Storm P. og hundene

Der er noget med Storm P. og hunde. Han havde dem i hovedet, hjertet, ærmet og fingrene. De kom til syne i utallige tegninger, malerier og fotografier. Hans virkelighed rummede rene kærlighedshistorier med levende hunde som livsledsagere.

Billedhuggeren Helen Schou og han delte en gang kongepuddelopdrætter - en svensk dame, Rosa Fittinghof. Fru Fittinghof bad Helen Schou spørge Storm P. hvordan hans puddel havde det. "Den er død, men sig det ikke til hende, for så sender hun mig en ny, og jeg kan ikke tåle den sorg at miste dem", svarede han. Der var altid hunde med i de vidunderlige "morgenhilsner", de illustrerede kærlighedsbreve fra Storm P. til hans anden kone Ellen. Han var nattemenneske og digtede inden han gik i seng, til hende der var "morgenmand". Hun fik dem som "first things in the morning" på sengebordet og på spisebordet.

Man kan sige "Den man elsker, tegner man". Det gjaldt Storm P. og hundene. Alle vegne var de i hans kunst. Den sprængfarligt tykke pølsespisende mand ved bordet, der nedstirres af en lille, logrende, tiggende hund, som får halen skåret af og stanget ud i stedet for pølse, er den grummeste. Ellers myldrer det med elskede hunde, rare hunde, kloge hunde. Der er hunde på bordellet, hunde i følge med vagabonder, hunde i ledtog med Grosserer-Tyk-typer. Der er en gravhund i Paradis, i Storm P.'s oliemalte udgave.

I hans satiriske tegninger og opfindertegninger er hundene i hobetal. I en B.T.tegning fra 1938, hvor regeringen foreslår at hunde skal bære nummerplader, står en besynderlig personage med piphat og cigaretrør med cerut i, ledsaget af en kæmpevuf med stor nummerplade på. I et sort vintertræ ses nummererede småfugle.

Tekst:

"Det foreslås, at hunde også skal bære nummerplade - senere kommer turen til spurvene - og til sommer eventuelt til rejerne".

Hvor gerne man ville grine med Storm P. som bordherre. Og hvor havde han været god i dag som debattør og kommentator til alskens Big Brother, Dankort og overvågningspjat. Hundeskat var en gang et must og dukker med mellemrum op i debatten som indtægtsmulighed.

Storm P.'s kommentar til hundeskat var en vits med to mænd.

Den ene siger: »Nu skal jeg snart betale hundeskat.«

Den anden: »Jamen, du har jo ingen hund!«

Førstnævnte svarer: »Skal man da have det?«

I en B.T.-tegning fra 1936 med titlen "Sikring af færdselsovergang" sidder en puddel i sin gamle ejers rygsæk. De skal over gaden, står foran en helvedesmaskine med vejledning, nødbremse, advarsler og håndtag: "Man fatter om håndtaget, spørger i trakten om man må gå over, derefter trykker man ned på håndtaget, som straks virker på støvlen, der øjeblikkeligt puffer kuglen i nettet, og derved lader vandkanden få hunden til at bjæffe, thi som man alt ved - hundens klogskab er ofte større end menneskets".

Hundens klogskab var en kilde til fabuleren for Storm P., som skrev et mærkeligt stykke med samme titel i bladet STORM, som udkom én årgang i 1915, med sponsorhjælp fra en rig ven.

"HUNDENS KLOGSKAB":

"Hunde kan være umaadelig kloge. Jeg kendte engang en Hund, der var saa klog, at den paa egen Haand købte tre store Ejendomme paa Østerbro blot for at faa lov til at rende rundt paa sine egne Trapper og bide Postbudene i Bukserne. Der var engang en sort Puddelhund, der var saa durkdreven, at naar Fruen skulle i Byen, saa rullede den sig sammen og sprang op og hængte sig paa Knagen ved Siden af Pelskraven - naar saa Fruen havde sagt Farvel til Muffen (Som Hunden havde lagt ind i sin Kurv), saa gik hun ud og tog Pelskraven paa og Hunden i Haanden, og hun opdagede aldrig Fejltagelsen før langt inde i Byen, saa begyndte Muffen at bjæffe højt og familiært.

Der var ogsaa engang en Mynde, der kunne gøre sig saa tynd, at den sprang ud og ind gennem Brevsprækken, saa Ejeren maatte lave Revnen i Døren af Størrelse som en Toøre, og Postbudet maatte rive Breve og Aviser i smaa Stykker for at faa dem ned i Sprækken".

I tegningen: "Opfindelse for utålmodige Hunde - Apparat til Selvklapning - derved opnaaes, at man i Fred kan læse sin Avis" ses en ruhåret foxterier. (Arbejdernes Almanak, 1930). En anden tegning viser en logrende hund, hvis hale kilder folk under tæerne, så en fotograf får smilende personer på billederne. Hunden logrer fordi en frø hejses over en stork, der kneprer med næbbet, hvorom er bundet en pølse, der dingler foran hunden... Der er meget med hunde og pølser i Storm P.s univers. Det ved vi. Få ved at han på en kæmpe landsturné, cabaret-turen fra 1915 til 1919 med konen "Mads", oplevede landet gennem hundene. Det fortæller fotoalbums og dagbøger. Sommeren 1916 sidder "Fatter (Storm) og Hvalp" ved Hammershus og nyder hinanden, "Komikeren og Hunden på Gl. Skagen", Storm P. er med hat og pibe, hunden en pinscher. I Sandkaas får "Hotelhunden Jack" et helt foto for sig selv, hotellet ikke. På Hotel Hammershus udgør en engelsk bulldog hotelminderne.

Korsør er også en hotelhund, en mellemschnauzer. Ebeltofthotellets gårdhave i 1919 er en pointer. Storebæltsfærgen er en skotte, der får fem fotos. Et rystet foto fra Skagen viser Storm med en spidshund på en trappe. Man kan ikke se Skagen, bare hunden.

Billedtekst: "Berry med His Master". Resten af turen går også i hundene. Fra Ebeltoft præsenteres "Ebeltofts Løve", en ejendommelig puddel, gul og glatbarberet, bortset fra hovedet og yderste haledusk, deraf navnet. Herregården Lundbæk er settere i løbegård. Tisvilde en krohund, en samojedespids. Ingen natur- eller turistbilleder. I Brørup klør en flot klædt Storm P. en stor terrier under dens lange hage. Oda Alstrups franske bulldog tages med Storm på stranden i Lønstrup, juli 1919. Skriften er utydelig. Det blev Storms mønster med hunde aldrig.

Berømte Grog, en dejlig hvid foxterrierblanding med et stænk puddel, er længe hovedperson i Storm P.s liv. Han fik den i 1924, det år hans elskede kone Mads dør. Hunden var en gave i mere end én forstand. Den havde selv stor forstand og fast klumme i Berlingske Aftenavis. Som for alle velstimulerede individer betød det noget, at Storm fodrede den med eventyr fra den var hvalp. Hvad ind kommer, skal senere udtrykkes. I individets eget formsprog.

Grogs var skribentvirksomhed. Storm P. fortalte Grog historier fra Knurreland, hvor hundene aldrig fik mad og det altid regnede, og Eventyrland, hvor koteletter dinglede på træerne og søerne flød med fløde. Hunds føde, åndeligt og fysisk, optog Storm som udviklede et særshow for Grog. Storm var også skuespiller og tryllekunstner, og elskede at underholde sine elskede. Grog blev så vant til at Storm P. "krydrede maden for ham", tryllede over hans mad, og hældte imaginær salt og peber i, med underlige fagter og hundestemme, at hunden gik fra foderet hvis "far" manglede ved madtid. Mad uden kunstnerisk servering var kedelig.

Morgenhilsnerne

I 1925 gifter Storm P. sig med Ellen, og efter års ægteskab kreerer han en glødende bog til hende. På første side nedfælder han:

"Du sagde til mig

Bogen skal hedde

Bogen til min elskede

nej

Forelsket i sin Kone"

Den består af dag- og nattebogstekster: spekulationer, filosoferen, glædes- og takkeudbrud, som han lægger til hende som hverdagsmorgengave. Den handler meget om hunde. Et sakset avisudklip er klistret ind og lyder: "Dannet dame som en ugentlig Eftermiddag fra 1-6 vil sidde hos en lille Hund, søges. Gage 8 Kr. pr. Maaned. Billet Mr. "Østerbro". Nationaltidende." Udover andre kuriøse klip fra tiden, f.eks. om Spencer Tracy, der ikke mere viser sig offentligt med sin frue (årsagen Katherine Hepburn nævnes ikke), og skriftøvelser hvor Robert Storm P. og Ellen skriver med venstre hånd, er der mængder af morgenhilsner med og fra hundene, nu Tot og Krølle, en west highland white terrier og en kongepuddel.

Ellens hundesmag var i mere raceren retning end Storms altfavnende. Racerene eller ej, hundene males i hjerter. De citeres for at elske deres mor, også den 23. januar 1941, hvor de havde uheld i de hyggelige stuer på Asgårdsvej:

"Jeg kaster op - og det er ikke pænt

og Tot han tisser - det synes jeg er værre.

Dog er vi begge to smaa Griseunger

saa slaar dog Mor de største Trumfer!"

Hvorfor og hvordan MOR trumfer i det smør, får vi ikke at vide. En anden pragttegning af triumviratet Tot, Storm og Krølle set bagfra, garneres af teksten:

"Godmorgen lille elskede Mor

Du kan tro vi glæder os

til Leverpostejen!"

En dramatisk lille akvarel i sort-rødt fra 28. januar 1941 rummer også hundene i det ønskede livsindhold:

"Mit lille Hjem - lad mig beholde det

her er min Kærlighed

min El - mine Hunde,

Fugle - Fred og Lykke -

Arbejde - Glæde

for hver lille Ting"

(Med El menes ikke elektricitet, men Ellen - de kaldte hinanden for El og Ro).

7. februar 1941 er der igen et lille mesterværk med god-morgen-pippende fugle, snoet blomsterranke, Tot, der tisser, Krølle, der klør sig. Far, der arbejder.

Tekst:

"Alle elsker vi vores lille Mor".

Natten mellem 15. og 16. februar begår han en uforlignelig tegning af Krølle, der skider i skæret af en lommelygte. Storm holder lygten og har Sherlock-kasket på.

Tekst, øverst:

"I den stille Nat vil Krølle skide hele Verden et stykke".

Nederst:

"Godmorgen elskede elskede Kærlighed".

Bogen slutter 6.april 1950, ikke af Storm P., han døde 6. marts, året før.

Sidste side: "Man siger "Tro til Døden skiller os" - Elskede Ro - jeg siger Tro til vi mødes igen i Evigheden!"

Det er en myte, at dem, der elsker hunde højt, fattes kærlighed til andre mennesker.

PS: Grunden til Storm P.s pølsefascinaton kan skyldes at hans far var slagtermester, Storm fik synet af skulpturelt formet slagtemad ind fra lille. God jul.