Fortsæt til indhold
Kultur

Bikstok Røgsystem: OVER STOK OG STEN

Tre tjaldebananer giver dansk reggae kunstigt åndedræt, og albumdebuterer med stort overskud som Bikstok Røgsystem.

Af NIELS PEDERSEN

Bikstok Røgsystem: OVER STOK OG STEN
Copenhagen Records

Ifølge gældende dansk lov er hash et ulovligt rusmiddel. Man kan blive anholdt for at ryge og besidde urt, og sidste år gennemførte politiet en meget omtalt rydning af Pusher Street på Christiania, hvor der i årevis havde eksisteret et åbent marked for tjald.

Det er der bare ikke nogen, der har fortalt Bikstok Røgsystem, som på mandag udgiver en røgsky af et album åbenlyst skabt med assistance fra græs af potent kvalitet. At lytte til ''Over stok og sten'' er som at se en gammel film med Cheech & Chong, hvor det hele går op i røg, alle vittigheder udspringer af grineflip, og alt kan bruges som pibe. Det handler om højt humør og slutter gerne med en togafest.

Bikstok Røgsystem består af Eaggerman (Dwayne McFarlane), DJ Pharfar (Søren Skov) og Blæs Bukki (Lasse Bavngaard). Sidstnævnte har en fortid som rapper og producer med Den Gale Pose og en parallel tilværelse i det tjekkede flipprojekt, Malk De Koijn. Både Eagerman og Pharfar har i en årrække hængt ud på den københavnske reggaescene, som for tiden oplever en boomperiode.

Bikstok Røgsystem er tæt knyttet til Rub'a'Dub Sundays på Stengade 30, og navnet Røgsystem er et ordspil på soundsystem - den typiske jamaicanske betegnelse for et mobildiskotek.

Disse tre tjaldebananer holder altså til i en reggaeverden af røg, rytmer og rullende hofter. Dér har de det godt, og når deres fantasifulde rim og elementært medrivende rytmer trænger gennem tågerne, skal man til førnævnte Malk De Koijns to mesterlige album for at finde dansk musik, der matcher Bikstok Røgsystem i ordleg.

Tågede fester

Hvis man skal føle sig tilpas på Bikstoks damper, er det en god idé at give den gode smag en fridag. Mentalt bør man nulstille sig selv. Flere af sangene bringer mindelser frem om gymnasieår, hvor virkeligheden blev forvrænget på det sjoveste af tågede fester og krøllet musik.

Albummet er dog så tjekket produceret, at man bliver nødt til at tage fristilen alvorligt, og det har allerede givet trioen et radio-og musikvideohit med den fænomenale og øjeblikkeligt smittende ''Cigar'': »Pigerne på gulvet de elsker vores krop. De synes, den er flot, den er tip-top. De hører Bikstok Sound og giver den op. Vi spiller så længe, der er koner nok.«

Fremført til lyden af et elektronisk reggaebeat og en smuk dansksproget adaption af den undergenre, man kalder dancehall. Det er en stil, som ligger langt fra den traditionelle, langsomme rootsreggae og i attitude og rapstil er tættere på hiphop end på Bob Marley.

Dancehall har været den dominerende lyd fra Jamaica i snart 20 år, og når man tænker på, at det er lykkedes for kunstnere som Sean Paul og Beenie Man at score store pophits de seneste år, må tiden være moden til cool dancehall på dansk.

Tørre pointer

Bikstok Røgsystem har i hvert fald gode varer på hylderne. Sidste års kulthit ''Penge på græs'' er begavet volapyk, der ville gøre sig i ''Freak Brothers''-tegneserien, ''Fabrik'' er et stykke absurd hverdagsrealisme om arbejdets monotoni leveret med stenansigt og tørre pointer:

»Mandag morgen på den gamle fabrik. Drejer en rørtang, trækker et stik. Jeg er magtfuld, flytter rundt på noget savsmuld. Stempler ind klokken halv syv, pragtfuldt.«

Dertil kommer sketch-agtige numre som ''Tjikkah Tjahh'', der er som taget ud af Malk De Koijns univers, og ''Græder for dem'', som både er en hilsen til alle de andre lydsystemer og rummer reggaemusikkens klassiske globale omfavnelse til outsidere og alle dem, der bare er fulde af røg.

niels.pedersen@jp.dk