Fortsæt til indhold
Kultur

»Det fedeste i verden vil være, at du ikke aner noget som helst om mig«

Roller er bedst, hvis han ikke forstår dem. Børn seje, også hans egne - og de gør ham til en bedre skuespiller. Og så vedkommer det ikke offentligheden, hvad han spiser til morgenmad. Vi har mødt Esben Smed til en snak om karriere og privatliv.

Vidste man ikke bedre, kunne man nemt komme til at forveksle rollerne i dette stævnemøde.

Ved en af Aarhus’ allerstørste gæstemagneter, Moesgaard, møder avisen Esben Smed. Det er før åbningstid, og på vej om til bagdøren, hvor vi lukkes ind af en af Esbens bekendte, Rikke, demonstrerer den kendte skuespiller, at han ikke er som interviewpersoner er flest.