H.C. Andersen vidste, at han var kongesøn

I ny bog hævdes det, at eventyrdigterens forældre var Christian VIII og Elise Ahlefeldt-Laurvig fra godset Tranekær.

Det var forholdsvis sent i livet, at H. C. Andersen kom på sporet af sine biologiske forældre, den senere kong Christian VIII og Elise Ahlefeldt-Laurvig fra godset Tranekær på Langeland.

Det fremgår af forfatteren Rolf Dorsets bog "Paradisbarnet - en bog om H.C. Andersens herkomst", der udsendes onsdag 28. april på forlaget Tiderne Skifter.

Eventyrdigteren blev formentlig klar over sit ophav omkring Christian VIII's tronbestigelse i 1839.

»Han tilkæmpede sig få særbehandlinger fra kongens side, men bruge sin viden over for omverdenen kunne han ikke. På dette tidspunkt var hans ry allerede voksende over store dele af Europa, hvor han havde udbredt sig om sin fattige herkomst og den forunderlige succes, han havde opnået,« fortæller Rolf Dorset, der i 1993 modtog Publicistprisen, og som sandsynliggør sin teori efter at have nærlæst mange års velkendt materiale og efter nye, grundige studier i Rigsarkivets Kongehusarkivalier.

Dermed ligger Rolf Dorset på linje med rektor Jens Jørgensen, der i 1987 i bogen "En sand myte" påstod, at eventyrdigteren var kongesøn. Dengang fejede alle eksperter påstanden af bordet og fandt den uholdbar. Jens Jørgensens tese byggede på den forudsætning, at når H. C. Andersen var af royal æt, så havde kongehuset taget sig af ham og støttet ham økonomisk gennem hele hans opvækst og ungdomstid.

Kongehuset greb ind

»Men sådan forholdt det sig ikke. Hans anbringelse hos skomagerparret i Odense og den efterfølgende støtte til parret var alene slægten Ahlefeldts anliggende, som kongehuset overhovedet ikke var indblandet i,« fortsætter Rolf Dorset.

»Det var først, da H. C. Andersen gennem tre år - fra 1819 til 1822 - havde gjort sig iøjnefaldende bemærket i København, at kongehuset greb ind. Den gyldne regel for kongeliges illegitime børn var nemlig, at de skulle holde lav profil. Tavshed om deres herkomst og et liv i anonymitet var de krav, kongehuset stillede.«

Rolf Dorset er cand. mag. i dansk og kristendomskundskab. Han indtog flere poster, også i ledelsen, på Fyns Stiftstidende, men blev løbende degraderet for til sidst at få fyresedlen, som han udtrykker det.

»Jeg begyndte at skrive bøger, bl.a. om Guldalderen, for at tjene penge, og jeg har altid været irriteret over den arrogante måde, Jens Jørgensen blev behandlet på af de skråsikre eksperter. Derfor gik jeg i gang og har arbejdet med projektet intenst i tre år.«

Rolf Dorset opregner en række indicier til støtte for sin dokumentation:



  • At den daværende kronprins Christian og Elise Ahlefeldt-Laurvig (1788-1855) tilbragte lang tid sammen omkring befrugtningstidspunktet,
  • at der trods fødslen samme dag var tungtvejende grunde for Elise Ahlefeldt-Laurvig til at optræde ved en koncert om aftenen i Odense,
  • at kirkebogsføringen om eventyrdigterens fødsel meget let kan være forfalsket,
  • at Andersen senere i livet var i tæt kontakt med sine påståede biologiske forældre,
  • at moderen optræder under dæknavn i hans dagbøger,
  • at kongen, Frederik VI, greb personligt ind og sørgede for, at Andersen blev sendt på latinskole i 1822,
  • at der findes skjulte henvisninger til herkomsten i forfatterskabet, og
  • at H. C. Andersen, der elles var kendt for sin åbenmundethed, havde al mulig grund til at holde tæt om sin viden.

H.C. udnyttede viden

»H. C. Andersens image som rundet af en fattig skomagerfamilie bandt munden på ham mere effektivt end noget påbud, men det forhindrede ham ikke i at udnytte sin erhvervede viden, hvor det var muligt. Således kontaktede han Elise Ahlefeldt-Laurvig, der siden 1840 havde boet i Berlin, hvor hun holdt litterær salon og i øvrigt havde levet et eventyrligt liv. Oplysningen fremgår af dagbogen, hvor hun ganske vist figurerer under pseudonym som en fru Zimmermann. Den, der knækkede nødden, var ingen anden end H. C. Andersenforskningens nestor, Helge Topsøe-Jensen, hvis stærkt slørede spor offentliggøres for første gang i min bog,« siger Rolf Dorset.

larsole.knippel@jp.dk

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.