Kandis: 12

Kandis:

12

My Way Music/MBO

Den kommercielle side af sagen fejler ikke noget.

Kandis' nye album har ligget et par uger på den officielle albumhitlistes førsteplads og har på en måneds tid solgt til mindst en guldplade.

Det vil sige, at et salgstal på de første 15.000 eksemplarer er nået ude i butikkerne.

En del af forklaringen på denne succes er uden tvivl, at det erfarne og arbejdsomme liveorkester har en stor fanskare rundt om i landet. Men det hører med til historien, at ”12” er blevet kraftigt markedsført i tv-reklamer.

Denne vej til kunderne er som oftest effektiv. Til gengæld er det dyrt at slå på disse reklametrommer.

Hvis man skal sætte den nye plade fra frontfigur Johnny Hansen og co. ind i en kunstnerisk ramme, er der tale om en sag med meget lidt smag.

De nemme løsninger
Det jyske band og producer Søren Bundgaard vælger nemlig i alt for høj grad de nemme løsninger i forhold til tekster og musik. Eller måske er det de eneste løsninger, de kender? Under alle omstændigheder virker metoderne på pladen indimellem mindst én tand for udspekulerede. Hvad Kandis sådan set ikke forsøger at skjule.

Første sang er ”Vild Med Dans”, og som titlen signalerer, er det en sang om underholdningsprogrammet, der en gang for ikke så længe siden gjorde TV 2 til en magtfaktor i sendefladen om fredagen.

Med andre ord forsøger Kandis - lidt forsinket - at fange en ekstrem populær tv-oplevelse og gøre den til sin egen. Det sker ved hjælp af et danskpoppet og let countryficeret arrangement, som ung såvel som gammel sådan set godt kan danse til, og en tekst, der name dropper flere af programmets deltagere - Robert Hansen og Ole Olsen samt Master Fatman - og har som hyggelig morale, at man kan, hvis man forsøger med et smil ligesom de rigtige tv-deltagere.

Næste nummer lyder med sit semi-spanske arrangement som muzak til en charterferie i 1970'erne på Solkysten. Den musikalske indpakning er sådan set professionel nok, men det pynter bestemt ikke, at Johnny Hansens karakteristiske og ganske habile vokal har svært ved at håndtere de simple engelske gloser.

Derfor bør han holde sig fra den slags, også selv om Kandis på det nye album sender indtil flere musikalske hilsner til det store USA.

Flere steder finder man numre, der i arrangementer og produktion i udpræget grad er påvirket af moderne amerikansk popcountry, mens der i teksterne er hilsner til stjerner som Garth Brooks, Dolly Parton, Kenny Rogers og Willie Nelson.

Derimod går man forgæves efter sange, country eller ej, der tør beskrive livets døgnrytme på en meget personlig og særpræget måde - som eksempelvis Dolly Parton har gjort det i så mange år.

Samlebånds-poesi
Kandis foretrækker i stedet at plante nogle endimensionelle og joviale figurer i numrene, som ikke kan støde nogen, men som heller ikke kan blomstre op til at fange og fastholde interessen.

I ”En Fyr Fra Landet”, der ellers er udstyret med en ganske iørefaldende produktion, skal man således både hilse på fyren i kedeldragt og pickup-truck, ham, der hænger ud på sin gamle bar og drikker øl natten lang, ham, som ikke er nogen storby-ka'l, og mandfolket, som er helt normal.

På nummeret ”Kongen Af Sommeren” er det kærlighed mellem mand og kvinde, der er temaet. Men heller ikke her får man andet end samlebåndspoesi:

»Vi skiltes, men jeg ved bestemt, at den tid bliver aldrig glemt. For når jeg går langs stranden her, så er det stadig kun dig, jeg ser. Og mindet om vores kærlighed, er det dejligste, jeg ved.«

Fest i Danmark
Ikke engang når Hansen og holdet skal forsøge at beskrive livet på landevejen, får man som lytter lov at komme indenfor i den verden, som de virkelig kender og forstår, med masser af kørsel på landevejen, dårlige oplevelser og gode aftener samt afsavn.

I stedet får man på ”Vi Er On The Road Again” en sludder om »en god koncert til en fest i Danmark et sted«, og »men vi kan love, at vi nyder hver eneste koncert, for vi gør det af lyst«.

Beklager, jeg tror bare ikke på den teflon-forklaring.

Derfor tror jeg heller ikke på denne plade som andet end Kandis' i øvrigt helt legitime måde at holde gang i slikbutikken på.

For når der er nye sange i cirkulation, er der også grundlag for at tage på en ny turné, og det er her, de store penge i musikbranchen er at tjene i disse år.