Rasmus stjernefrø

Han har glædet sig i flere uger. Ventet og ventet på, at dagen skulle komme. Og pralet igen og igen overfor klassekammeraterne, fodboldvennerne og hvem, der ellers har gidet lytte, at han skulle møde Rasmus Ott fra Aalborg.

Bedre kendt som frontfigur i gruppen Razz, der med nummeret "Kickflipper" rappede, sang og breakdansede sig til en førsteplads i såvel det danske og det nordiske melodi grand prix for børn MGP, som i de fleste danske børnehjerter.

I hvert fald i Lasses.

Lige siden den aften i marts, hvor 12-årige Rasmus og de to lidt ældre dansere Lasse og Lars Peter charmerede sig ind i hans liv, har han været svoren fan af den kun 141 centimeter høje gut fra Gug syd for Aalborg. Som med sin røde bandana, hiphopbukser og blå kasket allerede har skabt et nyt look, og derfor er noget af det sejeste, man kan forestille sig, når man er 8 år.

Så da vi endelig efter en aflysning, fordi Rasmus lige bliver inviteret en tur til Det Europæiske Melodi Grand Prix i Estland, kan hilse på ham og hans far Palle Ott udenfor cafe Ib Rene Cairo i Aalborgs indre, ved Lasse knap, hvad han skal stille op af bar benovelse. Glemt er de forberedte spørgsmål, den cool attitude og teksten til "Kickflipper", som han havde lært udenad allerede dagen efter grand prix'et.

Ingen valsetakt

I stedet sidder han bare og skæver genert til Rasmus, der over en kop chokolade med flødeskum, beredvilligt fortæller om, hvordan det hele begyndte:

»Jeg er altid kunnet lide at synge og danse, og da jeg var otte, begyndte jeg at gå til dans på danseskolen Dance Action i Aalborg,« siger han og skynder sig at understrege, at dans altså skal forstås som breakdance, hip-hop og street. Ikke noget med dansefatning og valsetakt her.

At Rasmus var et naturtalent udi kunsten at danse og optræde, gik hurtigt op for danselærer Rikke Bruhn Mortensen, der adskillige gange har taget ham med til diverse shows, modeopvisninger og arrangementer. Og som siden Rasmus' triumf ved begge melodi grand prix'er i øvrigt er blevet kimet ned af drenge, der gerne vil lære at danse.

Børnenes egen ide

Vejen til deltagelse i grand prix'et gik da også via danselæreren, der satte Rasmus og hans familie i kontakt med Aalborgproducerne Darwich og Garcia, fordi Rasmus havde set en reklame for børnenes grand prix.

»Betingelse for at deltage er, at idéen til nummeret skal være børnenes egen, og Rasmus havde med lidt hjælp fra mig da også arbejdet med både tekst og rytmer, da vi mødte Darwich og Garcia. Men det er dem, der har sat nummeret sammen musikalsk,« fortæller Palle Ott.

Med adskillige musikalske familiemedlemmer og en fortid som amatørskuespiller påtager han sig gerne ansvaret for Rasmus' performancegen. Der allerede blev rullet ud, da Rasmus som femårig optrådte foran TV-skærmen med en perfekt imitation af Jackson Browne-nummeret "Livin' in America". Og siden da han som otteårig rykkede ud af stuen og påtog sig rollen som lille Jake i musicalen "Annie get your gun" på Morskabsteatret i Aalborg.

»Det kommer heller ikke ligefrem bag på os eller andre, der kender Rasmus, at han er nået hertil,« erkender farmand, der også kan fortælle, at samtlige weekender indtil 1. december er optaget af engagementer. I denne og den kommende weekend skal Razz således optræde ved "Åh Abe"-koncerterne, der lægger ud i Århus i dag. Og selv om far må indrømme, at den enorme eksponering af sønnen er en smule overvældende, så indretter familien sig gerne derefter.

Selv tager den unge mand, der til daglig går i 6. klasse, virakken med ophøjet ro. Og selv om han ikke lægger skjul på, at journalister og interviews hører til den mere trivielle del af berømmelsen, svarer han professionelt og tålmodigt, at ja, han får mange fanbreve, og ja, det er dejligt at være populær. Selv om det selvfølgelig også kan være lidt træls, at han ikke længere kan gå i fred på gaden uden at skulle skrive autografer hele tiden, og at familien har været nødt til at få hemmeligt nummer. Ligesom, ja, kammeraterne, vennerne og skolen synes, det er fedt og har bakket gevaldigt op om hans succes, og nej, ingen har været misundelige.

Familien i kor

I det hele taget har hans deltagelse i melodi grand prix'et foreløbig kun ført masser af gode og spændende oplevelser med sig. Men det bedste ved det hele er dog uden tvivl udgivelsen af c'en "Kickflipper", hvor både far, mor og storebror Rune synger kor på hvert sit nummer. Den kom på gaden sidst i maj og nærmer sig allerede et salg på 25.000 eksemplarer.

»Det har været en drøm så længe, jeg kan huske,« siger Rasmus og smiler til Lasse, der lytter, så ørerne er ved at falde af.

Ikke mindst da Rasmus selv giver et bud på, hvorfor hans stil tilsyneladende har ramt plet:

»Det er noget nyt og anderledes med en lille dreng, der rapper, synger og danser,« siger han snusfornuftigt og afslører, at hans gennemførte skaterlook er skabt af ham selv og mor Helle uden indblanding af stylister eller andre.

Udover at danse, synge og optræde, har Rasmus som medlem af en yderst sportsinteresseret familie også plejet talentet som badmintonspiller, ligesom sin storebror Rune, der kun er 14 måneder ældre og Rasmus en fantastisk støtte. Tilføjer far.

Og apropos sport. Omsider får Lasse dristet sig til at spørge, om Rasmus også kan lide fodbold. Og endnu en gang sender den unge stjerne sin endnu yngre fan det smil, som man ikke behøver den store fornemmelse for stjernefrø for at kunne se vil bringe ham vidt.

»Jo, og jeg har selv spillet, men jeg synes, at det er kedeligt at se fodbold i fjernsynet. Jeg kan højst sidde stille i en halvleg, når Danmark spiller,« siger han og ligner netop en, der er ved at kede sig gevaldigt.

Øjnene tindrer

Så vi lader ham slippe, og da Lasse stolt trykker Rasmus' hånd som tak for en dag, han sent vil glemme, tindrer lyset i hans øjne.

På vej hjem i bilen er hans eneste bekymring, at de tre streger, der skal gøre det ud for idolets autograf, kan ligne hvad som helst.

Men på den anden side, hvad gør det, når man har mødt et rigtigt idol in natura. Og så lyder det fra bagsædet:

»Kickflipper yeah, nu skal jeg hjem og blære. Yeah.«

helle.tougaard@jp.dk