Fortsæt til indhold
Kultur

Mumle vil hellere tale om sin boligsituation end om, hvordan hun virkelig har det

Julia Kathrine Hansen, bedre kendt som Mumle, »puttede et eller andet« i sangen "Det Modsatte", der siden 2023 har ligget på hitlisten herhjemme. Nu er den unge sanger klar med sit debutalbum, samtidig med at hun selv står på tærsklen til voksenlivet.

Hvis holdet af livsstileksperter fra DR’s slidstærke seerhit ”Kender du typen” en dag bankede på Mumles dør og klemte sig ind i hendes lejlighed i Aarhus’ latinerkvarter, ville de hurtigt regne ud, at de stod hos hende, tror hun.