I et industrikvarter i Randers blev det tydeligt, hvorfor hun måtte forlade ”The King of Rock ’n’ Roll”
Elvis' røde flag er lette at få øje på med nutidens begreber som toksisk maskulinitet og ”mental load”. Men Priscilla Presley bærer ikke nag.
Priscilla Presley hviler sine kunstige negle på siden af en montre, mens hun betragter indholdet gennem glas.
Et øjeblik står hun alene.
Det skal vise sig at blive et sjældent syn, som besøget skrider frem.
Hun lader armene falde ned langs siden.
Hendes tidligere hjem er blevet til et museum.
I Randers.