Fanget i ingenmandsland

Den tyrkiske forfatter Orhan Pamuk bliver på fredag stillet for retten i Istanbul tiltalt for offentligt at have nedrakket tyrkisk identitet. Det er folkemordet på en million armeniere i 1915, der spøger igen - anerkendt som et faktum over hele verden bortset fra i Tyrkiet, hvor regering og nationalister til stadighed benægter dets eksistens.

I en sjælden kommentar i magasinet "The New Yorker" ytrer Pamuk sig om den kommende retssag og de problemer, den er symptom på. Han fortæller, hvordan den seneste tids mange tyrkiske angreb på ham har fået ham til at føle sig fanget mellem sit land og resten af verden, som i høj grad har udtrykt støtte til ham.

»Hvad skal jeg mene om et land, der insisterer på, at tyrkere ulig deres vestlige naboer er et medfølende folk ude af stand til at begå folkemord samtidig med, at nationalistgrupper overdænger mig med dødstrusler?

Hvad er logikken bag en stat, som klager over, at dets fjender spreder falske informationer om den ottomanske arv over hele verden, når det samtidig anklager og fængsler den ene forfatter efter den anden og således overalt bekræfter billedet af den forfærdelige tyrk?« spørger Pamuk.

Dobbeltmoral

Denne dobbeltmoral og blindhed for egne gerninger finder Pamuk hos Tyrkiets vestligt-influerede middelklasse, den nye elite, hvor to modsatrettede kræfter er i spil for at retfærdiggøre den nyligt opnåede magt og velstand.

»På den ene side er der hastværk med at blive del af den globale økonomi; på den anden er der den vrede nationalisme, som ser sandt demokrati og tankefrihed som vestlige opfindelser.«

At være bannerfører for det sande vestlige demokrati er imidlertid ikke blevet lettere på det seneste konkluderer Pamuk og henviser til, at Vestens troværdighed er alvorligt skadet af løgnene om Irak-krigen og de seneste rapporter om CIA's hemmelige fængsler og fangetransporter.

Den mest berømte

Orhan Pamuk er Tyrkiets mest berømte forfatter. Han har holdt sig tavs, siden den tyrkiske anklagemyndighed sigtede ham for overtrædelse af den omdiskuterede paragraf 301 i Tyrkiets straffelov, som af internationale observatører og jurister betegnes som en gummiparagraf, der bruges til at forfølge anderledes tænkende.

Retssagen mod Pamuk er baseret på en passage i et interview med den schweiziske avis Tages-Anzeiger i februar, hvor han sagde:

»Man har her dræbt 30.000 kurdere og en mio. armeniere. Og næsten ingen tør nævne det. Derfor gør jeg det. Og det hader de mig for.« Strafferammen i paragraf 301 er tre års fængsel. Hvis udtalelserne falder i udlandet, som tilfældet er her, regnes det for en skærpende omstændighed.

Konference aflyst

I juni blev en historiker-konference på Bosperus Universitet aflyst. Man skulle drøfte de tragiske begivenheder ved folkedrabet på armenierne 1915-1916.

Konferencen blev fordømt af justitsminister Cemil Ciçek, der beskrev den som »forræderisk« og beskyldte historikerne for at »dolke Tyrkiet i ryggen«.

Regeringen i Ankara har hele tiden benægtet, at osmanniske styrker begik folkemord mod lokale armeniere.

jesper.stein@jp.dk