Krøyer eller ej
Direktøren for Skagens Museum forstår ikke, at Preben Juul Madsen kan være så skråsikker på, at maleriet med signaturen "P. S. Krøyer" ikke er en Krøyer.
»Det nærmer sig en kunsthistorisk skandale,« skrev Preben Juul Madsen, forfatter til flere kunstbøger, i Jyllands-Posten i går. Skandalen er efter hans mening, at Skagens Museum udstiller et maleri med P. S. Krøyers signatur og stiller spørgsmålet "Krøyer maleri, falsk eller ægte?" Efter Preben Juul Madsens mening kan enhver med et perifert kendskab til maleren se, at det udstillede billede ikke er en Krøyer. Derfor bør Skagens Museum ikke engang stille spørgsmålet.
Så let er det imidlertid ikke, siger Annette Johansen, direktør for museet:
»Maleriet er dateret 1881. I denne periode, hvor Krøyer er på studierejse, maler han flere billeder, som man ikke ville gætte på var hans, hvis man ikke vidste det fra forskellige andre kilder, bl.a. breve. Jeg vil gerne medgive, at det ikke ligner Krøyer, men det er der altså også andre af hans billeder, der ikke gør.«
Atypisk for Krøyer
Annette Johansen er cand.phil. i kunsthistorie 1998 og har skrevet speciale om P. S. Krøyers værker fra denne periode, hvor han var i en rivende udvikling. Der hænger i øjeblikket et andet Krøyer-maleri på museet, udlånt fra en privat samling. Maleriet har titlen "Daphne og Cloë", er fra Paris 1879, og viser en hyrdescene med to nøgne mennesker:
»Hvis ikke vi havde et brev, der viser, at det er Krøyers billede, ville man ikke kunne se det. Hverken motiv eller malemåde er typisk for ham,« siger Annette Johansen. »Preben Juul Madsen kan da mene, hvad han vil. Vi lægger det åbent frem, at vi er i tvivl, og det gør vi med rette. Juul Madsens påstand i artiklen om, at vi udstiller billedet for at få flere sommergæster, er langt ude. Det vælter ind med gæster på Skagens Museum om sommeren. Det er derfor, vi udstiller billedet nu med appel til de mange om at komme med oplysninger, der kan kaste lys over billedets historie.«
Museet har lavet en folder, der fortæller om maleriets tidligere ejere, om Krøyers rejser omkring 1881 og om de mange mulige forklaringer på billedet. Der står bl.a.:
»Signaturen kan også være påført senere af en anden person af årsager, som vi ikke kender. Og hvis ikke Krøyer er kunstneren, hvem er det så? Det er nogle svære spørgsmål, men vi håber, der dukker nye oplysninger op, som kan kaste lys over billedets historie. Under alle omstændigheder er det et meget spændende billede, som skildrer en arbejdssituation i kunstens verden.«
Klodset falsum
Preben Juul Madsen giver sig ikke en tomme. Han har kun set maleriet i gengivelse på museets hjemmeside:
»Men det er nok for mig. Jeg har beskæftiget mig med kunst i 40 år og skrevet auktions-årbogen "Kunst under hammeren" siden 1976. Derudover er jeg den person i Danmark, der har beskæftiget mig mest med falske billeder, bl.a. i bogen "Kunst og kunstforfalskning". Uanset hvad Annette Johansen siger, er det ikke en Krøyer, og det burde fjernes fra Skagens Museum.«
Men museet lægger det frem som et åbent spørgsmål i en folder: Er det? Eller er det ikke Krøyer?
»Jamen, spørgsmålet bør slet ikke stilles. Signaturen er fuldstændig skæv i forhold til dem, vi kender, og der er intet Krøyer i det billede. Det er så klodset lavet, og det er en dum historie for Skagens Museum, der har Skagens-malerne som speciale,« fastholder Preben Juul Madsen, som følte sig forpligtet til at reagere, så snart han så billedet på hjemmesiden www.skagensmuseum.dk