Nolde fejres med nyt museum

Nolde-Museet i marsken syd for den dansk-tyske landegrænse har store planer, hvis virkeliggørelse vil forbedre de eksisterende udstillings- og publikumsfaciliteter mærkbart.

Desuden ønsker museet at etablere en filial eller et udstillingsvindue på den fashionable adresse Unter den Linden i Berlin. Vekselvirkningen mellem museet i Seebüll, hvor Emil Nolde boede og arbejdede, og den nye tyske metropol, hvor han opholdt sig i flere vinterperioder og skabte adskillige hovedværker, skal resultere i flere besøgende.

»Vi satser på, at det nye museum med et nyt indgangsparti står færdigt i april 2006 - 50-året for Emil Noldes død - og vil indeholde en moderne museumsbutik, maleskole for børn, gastronomiske tilbud, botaniske attraktioner, overnatningsmuligheder samt en ny og tidssvarende ophængning af hans værker,« fortæller Nolde-Museets direktør, dr. Manfred Reuther, der samtidigt intensiverer samarbejdet med danske kunstmuseer og institutioner. Således er der aftale med Oluf Høst Museet på Bornholm om udstillingen "Nolde og Høst" og forhandlinger med Kunstforeningen i København om at vise Noldes grafik.

Nolde og Berlin

Nolde-Museet, der har åbent fra 1. marts til 30. november, besøges årligt af 80.000, hvoraf 25-30 procent er danskere.

»Men hovedvægten på præsentationen af Emil Nolde og de omstændigheder, han eksisterede under, ligger fortsat i Seebüll, men Berlin er oplagt at inddrage, fordi der er en konstant trafik af kunstinteresserede, og fordi Nolde havde et særligt forhold til staden. Det kan vi udnytte i museumsøjemed,« fortsætter Manfred Reuther, der understreger vigtigheden af tilstedeværelsen i grænselandet.

Fra 1927 til 1937 lod Nolde efter egne tegninger beboelseshuset med atelier og billedsal opføre i marken i Seebüll. Huset blev tillige hans tilflugtssted, da hans kunst under nazismens rædselsregime blev brændemærket som "entartet" og beslaglagt på tyske museer. I 1941 fik han forbud mod at male, men i løbet af krigen opstod serien "umalede billeder" (akvareller), som han hemmeligt lavede. Der findes over 1300 akvareller i mindre format. Mange af dem brugte han senere som forlæg til store oliebilleder.

»Emil Nolde var født og voksede op i det tysk-danske grænseområde. Han havde på sin egen krop oplevet alle de vanskeligheder, vildfarelser og viderværdigheder, alle de ydre og indre konflikter, som har præget dette område, men også dets stimulerende mangfoldighed. Det er ganske ejendommeligt og ikke altid lykkeligt, skrev han, at være født i et grænseland , hvor for og imod, her eller hisset tegner sig skarpere end andre steder.«

Ved grænseflytningen eller Genforeningen i 1920 opnåede Emil Nolde dansk statsborgerskab og beholdt det, da han flyttede til Seebüll syd for grænsen.

Spørgsmålet om, hvad der er tysk, og hvad der er dansk, optog mig meget i denne spændte tid, bekendtgjorde Nolde, der elskede sit land og skuede uden bitre følelser mod nord og syd. Han fastslog, at Danmark havde skænket ham en højtelsket livsledsagerske (Ada Vilstrup, red.), og Tyskland den inderlige skønhed i musik og bildende kunst.

Forståelsens bro

Det er Stiftung Seebüll Ada und Emil Nolde, der driver museet, som det fremgår af testamentet fra 1946. I forordet taler han og hustruen om "at danne en forståelsens bro mellem Skandinavien og Tyskland" og endvidere:

"I taknemmelighed over hjemstavnen, der lod os opleve en solfyldt barndom, og over de to lande, der i svære som lyse tider har ydet os beskyttelse og støtte, Danmark og Tyskland, opretter vi en selvstændig fri stiftelse til fremme af almenhedens kærlighed til kunsten og til almindelig nytte."

Nolde-Museet henter indtægter dels fra entré, dels fra salg af postkort, plakater og bøger med Nolde som hovedfigur. Hvordan nybygningen, der er tegnet af arkitekten Walther Rolfes i Berlin, skal finansieres, vil Manfred Reuther ikke ind på. Ophavsretten til det indbringende salg af Nolde-effekter ophører i 2026 ved 70-året for kunstnerens død. Denne aktivitet er en del af museets økonomiske grundlag.

Et væsentligt kapitel

Om baggrunden for placeringen af en filial i Berlin oplyser direktøren:

»Berlin indgår som et spændingsfyldt og væsentligt kapitel i Noldes biografi. I 1889 kom han første gang til byen, og opholdet varede i to år. Fra 1905 til 1941 opholdt han sig i de fleste vintermåneder i Berlin, hvor en stor del af hans malerier, akvareller og grafiske arbejder blev til. Metropolens inspirerende mangfoldighed fandt han dragende i modsætning til provinsens snæversyn. Livet i storbyen var en betydelig del af den tyske ekspressionisme. Dans, teater, nattelivet, besøg på museer, botaniske haver og i Zoologisk Have var nyttige udgangspunkter for hans kunstneriske frembringelser. Nolde fik desuden kontakt til den verdensberømte instruktør, Max Reinhardt og skabte mange akvareller med teatrets udøvere som motiver. Hovedparten af hans produktion i vinteren 1910-1911 angik storstaden Berlin.«

Nolde havde atelier i Berlin. Hans sidste lejlighed i Bayernallé blev udbombet under de allieredes angreb i 1944.

Den aktuelle udstilling på Nolde-Museet er tilegnet hans elskede hustru Ada, der fødtes for 125 år siden. Den består af et tværsnit af hans enorme produktion: 53 malerier, skabt fra 1903 til 1939, 45 akvareller og tegninger samt 28 umalede billeder. Udstillingen rummer desuden 33 grafiske arbejder og forskellige effekter, der har relation til Ada, bl.a. et armbånd, som ægtefællen fremstillede til hende.

larsole.knippel@jp.dk