave.«

»Lad mig pointere, at jeg skal læse bogen, før jeg fælder endelig dom, men ud fra de eksisterende oplysninger om Rolf Dorsets nye bog kan jeg ikke se det afgørende bevis, der kan overbevise mig om, at H. C. Andersen var kongesøn,« siger Johan de Mylius.

»H. C. Andersen og kong Christian VIII ligner over hovedet ikke hinanden. Kongen var en statelig mand og klassisk smuk. Intet tyder på et slægtskab mellem dem. Og i desperation over at blive plaget med teorien om H. C. Andersens royale aner synes jeg, at det er udmærket at få lavet en dna-test,« slutter Johan de Mylius.

larsole.knippel@jp.dk