Tyrkiet lukker munden på forfatter

Tyrkiets største forfatter, Orhan Pamuk, skal i retten for at have omtalt folkemordet mod armenierne i 1915. Den tyrkiske anklagemyndighed er faldet over en passage i et Pamuk-interview med den schweiziske avis Tages-Anzeiger i februar.

Pamuk kommer kort ind på Tyrkiets folkemord på kurdere og kristne armeniere:

»Man har her dræbt 30.000 kurdere og en mio. armeniere. Og næsten ingen tør nævne det. Derfor gør jeg det. Og det hader de mig for.«

Retssagen mod Pamuk indledes 16. december. Han anklages efter en paragraf, der gør det strafbart at tale nedsættende om "tyrkisk identitet". Strafferammen er op til tre års fængsel. Hvis udtalelserne er faldet i udlandet, regnes det for en skærpende omstændighed.

Problematisk sag

Dansk Folkepartis EU-ordfører, Morten Messerschmidt, har bedt udenrigsministeren svare på, om det i lyset af retssagen mod Pamuk er rimeligt, at EU indleder optagelsesforhandlinger med Tyrkiet. Udenrigsminister Per Stig Møller (K) kalder i sit svar den tyrkiske stats retssag »uheldig og problematisk« og forsikrer, at »EU vil følge den videre gang nøje«.

Et par uger før anklagen interviewede Frankfurter Allgemeine Zeitung (FAZ) Pamuk. Dengang antydede forfatteren, at nettet strammedes om ham:

»For ofte - og hver gang med større eftertryk - er det blevet fortalt mig, at jeg skal være varsom med mine ord, mine bøger, mine kommentarer, mine interviews, med enhver bemærkning, jeg lader falde over for journalister eller udlændinge.«

En stor gåde

FAZ kommenterer den kommende retssag med ordene:

»Hvordan statsadvokaten vil konstruere en forbrydelse mod tyrkiskheden ud af den blotte nævnelse af historisk fastslåede offertal forbliver foreløbig en hemmelighed. Ligeså gådefuldt forbliver det, hvorfor et land, der energisk arbejder for optagelse i EU, vil true en af sine mest fremtrædende kulturelle ambassadører med frihedsberøvelse, fordi han siger, hvad man kan læse i en hvilken som helst historiebog uden for Tyrkiet.«

Dette må mindske Tyrkiets chance for optagelse i EU betragteligt, mener FAZ.

»For hvem i Europa vil støtte optagelsen af et land, der forfølger sine betydeligste forfattere, fordi de udtaler historiske sandheder?«

FAZ betegner paragraffen om tyrkisk identitet som en typisk gummiparagraf, fordi den hverken definerer, hvad den forstår ved identitet eller ved krænkelse.

Overivrig advokat?

I Frankfurter Rundschau kommenteres sagen af en tysk Tyrkiet-ekspert, Günter Seufert, der bor i Istanbul:

»Det store spørgsmål er nu, om det er en overivrig, konservativ statsadvokat, der i sagen mod Pamuk fører sig frem som enegænger for at sætte den bedste åndelige ambassadør for det liberale Tyrkiet ud af spillet - eller om politikere trækker i trådene.«

En tyrkisk krimi-forfatter og jurist, Esmahan Aykol, bosiddende i Berlin, lader i Die Welt også et håb stå åbent.

»Den store masses og de store mediers forhold til intellektuelle har forandret sig grundlæggende. Forfattere agtes. Det er nyt.

I dag indbyder den tyrkiske ministerpræsident intellektuelle, som engang stod anklaget ved domstolene, til at debattere det kurdiske spørgsmål med ham.«

Hun tror ikke, at Pamuk dømmes.

»Denne seneste anklage mod Pamuk udgår fra dem, der vil omvende demokratiseringsprocessen. Men de har mistet deres engang totalitære magt. De er i defensiven. Orhan Pamuk tager det også afslappet,« hævder krimi-forfatteren.

»Elendigt kreatur«

Både FAZ og Frankfurter Rundschau beretter dog om en »bemærkelsesværdig stærk« hetz-kampagne, der for tiden kører mod Pamuk i Tyrkiet. De taler om en »pogrom-stemning i medierne«. Det store, også i Nordeuropa meget udbredte, dagblad Hürriyet kalder rutinemæssigt Pamuk for »en hund« og »et elendigt kreatur«.

Stemningen er begyndt at gøre indtryk på Oran Pamuk. Han har både aflyst en oplæsningsturné i Tyskland og sin deltagelse ved litteraturfestivalen lit.Cologne, og han giver ikke længere interviews.

I The Observer tager den britiske forfatter Robert McCrum skarpt afstand fra den tyrkiske stats fremfærd mod en kollega:

»Denne kyniske skueproces, en krænkelse af den europæiske menneskerettighedserklæring og en skamplet på Tyrkiets ambitioner om en basal accept af europæiske kulturelle normer ender i retten den 16. december. Det er intet tilfælde, at dette er den første dag af det ordinære, halvårlige EU-topmøde, en bevidst provokation.

Hvis Pamuk dømmes for at sige sandheden om sit lands fortid, vil en stor forfatters frygtløse integritet være blevet udnyttet af fremskridtets fjender på den mest foragtelige måde.«

The Independent anbefaler derimod listefødder og fordømmer solidaritets-tilkendegivelserne:

»Det vil være vanvid at deltage i det anti-tyrkiske amokløb, som Pamuks sag synes at have udløst i Vesteuropa. På Tyrkiets svære vej til frihed er sagen nok snarere et lille knæk end et tilbageslag.«

Hitlers glemmebog

I juni blev en historiker-konference på Bosperus Universitet aflyst. Man skulle drøfte de tragiske begivenheder 1915-1916. Konferencen blev fordømt af justitsminister Cemil Ciçek, der beskrev den som »forræderisk« og beskyldte historikerne for at »dolke Tyrkiet i ryggen«.

Under stigende regeringspres og trusler fra nationalistiske studerende valgte arrangørerne at bøje sig og aflyse, berettede den britiske avis The Times i sommer. Avisen mindede ved den lejlighed om en udtalelse om det armenske folkemord af en berygtet europæisk politiker.

Hitler sagde beroligende til sine generaler, da han røbede sin plan for jødeudryddelsen for dem, og de ængstedes for historiens dom over dem selv: Hvem husker vel i dag tilintetgørelsen af armenierne? Sådan ville Holocaust også gå i glemmebogen, mente han.

anders.raahauge@jp.dk