Kim Larsen & Kjukken: GLEMMEBOGEN - JUL & NYTÅR
Kim Larsen & Kjukken: GLEMMEBOGEN - JUL & NYTÅR
EMI
UDKOMMER MANDAG
I en tid, da det danske sprog - vores nationale særpræg - står mere for skud end nogensinde tidligere, er det væsentligt at holde fast. At bevare. Og det gælder også det guld, der - udtrykt i blandt andet højskolesangbogen og salmebogen - gemmer sig i det, vi betegner den danske sangskat.
De fleste har et mere eller mindre distanceret forhold til de sange og salmer, men de nye generationers engagement i de gamle sange er generelt minimalt - hidrører ofte fra en tolkning begået af en populær rock- eller pop-musiker. Mange har i tidens løb forsøgt sig, men ofte med stærkt begrænset held.
Men én mand har tilsyneladende frit lejde som fortolker, og det er Kim Larsen, der kan kaste sig over stort set hvad som helst - uden at der vil blive hævet bryn.
I november 2001 udsendte Kim Larsen & Kjukken "Sange fra Glemmebogen". Cd'en har indtil dato rundet et salg på 230.000 i Skandinavien. Nu udkommer anden del af trilogien "Sange fra Glemmebogen", der efter planen rundes af med en cd med børnesange. Men lige her og nu gælder det jule- og nytårssangen.
En vogter og fornyer
»Nå, nu lugter han guld igen,« var reaktionen, da jeg forleden nævnte den aktuelle jule- og nytårsplade for en kær ven.
Nu skal jeg ikke gøre mig klog på Larsens lugtesans, men jeg tror ikke på, at det er udsigten til endnu en kassesucces, der driver Larsen. Nej, det er respekten for de pragtfulde gamle sange og salmer. Respekten for det sprog, som han så nidkært har vogtet og fornyet i snart fire årtier. Og det mest mageløse er jo, at adskillige af Kim Larsens egne sange let kan måle sig med den stribe, han i tidens løb har leveret så kærlige tolkninger af.
Når en stribe klassiske sange og salmer som "En rose så jeg skyde", "Juletræet med sin pynt", "Et barn er født i Bethlemen", "Højt fra træets grønne top" eller "Kimer i klokker" udsættes for nye tolkninger, skal man som regel lige vænne sig til den nye lyd - således også i tilfældet Larsen, men nogen særlig svær opgave er det nu ikke. Larsen tolker på sin klassiske facon og er i al væsentlighed meget tro mod oplægget.
En enkelt ny sang har han skrevet til pladen "Så' det jul" - i vanlig stil. En enkelt sang - Grethe og Claus Walters nytårssang "Tak for alt i det gamle år" - falder vel strengt taget lidt uden for klassikerne, men opleves helt relevant i denne sammenhæng.
Og et hare krishna
Så i sandhed siger jeg Jer: Her er julens sange og salmer tilsat Kim Larsens personlighed - og de virker. Båret af hans kærlighed til de originale sange - tilmed hist og pist tilsat lidt af den legendariske Larsen-lune, der blandt andet byder ham at liste et lille "hare krishna" ind i "En rose så jeg skyde"...
Med den aktuelle plade har Kim Larsen skabt et nyt stensikkert hit, der i de kommende uger vil blive råspillet i mangen et hjem... En plade, der vil blive hevet frem igen til næste år - hvis den da overhovedet bliver gemt væk i kassen med julepynt.