Rockgruppen Baal i rollen som græsk kor

De hævder selv, det er en fornyelse, de fem medlemmer i det dystre rockgruppe Baal. Men de kan ikke løbe fra, at det teaterstykke, de deltager i på Aarhus Teater, blev skrevet af Sofokles i år 442 før vores tidsregning.

»Men det er jo en arketypisk historie, så vi går til det, som til en hvilken som helst anden opgave,« forsikrer forsanger Bjørn Fjæstad.

Sammen med sit band udgør han det opgraderede, græske kor, som skal skære handling og moralske dilemmaer ud i toner. Det har grækerkoret gjort i over 2400 år - men sjældent til de drøje hug fra tunge stortrommer, den raspende stemme fra en rocksanger og det vedholdende bjæf af guitar og keyboards.

Med instruktøren Inger Eilersen og Baal som ideologisk basisgruppe har teaterchef Palle Jul Jørgensen bestilt en ny version af "Antigone - eller Kreons Fald" - et stykke, han tidligere programsatte, da han var leder på Århus-teatret Svalegangen.

Eilersen og Baal har tidligere kørt scenemæssig tandem i Jomfru Ane Teatrets "Englesyn" så overbevisende, at forestillingen blev var nomineret til en Reumert for årets bedste musikteater i 2001.

»Det er sjældent at møde et teatermenneske, som også er dybt engageret i musikken. Hun var god til at sætte os i gang,« siger Baal-guitarister Morten Lundsgaard, mens trommeslager Jesper Grann Nielsen straks forsikrer, at der ikke er gået på kunstnerisk kompromis undervejs.

Der har været skænderier og uenigheder, ja. Men slutresultatet, det står de sammen med instruktøren om.

»Vi tog i sommerhus på Fanø med Inger, hvor vi startede fra nul - som vi plejer at gøre. Vi er ikke vant til at læse manuskripter, så vi talte idéer, farver, scenografi, følelser og situationer,« fortæller forsanger Bjørn Fjæstad.

Senere burede holdet sig inden i Aarhus Teaters lydstudio. Baal komponerer konsekvent musikken som en enhed. En tradition, som har fulgt orkestret i de ni års levetid.

»Det har været modigt at teatret at tage en enhed som os,« siger keyboardspiller Henrik Melander.

Baal er Baal

Orkestrets medlemmer er nemlig enige om, at Baal lyder som... Baal, uanset om de står foran 10.000 tilskuere på en græsmark eller på scenen i et oldgræsk klassiker.

Alligevel er der grænseområder, som kræver tilvænning.

»På teatret er selv applausen indstuderet, hvor vi er vant kun at komme frem, hvis publikum vil have det,« siger Henrik Melander.

»Og jeg har fået stor respekt for skuespilfaget. Det er ikke nemt. Og dels skal jeg jo være korfører i stykket, men når jeg synger, er jeg jo Bjørn fra Baal. Der er en balance, der skal findes,« siger forsanger Fjæstad.

Baal har via oversætteren Simon Borberg fået ændret flere af korets sange.

»Vi prøvede at synge sangene ud fra Otto Gelsteds gamle oversættelse, men der er ikke meget fire-fjerdedele over det. Så det var svært - andre steder har vi fastholdt den rytmik, der ligger i de originale vers,« forklarer Henrik Melander.

At Baal, som i forvejen regnes for et intellektuelt orkester, nu får dette mærkat klistret på sig igen, bekymrer ikke musikerne.

»Fællesnævneren for os er den lidenskab, som bl.a. ligger i cabaret-genren (derfor navnet Baal, som er hentet hos den tyske cabaret-teatermester Bertolt Brecht, red.). Den giver rockmusikken meningen frem for, når rockmusikken kun er et spørgsmål om form,« siger Jesper Grann Nielsen.

»Som orkester sætter vi os således i Antigones sted,« siger bassist Troels Skjærbæk og hentyder til, at Antigone trodser sin konge og således dømmes til døden for civil ulydighed.

Sandhedsvidner

Samtidig fungerer koret i græske tragedier som sandhedsvidner, en slags moralens vogtere, som skæret handlingens etiske dilemmaer ud i pap.

En rolle, som engang var rockmusikkens.

"I dag tænker branchen mest på salgstal,« vurderer Jesper Grann Nielsen.

»Der er langt mere behov for, at vi som rockmusikere siger, hvad vi mener i dag. Med den nye regering er fjenden blevet meget tydelig, både nationalt og globalt. I den forbindelse savner jeg en ny dannelsesproces hos de unge, som vi godt vil være med til at sætte i gang,« siger Bjørn Fjæstad.

Han nævner tressernes hippiebevægelse, 70'ernes punkere og 80'ernes new wave-reaktion, som øjeåbnere for nye generationer.

»Siden har vi ikke oplevet noget oprør. Måske en reaktion, men ikke noget oprør. I stedet vil alle være kendte. Det er jo absurd, at da vil spillede på Midtfyns Festival, var det en meteorolog fra TV2, der var konferencier - fordi han var kendt,« mener Jesper Grann Nielsen.

»Jeg tror til gengæld, vi er på vej til en tid, hvor folk går efter større ægthed og nærvær,« siger Bjørn Fjæstad.

Underforstået, at den fremtid passende kan starter med "Antigone - eller Kreons fald" på Aarhus Teaters Scalascene.

Blandt de øvrige medvirkende er Stinne Hedrup som Antigone og Jens Zacho Böye som kong Kreon.

anders.lange@jp.dk