På fornavn med dit tv

Der var engang, da hr. og fru Danmark sad derhjemme i sofaen og så fjernsyn: Nyheder, sport, dokumentarudsendelser, britiske serier og amerikanske film.

Hvis de endelig fik mulighed for at komme i fjernsynet, var det som regel som publikum i et stort tv-show.

Enkelte fra villavejen, forstadskvarteret og lejligheden i det sociale boligbyggeri fik chancen for at deltage i en quiz. Men det var kun, fordi de var fritidseksperter i et eller andet.

I dag får hundredvis af ukendte mænd og kvinder hovedroller i dansk underholdnings-tv. Og tendensen er uomtvistelig: Der bliver stadig flere af denne type underholdningsprogrammer, hvor en konkurrence som oftest er en rød tråd, og en stor gevinst er guleroden.

I USA kalder man konsekvent den slags fjernsyn for reality-tv, og i verdens vigtigste filmby, Hollywood, er man for tiden stærkt optaget af at udvikle og producere den næste store tv-underholdningsserie med almindelige mennesker.

En snes realityserier kører i dette efterår over skærmen på de store kommercielle, landsdækkende kanaler i USA. Derudover er et lignende antal reality-serier sat på programmet på de mindre tilgængelige kabel-tv-kanaler.

Store seertal

Forklaringen er enkel: Tv-kanalers succes måles på seertal, og reality-tv tiltrækker sammen med sportsprogrammer millioner af seere i USA, mens en god gammel seermagnet, komedieserierne, har det sværere.

Det skyldes, at gamle komedieserier er stoppet, mens nye har haft svært ved at slå igennem ude i de små hjem.

Selvfølgelig har tv-folket i fjernsynets hjemland længe været optaget af at skildre menneskers hverdag i nyhedsudsendelser og dokumentarprogrammer.

Men paradoksalt nok kom der først for alvor fart på reality-tv i USA, efter at "Robinson Ekspeditionen", der meget tidligt var på svensk tv og dansk TV3, blev lanceret i USA under den mere dramatiske titel "Survivor".

Det blev en fantastisk seersucces.

Biker Jens som Michael Moore

I det danske tv-univers har realityshowet "Robinson Ekspeditionen" siden begyndelsen i 1998 haft status som seermagnet og er blevet meget omtalt i medierne.

Biker Jens alias Jens Romundstad deltog i første udgave af "Robinson Ekspeditionen". Han er samtidig en af ganske få deltagere i et dansk realityshow, der efterfølgende har formået at skabe sig en tv-karriere.

Jens Romundstad er ansat på TV3, og hans næste opgave som vært kan blive i en dokumentarudsendelse om dyremishandling i Kina, finansieret af bl.a. et amerikansk produktionsselskab. Jens Romundstad er i filmen tiltænkt rollen som en slags Michael Moore - amerikaneren, der er blevet både anerkendt og kritiseret for dokumentarfilm som "Bowling for Columbine" og "Fahrenheit 9/11".

Da Jens Romundstad meldte sig til Robinson-serien i 1998, var han fuldstændig blank på, hvad det ville indebære. Det er helt anderledes med dem, der deltager i årets udgave. De ved, at de kan ende som den kulørte historie i tabloidaviser og ugeblade.

Chance for opmærksomhed

»En forklaring på, at folk herhjemme stiller op i denne slags programmer, kan være, at alting i samfundet i dag går så stærkt og opmærksomhed er en mangelvare. Og derfor er chancen for at komme i tv og få opmærksomhed interessant. Det specielle ved reality-tv er så, at man udelukkende bliver kendt for det, man er, og som måske ikke er noget særligt, set i forhold til, hvad der tidligere har fået folk på skærmen,« konstaterer Jens Romundstad.

Sognepræst ved Christians Kirke i København, Flemming Pless, der er gæste-tv-anmelder i Ekstra Bladet, mener, at der er mange forskellige årsager til, at folk melder sig til et program som "Robinson Ekspeditionen":

»Nogle ønsker bare at vinde en million kroner, andre vil være berømte og vil gerne blive genkendt på gaden. Og så er der dem, der synes, at det er sjovt at prøve sig selv af.«

Påtager sig rolle

Stefan Lock Jensen er psykolog og har sammen med kollegaen Helene Jansen skrevet bogen "Se, jeg er på". Den handler bl.a. om, hvorfor folk vil i fjernsynet.

»Danskerne er blevet mere åbne, er ikke så bange for at udstille sig, og mange af dem melder sig til reality-tv for at lære noget om sig selv og udvikle sig som mennesker,« konstaterer Stefan Lock Jensen.

Han mener, at de personer, der klarer sig bedst i reality-tv, er dem, der i en eller anden udstrækning iscenesætter sig selv og påtager sig en rolle.

Stefan Lock Jensen konstaterer, at produktionsselskabernes kunststykke derfor er, at de både rekrutterer personer, som evner selviscenesættelsen, og finder dem, som ikke gør det.

»Her i landet kan vi bedst lide dem, der tænker sig om og viser omsorg. Så vores sympati falder på dem, som formår af fremstå sådan på tv-skærmen,« mener Stefan Lock Jensen.

Spørgsmålet er så, om denne tv-genre, der typisk er på fornavn med de medvirkende, også kan tiltrække seere i de kommende år.

»Selv om der vil være programtyper, som ikke får succes, er reality kommet for at blive. Det skyldes, at det, der foregår på skærmen, ikke er så fjernt som tidligere tiders tv,« mener Jens Romundstad.

Kulturrevolution!

TV 2's programchef, Bo Damgaard, kalder det en kulturrevolution, at tv ikke længere kun er for de kendte.

»Nu er det 90 pct. af befolkningen, der er interessant,« konstaterer han.

»Vi har set det med dansk films succes de senere år. I film som "Okay" og "Den eneste ene" forlod man det elitære for i stedet at præsentere de nære historier. På samme måde med tv. Hjørnerne af hverdagen er i centrum, og dem, der kigger med på vores programmer, kan blive klogere på sig selv. Og det kan de lide.«

Programdirektør på TV Danmark, Jakob Mejlhede, kalder reality-tv-genren for noget af det mest betydningsfulde, der er sket for dansk kultur i de seneste seks-syv år.

»Man kan finde en mening med livet i de bedste af programmerne,« mener han.

»Det sociale spil i udsendelserne kan vise seeren, hvilken rolle han selv har ude i samfundet. Det sker, når seeren finder en blandt deltagerne at identificere sig med,« konstaterer Jakob Mejlhede.

Dit eget kedelige liv

Den køber sognepræst Flemming Pless ikke.

»Det er en omgang bræk at sige sådan noget. Men han skal jo sælge noget fjernsyn. Meningen med livet finder du i dit eget kedelige liv, hvor man kan have drømme og forhåbninger og løbe ind i en skilsmisse og nedture,« siger han.

Flemming Pless afviser, at deltagerne i et realityshow som "Robinson Ekspeditionen" eller "Strandvejsvillaen" kan bringe afgørende nyt til denne verden.

»Reality-serier bliver for det meste tomt tv, da de fleste af os i bedste fald kan levere noget interessant i to-tre minutter og være gode mod børn og dyr. Men det er store poeter og politikere og folk som rockmusikeren Bob Dylan, der har noget nyt og interessant at komme med,« mener Flemming Pless.

Esben Halding, egenproduktionschef på TV3, mener, at en realityserie som "Par på prøve", hvor to mødre bytter familie, kan give seerne værktøjer, som de kan bruge i deres eget liv.

»Hvis man ser "Par på prøve", får man afprøvet det, som vi alle har tænkt: Hvordan ville det være at bo sammen med en anden,« siger Esben Halding.

Han mener også, at Robinson-serien har en social funktion og påpeger, at serien har et udtryk, som danskerne kan genkende og forholde sig til.

Manipulation kan blive enden

Seerorganisationen KLF, Kirke og Medier er alt andet end begejstret for "Robinson Ekspeditionen". Seerorganisationen kritiserer TV3 for at være gået langt over stregen ved at have placeret en snes deltagere i årets udgave af "Robinson Ekspeditionen" på kors. Den, der først gav op, tabte og røg ud af konkurrencen.

»Det er bizart, at den slags indgår i såvel markedsføringen som i underholdningsprogrammet. Korset er et gammelt torturinstrument, og ved at bruge korset i underholdning forplumrer man igangværende diskussioner om tortur i bl.a. Irak,« mener KLF's generalsekretær Bo Torp Pedersen.

Psykolog Stefan Lock Jensen advarer mere generelt tv-selskaberne om at fylde realityprogrammerne med groteske personer og begynde at manipulere for meget med virkeligheden:

»Hvis seerne ikke kan genkende virkeligheden, gider de ikke at se programmerne. Så foretrækker de fiktion.«

Er livet fedt?

På Kvægtorvet i Odense, hvor TV 2's hovedkanal har hjemme, er reality at betragte som et fyord.

»Vi har ingen reality-shows på TV 2, da den slags programmer sætter konkurrence-elementet højere end hensynet til den enkelte deltager. Vi vil helst undgå at producere tabere og ser helst, at det lykkes for dem, der er så venlige at deltage med deres personlighed,« fastslår programchef Bo Damgaard.

Selv om det er hos TV Danmark og TV3, at man finder rendyrkede realitykonkurrencer som Robinson-serien og "Strandvejsvillaen", har en hel række personer på TV 2 kæmpet forgæves med deres overvægt i serien "Livet er fedt". Og i TV 2's sangkonkurrence "Popstars" er der kun én vinder, mens der i serien om de såkaldte dårligste bilister i Danmark er flere medvirkende, der ikke bare ender som tabere, men også fremstår som tåber.

»Serien om den værste bilist var på kanten. Men grundlæggende stræber vi i vores programmer efter god stemning,« fastholder programchefen på landets mest populære tv-kanal.

TV 2 Zulus kanalchef, Keld Reinicke, er trods den tætte forbindelse til TV 2 ikke bange for at tage ordet reality i sin mund. Han følger genren med stor interesse, og han har også et alternativt ord: Unscripted tv - tv uden et manuskript og dermed tv, hvor dialogen mellem x- og y-person ikke ligger fast på forhånd.

Fingeret virkelighed

Keld Reinicke blev i begyndelsen af 1990'erne fanget ind af reality-tv med serien "The Real World", der blev vist på den amerikanske musikkanal MTV og fulgte en række ukendte unge i en lejlighed i New York.

De var til lejligheden blev målt, vejet og nøje udvalgt af MTV, og det var dengang en speciel fremgangsmåde. I dag er det reglen for reality-tv overalt i verden.

»Det er helt afgørende for, at man kan holde ud at se programmerne, at det bliver en fingeret virkelighed og styret fortælling,« konstaterer Keld Reinicke fra TV 2 Zulu, som dette efterår lancerer serien "FC Zulu".

»Det er vores forsøg med reality,« siger han.

Serien handler om et dusin nørder, der aldrig har kunnet spille fodbold, men som under ledelse af en professionel træner over tre måneder gør sig klar til kamp i Parken mod FCK.

Alt taler for, at FC Zulu taber den kamp. Men Keld Reinicke afviser, at TV 2 Zulu producerer et helt hold af tabere:

»Der er ingen, som bliver stemt hjem!«

I "Robinson Ekspeditionen" på TV 3 og "Strandvejsvillaen" på TV Danmark er der hver uge en eller et par stykker, der modtager de øvrige deltageres dom: Duer ikke! Ud!

Tv-mediet var stendødt

Men begge disse to kommercielle tv-kanaler har en lang række andre programmer med almindelige mennesker i hovedrollerne. Og hvis deltagerne ikke er danskere, er de for det meste amerikanere.

Både TV3 og TV Danmark noterer nemlig, at seerne er klar til at følge et amerikansk realityshow. TV Danmark har denne sommer f.eks. haft 100.-150.000 seere til serien "Fyr eller flamme", og det er meget pænt i den bedste sendetid for en kanal, der er lillebror til både TV3 og TV 2 samt DR.

"Fyr eller flamme" handlede om den unge smukke pige, der for at vinde en halv mio. dollars skulle spotte den fyr blandt en lang række hankøn, som ikke var bøsse. Det lykkedes.

»Reality er blevet den suverænt stærkeste genre for kommercielt tv på verdensplan, bl.a. fordi den sikrer en kanal som vores forholdsmæssigt høje seertal,« siger Jakob Mejlhede fra TV Danmark.

»Der er nemlig rigtigt mange, der sidder sammen og ser denne type programmer, mens andre typer af udsendelser har såkaldt solosening. Reality-tv er også stærk, da seerne følger serien til ende. De bliver afhængige,« mener han.

Jakob Mejlhede var ansat i DR, da "Robinson Ekspeditionen" havde premiere i 1998. Han kalder serien et »skønt tiltag på et tidspunkt, da tv-mediet var stendødt«.

Vinder villa

Siden har "Robinson Ekspeditionen" og hele realitygenren udviklet sig, og ifølge Jakob Mejlhede bevæger den sig for tiden i to retninger: Den hårde og den konstruktive.

Den hårde retning er for Jakob Mejlhede den type af realityshows, hvor deltagerne konkurrerer på livet løs, men hvor gevinsten er en anden, end de tror: Det kan være en kvinde, der viser sig at være en mand, der har fået en kønsskifteoperation.

Den konstruktive genre er den, hvor deltagerne kæmper mod og med hinanden med en konkret gevinst for øje. Her peger Jakob Mejlhede måske ikke overraskende på to af TV Danmarks egne programmer, "Strandvejsvillaen" og den i USA meget populære serie "The Apprentice", der på den danske kanal har fået titlen "Kandidaten".

I førstnævnte får vinderparret den villa, som de og en række andre par har bygget fra bunden på en grund på Strandvejen i København.

Spørgsmålet er så, om alle taberne tager hjem fra adressen på Strandvejen med en god oplevelse.

»Jeg har det fremragende med, at deltagerne går ind i noget, som bliver en oplevelse for livet. Man kommer til at opleve sider af sig selv, som man ikke havde regnet med. Og alt, hvad de siger på tv, har de sagt. Det er ikke sådan, at en sætning fra dag 1 bliver klippet sammen med en sætning fra dag 7,« siger Jakob Mejlhede.

»Men stadig er der jo blevet klippet i de programmer, som vi ser. Hvis genren virkelig skulle leve op til sit navn, skulle de bare køre live. For når der bliver klippet i et program, er der en risiko for, at en bestemt person kommer til at fremstå usympatisk,« kritiserer Flemming Pless.

I hvert fald er der flere deltagere i såvel "Robinson Ekspeditionen" som "Big Brother", der gennem årene har fremstået usympatiske, og som har fået negative øgenavne. Hade-Martin er et af dem.

Misbrug af mennesker

KLF, Kirke og Medier har fra begyndelsen været modstander af Robinson-serien.

»Det er misbrug af mennesker. TV3 tænker slet ikke nok på, hvordan deltagerne har det undervejs i programmerne og bliver behandlet bagefter,« mener generalsekretær Bo Torp Pedersen.

Både Jakob Mejlhede fra TV Danmark og Esben Halding fra TV3 lægger vægt på, at deltagerne melder sig frivilligt.

Esben Halding oplyser også, at de udvalgte i Robinson-serien gennemgår en psykolog- og lægetest, mens TV Danmark advarer deltagerne om risikoen for, at alle deres hemmeligheder bliver afsløret i eller efter et program.

»Hvis de har købt narko på havnen, vil den, som har solgt det, afsløre det. Tilsvarende vil det komme frem, hvis den mandlige deltager har været konen utro,« siger Jakob Mejlhede.

peter.schollert@jp.dk