Katharine Hepburn død

Katharine Hepburn har sagt: »Det, som skaber en stjerne, er hestekræfter.«

Hepburn havde selv uanede mængder af fremdrift i sin 70-årige skuespillerkarriere, hvor hun blev verdensberømt som en af de store Hollywood-damer i filmens gyldne epoke.

I modsætning til flere samtidige kvindelige kolleger valgte Hepburn bevidst roller, som gjorde hende til en betydelige feministisk figur i en verden, hvor kvindebilledet ofte domineres af mandlige drømme om blondiner med store fysiske fortrin, mystik og beredvillig seksualitet.

Hepburn var modsat. Hun gik efter kvinderoller, som dronningen, som satte sig side om side med kongen. Hun spillede karrierekvinder, pebermøer, drømmere og realister, som alle havde et fælles træk: De ville være mændenes rivaler og deres ligemænd.

Hepburn var berømt og berygtet for at kæmpe vildt for sine rollers egenrådighed og insisterede på at bibringe hver en kvinde en essens af Katharine Hepburns egen personlighed. Hepburn forsvandt aldrig ind i en rolle - hun indtog den med hud og det lange krøllede hår.

En fighter

Fighterinstinktet havde hun ikke fra fremmede.

Hun blev født 12. maj 1907 af en mor, der kæmpede for sine synspunkter, og som var en stærk forkæmper for kvinders egen ret til fødselskontrol. Også faderen, vurderede Hepburn, ville blive regnet for socialist efter nutidens termer.

Hestekræfterne blev grundlagt i de tidlige år, hvor sport fra tennis til brydning (!) var på dagens orden. Selvsikkerheden var hurtigt i top hos Katharine - og det skete ofte, at hendes forældre måtte bede hende dæmpe sig lidt, når hun fremførte sine synspunkter i et voksent selskab.

Det voksne selskab var altid Hepburns. Af samme grund blev hverken ægteskab eller børn for alvor en del af hendes liv. Hun så altid sig selv som et menneske i samtale med de voksne - en tante for familiens børn, men aldrig som moder.

Skuespiller

Til gengæld så hun sig tidligt som skuespiller.

Som ung løb hun teaterproducenten Edwin H. Knopf på dørene. Han skulle senere huske hende, da han blev producent på filmselskabet MGM. Hun var også svær at glemme, for trods rollernes lidenhed, ragede hun uklar med instruktører i uenighed om selv de mindste detaljer.

I frustration blev hun sendt til skuespilundervisning, hvor hun entrede skolen med replikken: »Jeg vil være skuespiller. Jeg vil lære alt!«.

Snart stod hun i titelrollen i teaterstykket "The Big Pond", da stjernen, som havde rollen blev fyret. Denne hurtige debut blev en katastrofe. På grund af nerver talte Hepburn dobbelt så hurtigt som den hastighed, som senere skulle blive hendes varemærke. Hun blev fyret.

I slutningen af 1928'erne blev hun gift med barndomsvennen Ludlow Ogden Smith. Ægteskabet holdt til 1934, for hjemmegående hustru var ikke til Hepburns temperament.

Hovedrolle

Hun jagtede roller på teatret, altid med den overbevisning, at hun burde have haft hovedrollen.

Gennembruddet kom i 1932 som amazone i "The Warrior's Husband" i New York, hvor sportstræningen i barndommen kom til nytte. Hun skal smide sin mand over skulderen i en brydekamp.

Anmeldelserne var fænomenale, og en opringning fra filmselskabet RKO skulle lokke hende til Hollywood.

»Du kan få en rolle for 500 dollars om ugen«.

Hepburn svarede: »Jeg vil have 1.500 dollars.«

Producenten: »OK, så lad os sige 1250 dollars.«

»Jeg sagde 1500!«

Stædígheden gav pote, og filmkarrieren er i dag historie.

New York Times hilste debutrollen i George Zukors "Skilsmissen" (1932) velkommen med ordene: "Exceptionelt fint. En af de fineste kvindeportrætter på film."

Overrumplende

Succes'en var overrumplende for filmselskabet, som fra sidelinien kunne se til, når Hepburn gav mildt sagt uortodokse interviews.

Til én journalist påstod hun, at hun havde tre børn, hvoraf det ene var sort...

Et uafhængigt og frækt stjernefrø var sået i Hollywood.

Og hun helmede ikke.

Fra 1932 til 1984 indspillede Katharine Hepburn over 40 film. Først i 2002 slog Meryl Streep den imponerende hepburnske rekord med 12 Oscar-nomineringer. Fire gange vandt hun den eftertragtede statuette:

For "Morning Glory" (1933), "Gæt hvem der kommer til middag" (1967), "Løve ved vintertide" (1968) samt "Deres sensommer" (1981).

Der var nedture, men flest opture. Samspil med John Barrymore, Cary Grant, Charles Boyer og Humphrey Bogart slog kreative gnister.

Fra 1940 til hans død, dannede Hepburn privat par med stjernen Spencer Tracy, som hun bl.a. stod overfor i retssalskomedien "Adams ribben" og "Gæt, hvem der kommer til middag".

Urørlige

At de to var urørlige stjerner i Hollywood, understreges bl.a. af instruktøren Harold S. Bucquet, som har sagt: »Miss Hepburn har brug for instruktion, for hun har en tendens til at overspille. Hendes spil er meget mindre økonomisk end Mr. Tracys, men hans stil smitter af på hende. Derfor er det vigtigt, at jeg ikke instruerer deres scener sammen. Ingen bør bryde ind, for de skaber et sublimt arbejde i fællesskab og nøjagtigt ved, hvad de ønsker at opnå, når de starter en scene.«

Udtalelsen beviser, at Katharine Hepburn var en usædvanlig kvinde, der kunne få en instruktør til at sætte sig selv på reservebænken.

Hun døde, 96 år gammel, i sit hjem i Old Saybrook, Connecticut.

Med hende forsvandt en af de sjældne jernviljer i en verden, som normalt styres af det pureste mammon.

anders.lange@jp.dk