X Factor: Blachman viser vejen
Det vælter forsat ind med opbakning til Thomas Blachman - med der er også dem, der foretrækker at dryppe lidt malurt i hans bæger.
Torben Larsen mener, at Blachman har lighedspunkter med kokken Søren Gericke:
Thomas Blachman er musikkens Søren Gericke - fræk, klog, uforudsigelig og genial! Når Thomas Blachman taler om musik, handler det om holdninger til musik, mennesket og musikkulturen.
Det er som med mad, for at blive i sammenligningen – al forstillelse og forlorenhed fordærver! Det er forfriskende og modigt at en så kompetent og erfaren musiker, tør stille op i et program som X-factor, i forsøget på at ruske op i den formørkede danske musiksjæl.
En hensygnede sjæl der er blevet vænnet til at lytte til letfordærvelig ørehængerpop skabt på præmissen at tjene kassen.
Blachman ved det, og han vil os det godt når han prøver at vise en anden vej, at få os til at mærke musikken – tak for det!
Allan Olsen skriver:
X Factor ville være ligegyldigt UDEN Thomas B. I bund og grund er X-faktor ligegyldigt - men netop TB gør programmet morsomt og skørt at se.
Hvem af deltagerne man holder med er en smagssag, men ryger ens favorit ud, ja så kan man blive sur. Men sådan har vi alle det jo, man kan ikke være enig i alt. Fakta er, at det er ligemeget hvem der "går ud".
At nogen personer IKKE er enige med dommerne er jo i bund og grund underordnet. INGEN kan bedømme "god" musik. Nogle holder af jazz, andre rock osv. Så slap af, nyd musikken og dommernes forkerte/rigtige beslutninger...
Karina Yang Boesen mener at X Factor bæres af Blachman:
Hvad var X-Factor og dansk musikkultur uden Thomas Blachman? En hel del fattigere ville jeg mene. Vores samfund bliver konstant mere og mere "mainstream" og vi er skal efterhånden allesammen passe ind i én eller anden "kasse" Booooooring!! Hvor er danskernes integritet henne?
Et solidt tag i kraven
Simon Primdahl Jakobsen mener, at Thomas Blachman tager et tiltrængt greb i kraven på os alle:
Der er delte meninger om Blachman - og det er fedt, men én ting, man ikke kan tage fra ham er, at han hiver fat i kraven på os og konfronterer os, og jeg synes ærlig talt, det er med rette.
Det er ikke kun på musikfronten, vores samfund så småt har dysset sig ind i en kedsomelig retro-æra. Kendeteget ved vores tid lige nu er netop, at vi genbruger og genopfrisker tidligere kulturfænomener, og det har efter min mening nu nået smertegrænsen.
Det er tid til nytænking og det er hvad Blachmann står for. At nogen tolker ham som pervers og utålelig vidner blot om, at de er så hypnotiseret af den tomgang, der gennemsyrer det danske samfund, at de ikke kan se igennem linierne i det, han siger.
På rette hylde
Henrik Lunquist skriver:
Personligt hører jeg til dem, der har fået ørerne op for hvad Thomas Blachman er for en størrelse, og da han siger netop det højt, som jeg selv står og tænker, så er han på helt rette hylde - i min verden.
I den forbindelse kan jeg slet ikke se noget som helst påtaget over hans formuleringer. Han siger blot hvad han føler og tænker - især føler.
-Og så skal vi alle huske på at musik og kunst i den grad er subjektive størrelser, og både vi og dommerne har ret til at have hver vores værdier osv.
Pragtfuld underholdning uanset hvad.
Nervepiller
Men ikke alle deler begejstringen for Thomas Blachman. Genia A Breschel skriver:
Min mening om dommer Blachman er ikke just smigrende. Jeg vil nødig være den sanger, han ikke kan li’ …
Blachman, du virker, som om du har glemt dine nervepiller …
God underholdning
Jan Matthiesen skriver generelt om programmet:
Jeg mener det er god UNDERHOLDNING.
Hvem der vinder, taber, er størst ordekvilibrist, uretfærdig, sød o.s.v. er fuldstændig ligegyldigt - bare det er der som elementer af UNDERHOLDNINGEN.
Det er psudo at tage sådan et program alvorligt.
...og med den holding hvorfor skriver jeg så overhovedet dette her...?
Blachman og Basim
Eva Krogh Olesen skriver om Blachman, Basim og konceptet:
Mange mener at Blachman valgte forkert i fredags.
Men navnet X-factor indikerer, at det er en eller nogen som kan noget andre ikke kan.
Basim har en helt speciel charme som man skal lede længe efter. –Og det er ikke noget man bare kan lære.
Som Blachman siger: Det der med at synge...det kan alle lære.
Vocaloca kan synge…ikke andet.
Vi andre kunne også sætte os ned og skrive anden og tredjestemme til en masse sange og øve dem. Men charmen som Basim har kan vi ikke lære.
DERFOR valgte Blachman som han gjorde.
Jeg langer ikke ud efter Vocaloca. Jeg har selv stemt på dem hver eneste fredag, og jeg er glad for at de i det mindste nåede så langt, at de til enhver tid kan få en pladekontrakt. De skal nok klare sig selv.
Præmien i X Factor er en pladekontrakt med masser af øvelse forude. Og den øvelse er jeg enig i at Basim får brug for.
Benthe Simonsen skriver:
>Det virker påtaget og indstuderet og som et dårligt forsøg på at efterligne Simon Cowell i American Idol.< …
Nej! Det er hele konceptet der er sådan bygget op, så det skal han. Der skal sidde 3 dommere hvor af den ene skal sige sin mening og virke pisse irriterende. Det trækker seere!
Underlig konkurrence
Holger Hinz skriver om konceptet:
Egentlig er X Faktor en underlig konkurrence: Vinderen får en pladekontrakt. Hvis der er noget, vinderen ikke behøver at få foræret, er det en pladekontrakt. Af de fire sidste i konkurrencen kan de tre i hvert fald sagtens få en kontrakt med et selskab uden at vinde den.
Og så er der Basim - han burde jo vinde kontrakten, ellers er der jo ikke nogen (heller ikke Remee), der vil bruge penge på at lave en plade med ham!
HVAD MENER DU?
Er du enig eller uenig? Har du noget helt andet på hjertet i relation til X Factor? Så skriv til os (gerne kort) - husk dit fulde navn og skriv X Factor i emnelinjen. KLIK HER.
ANDRE MENINGER
Her kan du læse flere meninger om X Factor, deltagerne og dommerne: