Et sydfransk gedemarked

I det officielle program ville man ikke vide af filmen, så Gabriel Axel måtte nøjes med at holde verdenspremiere på ''Leïla'' på filmkøbmændenes marked i Cannes.

Cannes

Nu er palmejagten gået ind, men faktisk er det kun en lille brøkdel af Cannes Festivalens hundredvis af film, der er med i opløbet om de eftertragtede guldpalmer.

Ud over konkurrence-programmet, der blev åbnet onsdag aften med Baz Luhrmanns berusende musical ''Moulin Rouge'', består festivalen også af en forvirrende række under- og sideprogrammer - samt intet mindre end verdens største filmmarked.

Den mest prestigefyldte af de officielle serier uden for konkurrence, ''Un Certain Regard'', blev åbnet i går, hvor den amerikanske enfant terrible Abel Ferrara - bedst kendt for ''Bad Lieutenant'' - havde æren af at lægge for med den alt andet end imponerende ''R Xmas'' - om katolske narkohandlere i New York.

I går var der også åbning af serierne ''Quinzaine des Réalisateurs'' og ''Semaine de la critique'', hvor det overvejende er de yngre og mere uprøvede navne, der bringes til torvs.

Og så er festivalens vanen tro leveringsdygtig i små og store retrospektive programmer. I år ligger hovedvægten på en omfangsrig hyldest til den amerikanske komedies guldalder med klassikere fra årene mellem 1932 og 1949, men også Vittorio De Sica, Gérard Oury og Melanie Griffith modtager hver deres hommage.

Og for at det ikke skal være løgn, så er pornobranchen også på plads i Cannes, hvor den flamboyante Hustler-udgiver Larry Flynt vil være til stede for at overrække de blandt pornostjerner og lagenatleter så eftertragtede Hot d'Or-priser.

Markedsgøgl

I Cannes vises langt den største koncentration af film imidlertid uden for offentlighedens søgelys. Byen er nemlig også vært for verdens største filmmarked, Marché du Film, og her hersker filmkøbmændene uindskrænket, mens de mange filmjournalister - dem er der over 4.000 af under festivalen - kun kan kigge med, hvis de kan lokke en særlig invitation ud af den enkelte films salgsagent.

Flere end 6.000 købere og sælgere forventes at være akkrediteret på filmmarkedet i år, hvor hele 667 film vil blive præsenteret for de kritiske og forjagede filmhandlende, der pendler flittigt mellem de forskellige screening rooms og kun i sjældne tilfælde ser en film fra start til slut.

Markedsfilmene er alt fra højpandede konkurrencebidrag til spekulationsfilm og løse nitter, der har anglet forgæves efter en plads i det officielle program.

Gabriel Axels ''Leïla'' - om den forbudte kærlighed mellem en skandinavisk ungersvend og en 16-årig marokkansk pige - hører hjemme i den sidstnævnte kategori.

Det meste af handlingen udspilles i og omkring en undselig Berber-landsby i Atlasbjergene. Her bor Leïla (Mélanie Doutey) med de store brune øjne. Da den fagre ungmø møder den danske motorcykeldreng Nils (Arnaus Binard), er det kærlighed ved først blik. Kærlighedsforhold til vantro nordeuropæere er forbudt i det patriarkalske, marokkanske samfund, hvor man lever efter ærens lov. Det får dog ikke den henførte Leïla til at helme, og takket være en modig veninde, bliver det alligevel til et par stævnemøder mellem de to turtelduer, inden pigens familie griber ind og vasker skampletten væk - i blod.

Kærlighed uden ord

''Leïla'' kendetegnes af en egen rustik charme, men i modsætning til de i udlandet så populære Dogme-brødre (og søster Scherfig), er Axel ikke en instruktør, der afsøger nye, farbare veje for filmkunsten.

Tværtimod betjener den efterhånden 82 år gamle instruktør sig af et kunstgreb, der nærmest hører stumfilmens tid til. Dialogen er således droppet til fordel for en voice-over, der - suppleret af heftig gestikulation og mimik - fortæller publikum, hvad filmens hovedpersoner føler, tænker og siger.

Det er en fortælleform, et moderne publikum mest kender fra børnefilm, og faktisk kunne Axels naive kærlighedsfabel - helt utilsigtet - finde sine største tilhængere blandt de yngre generationer.

For snart 15 år siden henrykte Gabriel Axel en hel verden med ''Babettes gæstebud''. Sådan kommer det ikke til at gå med ''Leïla'', hvis floromvundne franske speak advokerer for en kærlighed så kysk, at den i de fleste lejre vil blive opfattet som antikveret - hvis ikke direkte grinagtig.

Miljøskildringen er derimod fin, og selv om Axel både har filmet slangetæmmere på Djemaa El Fna i Marrakech og været til ''Fantasia'' - en slags marokkansk ringridning - på landet, er ''Leïla'' ikke noget turistpostkort.

Om marokkanerne vil være stolte over Axels skildring af befolkningen som lalleglade bondeknolde, der træller under forældede sæder og skikkes åg, er en anden sag.

Nu er film ikke virkelighed, men det er alligevel en krank skæbne, filmens to elskende prøver at undfly. Havde de bare haft Laue Traberg Smidts telefonnummer!

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.