Kim Larsens kanon

Familien Larsen i Odense holder jul på samme måde som mange andre danskere. Der bliver danset om træet, og ingen må røre de søde sager i kræmmerhusene, før julesalmerne er sunget.

Det sidste betyder rigtig meget i netop denne familie, hvor patriarken, Kim Larsen, gør hvad han kan for at holde liv i den danske sangskat.

»Der skal synges mindst 10 salmer, mens vi går rundt om juletræet. Ungerne skal pines, før de får lov at pakke gaver ud. Jo, mere de bliver pint, jo bedre,« griner den juleglade sanger.

»Dér har du overskriften til artiklen: ''Larsen piner børn!''«

Faktisk betyder julens salmer og sange så meget for Kim Larsen, at han har indspillet sine højtidsfavoritter og på mandag udgiver dem som del to i trilogien ''Sange fra glemmebogen''.

Holdbare sange

»Der er 40-45 sange, som aldrig har forladt mit sind, siden jeg hørte dem første gang. Jeg indspiller glemmebogssangene af kærlighed, mens også fordi jeg har stjålet så meget fra dem, at jeg skylder. Som man sagde i gamle dage: ''Jeg vedgår arv og gæld'',« forklarer Kim Larsen en ikke særlig juleagtig novemberdag.

Han sidder ved mødebordet hos manageren Jørn Jeppesen i det centrale Odense. Jørn ''Ørn'' serverer et par pilsnere, og Kim Larsen fortæller om sin kærlighed til julens og nytårets sange.

»Det er sådan set bare nogle fede sange, jeg har lyst til at sætte tænderne i. Ligesom hvis man ser en kold øl, en flot dame eller noget lækker mad.«

Repertoiret er helt traditionelt. ''Sange fra glemmebogen - jul & nytår'' indeholder Larsen-agtige, rock'n'roll-udgaver af f.eks. ''Højt fra træets grønne top'', ''Julen har bragt velsignet bud'' og ''Lysets engel går med glans'', der er pensum for mange børn og voksne.

»Sangenes holdbarhed skyldes, at de er fyldige. De kan både tiltale det barnlige sind og tale til det mere intellektuelle hos en voksen. Måske fordi de er gudelige, har de blivende værdi. Det er min erfaring, at den bedste musik er lavet til ære for guderne. På samme måde som nogle af de smukkeste ting, der er bygget. Peterskirken for eksempel.«

Hvad betyder sangenes religiøse indhold for dig?

»Det religiøse har mange mærkelige facetter for tiden, så jeg vil hellere sige, at troen betyder noget for mig. Troen har fulgt mig, så længe jeg kan huske. Jeg falder ikke på knæ og beder 15 gange om dagen, men troen følger mig. Nogle gange som en skygge, andre gange som et lys.«

Tror du på Gud?

»Det gør jeg da, ellers kunne jeg ikke synge disse sange.«

At kende arven

Tror du på historien i ''Et barn er født i Betlehem''?

»Nu er vi ovre i det religiøse igen. Jeg er vokset op med den kristne religion og er præget af den, hvad enten jeg vil eller ej. Men i min intellektuelle bevidsthed føler jeg mig ikke knyttet nærmere kristendommen end til den græske mytologi, som jeg synes er den mest muntre af alle religioner. Det er den, der sammen med buddhismen tiltaler mig mest. Det er også de to mest humoristiske religioner, mens kristendommen og islam er ret selvhøjtidelige. Dem har jeg det svært med,« siger Kim Larsen, der har sneget et diskret hare krishna ind i sin udgave af ''En rose så jeg skyde''.

Hvis man zoomer ud og betragter ''Sange fra glemmebogen'' i et større perspektiv, kan man få den tanke, at Kim Larsen er ved at opbygge en kanon.

Her er et udvalg af klassiske danske sange, som har betydet så meget for ham, at han mener, at andre også kan få noget ud af at høre dem.

Han er ikke meget for at bruge kanon-ordet, som på det seneste har optrådt hyppigt i medierne, efter undervisningsministeren offentliggjorde en litterær kanon med bøger, skolebørn skal stifte bekendtskab med.

»Jeg kan ikke lide modeord. Jeg vil hellere tale om Kims kanin,« griner han.

Kim Larsen, der altid har været et læsende menneske, har dog fulgt med i debatten og støtter kanonen.

»Jeg hører til den slags mennesker, der gerne vil have, at ungerne læser lektier, også når de når en vis alder. De skal kende den litterære arv, men jeg kan godt forstå, at en 16-årig ikke fatter Henrik Pontoppidan, for det gjorde jeg heller ikke,« siger den tidligere skolelærer.

»Hvis jeg underviste i dag, skulle jeg nok finde en måde at fortælle ungerne ''Lykke-Per'' eller ''Kongens fald''. Det kan man sagtens gøre på barnesprog. Så kan det være, de vil læse dem selv senere. Da jeg var lille, var jeg vild med ''Illustrerede klassikere'', og der stod altid til sidst: "Når nu du har læst tegneserien, kan det være, du får lyst til at læse bogen." Det gjorde jeg tit,« husker den 59-årige musiker.

»Jeg havde en historielærer, Sønderlund, der åbnede renæssancen for os ved at fortælle Shakespeares ''Macbeth''. Ungerne sad med tungen ud af halsen. Det var jo ren cowboyer og indianere.«

For sportens skyld

Der er et enkelt nyt skud i Kim Larsens jule-og nytårskanon. Han supplerer klassikerne med sin egen ''Så' det jul''. Han har tidligere prøvet kræfter med genren, da Gasolin' i 1970'erne sang ''Endelig jul igen'' og fortolkede ''Dejlig er jorden''.

»Det er mest for sportens skyld, at jeg har gjort det. Det er skægt at skrive en julesang. Ordene kommer af sig selv. Det er f.eks. naturligt at synge om hjerternes fest. Men vi moderne voksne betragter også julen ironisk, så jeg synger også, at ''Jesus kommer med næste tog.'' Det er en sætning, jeg husker fra min barndom. Dengang stod Frelsens Hær altid på Rådhuspladsen i København og samlede ind ved siden af et skilt, hvor der stod: ''Hold gryden i kog. Jesus kommer med næste tog'' Den linje har jeg altid været vild med.«

Når juleræset er overstået, gaverne pakket ud og byttet igen, venter 2005, og Kim Larsen er overbevist om, at det bliver et arbejdsår.

»Der kommer en glemmebogsplade mere på et tidspunkt. Med børnesange. Men det næste album bliver en originalplade. At lave glemmebog er som at spise slik. En kærlighedsaffære. Sangene skal bare plukkes ned fra hylden. Det andet er the work.«

''Sange fra glemmebogen - jul & nytår'' (EMI) med Kim Larsen & Kjukken udkommer mandag den 8. november. Albummet anmeldes fredag i KulturWeekend.

niels.pedersen@jp.dk