Fortsæt til indhold
Kultur

Videoen af hendes dans i præstekjole har haft over én million afspilninger. Men hvor går grænsen?

Skal folkekirken følge tidens tempo? Eller holde fast i den langsommelighed, vi kender den for? I en nordsjællandsk kirke er man ikke i tvivl.

Som præst gennem 14 år har Lizette Harritsø Lauritzen oplevet lidt af hvert.

Hun arbejder i yderlighederne. Sorgfulde samtaler, stolte konfirmander, dåb, død, tro og tvivl.

Men hun havde aldrig forestillet sig, at en del af præstegerningen en dag ville bestå af at agere manuskriptforfatter, instruktør, skuespiller og filmklipper.

Og hun havde slet ikke forudset, at resultatet af netop det arbejde – de små, sjove videoer i præstekjole – ville blive vist over én million gange på sociale medier.