Superheroes gir den gas

Der var mere end almindeligt gang i den, da Superheroes for første gang spillede på TV i den bedste sendetid.

Det var en martsaften sidste år, og jeg sad som mange andre foran fjernsynet og bandede over Danish Music Awards, pladebranchens årlige prisfest.

Men pludselig skete der noget. Thomas Troelsen og hans fem venner satte skærmen i brand. Forsangeren smed trøjen, vred sig og skreg, mens bandet spillede som besatte i et orgie af støj, popenergi og medrivende kraft. Komikeren Casper Christensen sang kor.

Det var helt galt. Her var ingen fornemmelse for begivenhedens åleglatte image, og der blev absolut ikke taget hensyn til familien Danmark.

Jeg forestiller mig tværtimod, at der ude i TV-land samme aften har siddet nogle familier og set musikshowet fra Forum. Far og mor og en knægt på 14 år har spist lørdagsslik og drukket kaffe og dåsecolaer fra Tyskland, og mens forældrene har vippet med foden til Erann Drori, har knægten kedet sig.

Lige indtil Superheroes kom på med en optræden, der fik farmand til at bande og proklamere, at sådan noget stads er der da ingen, der kan lide, og hvad ligner det at sende den slags lørdag aften, når vi skal hygge os, og hvorfor tager den splejs ikke sin trøje på?

Og jeg er sikker på, at knægten bare har siddet med et stille smil og tænkt, at hvis det dér er rock'n'roll, så ved jeg, hvad jeg skal have noget mere af i mit liv.

Det er den følelse, jeg får, når jeg ser Superheroes.

Bandet ved godt, det hænger sådan sammen, og derfor står der følgende centrale sætning på deres plakater:

»Superheroes giver den 100 pct. for sindssygt gas.«

Provokerende

En eftermiddag i Rødovre tager musikerne det dog helt roligt. De sidder i en gammel kagefabrik, som er blevet ombygget til at rumme Delta Lab, Thomas Troelsens pladestudie og det sted, hvor gruppens nye album ''Superheroes'' er indspillet.

Guitaristen Asger Tarpgaard, 20 år, og bassisten Lars Hovendahl, 26 år, laver kaffe og sætter sig i en af den slags ramponerede sofagrupper, der bare skal være i pladestudier. Den står i afslapningsrummet mellem reoler med grammofonplader, videofilm og en gammel spillemaskine med bilspillet Outrun.

Thomas Troelsen, 20 år, påstår, at han kørte spillet helt igennem to gange dagen før. Ellers siger den lille, tynde sanger og sangskriver med strithåret ikke så meget, men forsvinder ind i selve studiet.

Vi andre taler om Danish Music Awards 2001.

»Det var rigtig sjovt. Man kunne se på folk, at de delte sig. Vi trykkede den af, de andre bands trykkede den ikke af, og det gjorde publikum heller ikke. Det var en mærkelig oplevelse,« siger den ranglede Asger Tarpgaard.

»Jeg fik en følelse af, at det var provokerende. Vi stod over for folk, der ikke forstod os.«

Følte I jer anderledes ?

»Ja. Selve showet, også i år, var helt vildt klamt. Det er forfærdeligt, at folk ser det som det største, man kan nå. Dommeren, der har bestemt, hvad der er rigtigt og forkert. Det er dårlig smag, og det er ærgerligt, at der er så mange der falder for det.«

Beck lytter med

Som andre bands, der arbejder et stykke fra midtbanen i dansk rock, har Superheroes det svært med den etablerede pladebranche. Deres plader udkommer på det lille københavnske selskab, Crunchy Frog, og selv om de bliver rost i både Frankrig og Sverige, er det ikke musikken, der skaffer Superheroes kontanter.

Til gengæld giver den kontakter.

Gruppen har turneret i Frankrig og optrådt på festivaler i Sverige. Spillet med Pulp og underholdt den roste amerikanske sanger Beck.

»Vi spillede til et afterparty efter Becks koncert på Skansen i Stockholm sidste år. Han sagde, han kun kunne høre to-tre numre, for bandet skulle rejse videre, men han endte med at se hele showet. Bagefter sagde han, at det havde været rigtig godt,« fortæller Asger Tarpgaard.

Beck har ikke glemt mødet, og da han for nylig offentliggjorde sin Top 198 i New York Post, var der to Superheroes-numre på listen.

Asger Tarpgaard:

»Det er rart, at Beck ved, hvem vi er. Selv om han spurgte, om det er fedt at komme fra Belgien.«

Et kæmpetalent

Superheroes opstod i Skive og omegn, og fra begyndelsen har Thomas Troelsen ført pennen, når det handler om sangskrivning. Det splejsede energibundt er gruppens naturlige midtpunkt.

»Der skal et særligt talent til at udtrykke sig så bevidst og ligefremt. Det har Thomas. Han er et kæmpetalent. Hans selvtillid smitter af på os andre. Jeg har aldrig spillet med andre, så jeg troede, at sådan er det med alle musikere, men det er det ikke,« siger Asger Tarpgaard.

Lars Hovendahl tilføjer:

»Vi har taget ved lære og er blevet bedre til at komme med idéer.«

Jeg stiller det centrale spørgsmål: Vil Thomas Troelsen kunne lave Superheroes alene?

Det mener Asger ikke.

»Vi har alle udviklet os. Thomas er blevet meget bedre, og det er sket sammen med os andre. Thomas og jeg spillede i et band sammen før Superheroes, men musikerne var ikke gode. Det har betydet meget for Thomas, at vi begyndte at spille med dygtige musikere.«

Samtalens fraværende hovedperson dukker op i et glimt. Han har ikke lyst til at tale. Han har tømmermænd efter en nat som discjockey på Revolver, spillestedet Vegas nye rockklub.

Han scorer en Camel Light og en kop kaffe og smutter ind i studiet igen. Delta Lab er stort set hele tiden udlejet, og ofte er Thomas Troelsen selv tekniker. For nylig indspillede Junior Senior sin festlige debutplade her, og i disse uger er countrygruppen Darleens på besøg i det orange-røde studie.

Thomas Troelsen står ved siden af den gamle analoge mikserpult, han købte af BBC i London. Ved siden af ham er der bunker af grej og en gammel Atari-computer med påskriften: ''The Death Atari''.

Studiet er hverken topmoderne eller digitalt, men det er fint nok, for Thomas Troelsen og Superheroes er overbeviste om, at det er energien og de gode idéer, der skaber musikken.

-

''Superheroes'' er

udgivet af Crunchy Frog.

niels.pedersen@jp.dk

Superheroes