Manden bag agent Kazanski
En dansk thriller-forfatter spåes et internationalt gennembrud. Forfatteren er Esbjerg-journalisten Jens Henrik Jensens, som i dag udsender "Kællingen i Kraków", hvis handling foregår i USA, Polen, Rusland og Spanien. Den virker ifølge thriller-eksperter så overbevisende, at den kan give ham et internationalt gennembrud sammen med romanens hovedperson: CIA-agenten Jan Jordi Kazanski.
»Fra tvivlsomt lærlingearbejde til fornemt svendearbejde,« fastslår Jyllands-Postens anmelder Lars Ole Sauerberg om romanen, der udkommer på Borgen. Thrillerforfatterens mindre vellykkede debutbog fra i år, "Wiener Ringen", udspilledes også i et kosmopolitisk miljø, men uden Kazanski.
Forlaget håber, at den nye bog oversættes, og at Jan Jordi Kozanski opnår status i den internationale kriminallitteratur, hvor konkurrencen er lige så hård som blandt agenterne.
»Vi har kontakt til flere udenlandske forlag. De første forhandlinger finder sted allerede på bogmessen i Frankfurt,« oplyser forlagsredaktør Jens Christiansen, Borgen.
340 sider på tre år
Om amerikaneren Jan Jordi Kazanskis biologiske og nationale baggrund hedder det i et replikskifte i romanen:
»Min mor er catalaner -fra Barcelona. Min far er polak, fra Olszlyn. Derfor Jan. Jeg hedder Jordi, fordi jeg er født den 23. april. Den dag fejrer man Cataloniens skytshelgen, Sankt Jordi, og den dag giver man hinanden roser og bøger. Traditionen siger, at man skal give sin elskede en rose som tegn på kærlighed og en bog, fordi man har respekt for sin elskedes intellekt. Derfor giver man hinanden roser og bøger på min fødselsdag.«
»Det er min ambition er lave en trilogi med Kazanski, og jeg er allerede i gang med forstudierne til den næste roman. Kazanski er den idelle hovedperson, fordi han som sprogkyndig er i stand til at begå sig i forskellige miljøer,« siger den 34-årige redaktionssekretær ved JydskeVestkysten. Han har brugt tre år på at skrive den 340 sider store roman.
»Kazanski skal være international. Jeg tror ikke, at jeg kunne skrive en bog, hvis handling begrænser sig til Esbjerg. Vi skal længere ud i verden.«
Grundig research
Intet har været overladt til tilfældighederne under udarbejdelsen af "Kællingen i Kraków". Jens Henrik Jensen, der til daglig er med at redigere forsiden på den jyske regionalavis, har anvendt sin journalistiske uddannelse og færdigheder i research og kildekritik. Nidkær og omhyggelig som en forsker er han gået til værks. Han tåler ikke påvisning af fejltagelser om historiske begivenheder, geografiske lokaliteter og personnavne i sin spændende og velskrevne præsentation af plottet.
Derfor har han konsulteret en række eksperter. Således fik han hjælp hos Niels Bohr Instituttet til oplysninger om Red Mercury, det røde kviksølv, som er et farligt våben i hænderne på den russiske mafia. Han modtog informationer fra Jægerkorpsets efterretningssektion om de frygtede russiske elitetropper Spatsnaz. En dansk-russisk korrespondent har gennemgået de russiske indslag i romanen. Selv nøjedes han ikke med at flanere og glide med turiststrømmen på strøget Ramblaen i Barcelona. Han opsøgte byens gyder og udkanter for at sikre bogen troværdighed.
Og forfatteren boede en uge i Kraków, hvor romanens højdepunkter finder sted, og hvor Kællingen er en legende i den kriminelle underverden. Hun er rutineret CIA-meddeler, der jagtes, men ikke ønsker at blive fundet. Samtidig ryger Kazanski i dobbeltild: Både amerikanske agenter og den russiske mafia ønsker ham død.
Fantastisk kulisse
»Jeg valgte først og fremmest at henlægge handlingen til Polen, fordi det er et transitland eller et kraftcenter for den kriminelle trafik mellem øst og vest. Mange af vore stjålne biler havner i Polen og ekspederes videre herfra. Da jeg fik idàen til romanen, havde jeg aldrig været i Polen,« fortæller Jens Henrik Jensen.
»Jeg blev så inspireret af en kollegas begejstrede omtale af Kraków, at jeg læste om dens stormfulde historie og bagefter rejste derned. Opholdet indfriede alle mine forventninger. Jeg fotograferede de steder, hvor jeg forestillede mig, at handlingen kunne ske. Jeg bevægede mig omkring Kællingens kaserne af en bolig nede ved den grumsede flod for at inhalere atmosfæren fra den gamle konge-og kulturby, der engang rådede over Europas største markedsplads. Byens bygninger udgør en fantastisk kulisse. På bjerget Wawel ligger kongeborgen og i bykernen den gotiske Mariakirke. Hændelserne i byen har udløst masser af legender. Prins Krak skabte byen, araberne beskrev den allerede i år 965, og i 1038 gjorde Piastdynastiets konge, Kazimierz Fornyeren, byen til sin egen og Polens hovedstad. Siden har Unesco proklameret Kraków for àn af de 12 mest bevaringsværdige byer i verden. Jeg blev faktisk forelsket i den. Derfor er bogen tillige en ode til Kraków.«
Lidt af en globetrotter
Jens Henrik Jensen, der stammer fra landsbyen Søvind ved Horsens, blev uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole som 23-årig. Efter uddannelsen opfyldte han og to kammerater en gammel aftale om at rejse jorden rundt. Det var før, det blev moderne. I rygsækken lå skrivemaskinen.
»Jeg troede i min al naivitet, at jeg kunne nedfælde nogle indtryk. Sådan gik det ikke, men vi oplevede en masse i Thailand, Australien, New Zealand og USA.«
Jens Henrik Jensen havde før denne tur erobret det meste af Europa med Interrail. Han er lidt af en globetrotter: Har dykket i Australien, svømmet i River Kwai og haft aber, slanger og edderkopper som nærmeste omgangskreds i Amazonas jungle.
Skelettet til "Kællingen i Kraków" blev forsynet med kød i Ildlandet i Sydamerika.
»Den oprindelige idà til romanen kom to steder fra: På min arbejdsplads JydskeVestkysten, hvor telegrammerne efter Murens fald gav mig flere gode indfalsvinkler. Og fra Jyllands-Posten, hvori jeg læste en artikel om det røde kviksølv. Diskussionen gik på, om det fandtes eller ej. På samme tid smuldrede den sovjetiske hær, og mafiaen holdt sit indtog. Der var pludselig stof. Jeg fik orlov og drog til Sydamerika, for plottet kørte rundt i hovedet på mig. I Ildlandet indlogerede jeg mig på et værelse, fordi det var koldt udenfor, og her begyndte handlingen for alvor at tage form,« fortsætter Jens Henrik Jensen, hvis internationale forbilleder i spændingslitteraturen er Robert Ludlum og Frederick Forsyth.
»Jeg er imponeret over Forsyths grundige og fremragende research. Genremæssigt har jeg fået at vide, at jeg ligger tæt op ad Leif Davidsen, men jeg har ikke læst hans bøger, men vil gerne, når jeg kan koncentrere mig igen. Under arbejdet med romanen ofrede jeg ikke megen tid på skønlitteraturen, fordi den ville gribe forstyrrende ind.«
Stof til mere
Jens Henrik Jensen researcher om dagen og skriver om natten.
»I mørke flyver tankerne, og sproget flyder,« siger han og er så småt ved at gøre klar til den næste krimi med Jan Jordi Kazanski. I den russiske grænbseby Murmansk med den vigtige isfrie havn og med den gunstige strategiske beliggenhed har der konkret været en sag mod en gammel russisk flådeofficer, der videregv oplysninger til den norske miljøorganisation, Bellonas. Under retssagen, der behandlede lækagerne, åbenbaredes den store bekymring for skrot, radioaktivt affald og udslippet fra de atomdrevne ubåde.
»Her må ligge godt stof, som kan inddrage Kazanski og hans evner i nye aktioner med virkelighedens skær,« mener Jens Henrik Jensen. »Min hovedperson skal fastholdes, men ikke omgående afklares. Han skulle helst række til tre bøger. Det er min drøm. Men emnet skal rumme gods. Ellers du'r det ikke. Kazanski er jævnaldrende med mig. Derfor er jeg måske også i stand til at beskrive ham i alle hans psykiske facetter, selv om jeg ikke har været udsat for samme tragedie som han: Et dødeligt attentat mod kone og datter. Som følge af tragedien har han en dybde i sin personlighed. Han er en mand, der har fået smadret noget indvendigt. Hans baggrund er kulturelt blandet som mange amerikanere. Han er halvt polsk, halvt spansk, men alligevel amerikaner. Da "Kællingen i Kraków" slutter, er han ikke nogen afklaret person. Det giver stof til eftertanke og arbejde til mig!«