Hårdt kritiseret skulptur skal fjernes: "Den Store Havfrue" er et »skønt paradoks«, mener kulturdirektør
En fire meter høj havfrue skal væk fra Dragør. Den passer nemlig ikke ind og burde aldrig være rejst, lyder kritikken. Men hvad er det med kunst i bybilledet, der kan vække så mange følelser? Direktøren for et kulturinstitut har et bud.
Kunstneren Peter Bech må finde et nyt hjem til sin fire meter høje havfrue hugget i granit.
Det står klart, efter Slots- og Kulturstyrelsen i marts afgjorde, at den skal fjernes fra sin placering på Dragør Fort, da den »ikke anses for at passe ind i det kulturhistoriske miljø«, som den ligger i.
Siden har Dragør Kommune også afvist at tage imod Peter Bechs tilbud om at donere skulpturen til kommunen, og ifølge Politikens kunstanmelder skulle den aldrig være blevet rejst i byen. Den er både for grim og pornografisk, lød vurderingen til TV 2 Kosmopol.
Men Peter Bechs omdiskuterede havfrue er langtfra det eneste eksempel på kunst i det offentlige rum, der har været genstand for stor debat.
Bjørn Nørgaards ”Kapel til Nutiden” med øgenavnet Hundelorten eller Sophia Kalkaus ”Zygote”, der fik skyld for at ligne en buttplug på Amager, er bare to eksempler. For slet ikke at tale om Elisabeth Toubros ”Torvenes Brøndsløjfe” – i folkemunde kaldet Vanddragen –, der blev fjernet fra Store Torv i Aarhus for at tilbringe et år i en grøftekant, inden den blev flyttet til et hemmeligt sted.
Men hvorfor kan kunst i det offentlige rum skabe så meget debat?
Det har Esben Danielsen flere bud på.
Han er direktør for Kulturens Analyseinstitut, der er en selvejende uafhængig institution nedsat af Kulturministeriet.
Set fra direktørens stol er det forløbet omkring ”Den Store Havfrue”-skulpturs placering på Dragør Fort, der har gjort en ende på hende.
»Det virker lidt, som om den bare er dumpet ned der, og det er det, som har skabt diskussionen. At den er placeret et sted, hvor man ikke rigtig synes, det fungerer. Diskussionen om, at den skulle være pornografisk, virker til at komme fra nogle få,« siger han.
Fra 2006 til 2018 stod Peter Bechs store havfrue ved Langelinie – ikke langt fra Den Lille Havfrue. De senere år har den dog stået på Dragør Fort efter aftale med fortets forpagter, skrev DragørNyt.
Men der kan den altså ikke stå meget længere. Måske netop fordi forløbet omkring placeringen kan have været forhastet.
»Kunst i det offentlige rum kommer tit til debat, fordi folk bliver overrasket og ikke er forberedt. Men det er samtidig en af kunstens pointer, at det netop skal overraske og vække opsigt. Et kunstværk, der ikke vækker opsigt, er nok mere mislykket end et, der gør,« siger Esben Danielsen.
Derfor er ”Den Store Havfrue” også et »skønt paradoks«. Den er vellykket, fordi den skaber debat. Men placeringen er tilstrækkelig mislykket til, at den må fjernes.
Havde et mere anonymt værk stået på Dragør Fort, havde det højst sandsynligt fået lov at stå. Det betyder dog ikke, at det havde været en større succes.
»I virkeligheden er det nok balancen mellem at vække opsigt og at udstille et sted, som nogen vil stå på mål for, man skal ramme. Den balance virker til at have manglet her.«
Andre parametre, der kan forklare, om kunst i bybilledet får debatten til at rase, er ifølge direktøren også, om det har kostet skattekroner, og hvor provokerende værket i sig selv er.
Derudover kan tid spille en afgørende rolle. Selv et udskældt værk kan til sidst vinde de lokales gunst.
»Det bedste eksempel er nok et vildt værdifuldt kunstværk i Holstebro. Der var meget diskussion, da det kom frem. I dag er bronzeskulpturen nærmest blevet noget, man ikke kan undvære,« siger Esben Danielsen, der refererer til ”Kvinde på kærre”, som er blevet vurderet til ca. 100 mio. kr.
Hvor Peter Bech skal stille sin havfrue, er uvist.
Selv håber han, at det alligevel bliver i Dragør, har han sagt til TV 2 Kosmopol.