Radiolyttere i panik: Troede krigsdrama var virkelighed
<p>Således lød overskriften på avisen The New York Times dagen efter radioversionen af ”Klodernes kamp” blev sendt for præcis 70 år siden. Men var det nu også sandheden?</p>
I dag den 30. oktober er det præcis 70 år siden, at den da 23-årige Orson Welles med sin radioversion af ”Klodernes Kamp” satte en skræk i livet på amerikanske lyttere.
I månederne efter radiospillet blev udsendt, skrev aviserne ikke færre end 12.500 artikler om radiostykket og følgerne af det. Mange artikler omtaler store menneskemængder grebet af panik.
Myte blev sandhed
Historierne om den vidtstrakte panik blev en myte som efterhånden stadfæstede sig som et faktum.
Problemet er blot, at det ikke helt passer.
Forfatterne Robert Bartholomew og Hilary Evans som har skrevet bogen “Panic Attacks” gør rede for, at selv om hundredtusindvis af lyttere rent faktisk blev skræmt af meldingerne om fjendtligsindede marsboere, som gjorde landgang på Jorden, så var det småt egentlige panikscener.
Mange opringninger
Forskning viser at de få tilfælde af panik, som overhovedet forekom ikke omfattede større grupper end 10 personer.
Det er til gengæld korrekt, at både politiet og pressen blev oversvømmet af opringninger fra bekymrede borgere.
Det betød, at telegrambureauet Associated Press udsendte følgende besked til landets avisredaktioner kl. 20.48
”Privat til redaktionerne”
Forespørgsler til aviser fra radiolyttere over hele USA i aften om et meteornedslag, der skulle have dræbt et antal New Jerseyitter, skyldes en radioteater-forestilling. A.P.
Og fjernskriverne på New Yorks politistationer udskrev følgende:
”Til alle modtagere. Radiostationen WABC informerer os om, at den netop afsluttede udsendelse var et skuespil. Ingen grund til uro”.
Gik glip af begyndelsen
En af årsagerne til at så mange mennesker ikke opfattede, at det var et radiospil de lyttede til var, at mange lyttere først begyndte at lytte til udsendelsen, efter den var gået i gang og behørigt præsenteret som et skuespil.
”Klodernes kamp” gik nemlig i luften ca. 15 minutter før et yderst populært radioprogram på en konkurrerende kanal sluttede. Efter det program, skiftede mange lyttere kanal og blev så fanget af meldingerne om at Jorden var under angreb.
Orson Welles måtte efterfølgende offentligt undskylde at have skabt frygt hos den amerikanske befolkning, men stykkets enorme effekt betød samtidig, at den unge dramatiker havde slået sit navn fast, og han havde dermed banet vejen til Hollywood.