Fortsæt til indhold
Kultur

Biblioteker har succes med de trykte bøger

Den fysiske bog lever godt på bibliotekerne. Ekstra indkøb af populære titler er en af forklaringerne. Ingen bøde ved for sen aflevering skaber god stemning.

For nogle år siden lød det fra eksperter, at det fysiske udlån af bøger på bibliotekerne ville falde og til sidst forsvinde. Få læsere og billige bøger i supermarkederne ville få færre til at trække en bog ned fra hylden og bringe en gratis læseoplevelse med hjem.

I 2011 var budskabet fra Det Digitale Råd til politikerne, at det med en konsekvent digitalisering af bibliotekerne ville være muligt at udfase bibliotekerne over en periode på 10 år.

Men nye tal fra Danmarks Statistik viser, at bibliotekerne har formået at tage kampen op med de negative forudsigelser.

Fra 2022 til 2023 steg antallet af fysiske udlån fra 23,3 millioner til 24,9 millioner. Det svarer til en stigning på 7 pct.

Nye måder at drive bibliotek på er en af forklaringerne, siger Lotte Hviid Dhyrbye, der er leder af Tænketanken Fremtidens Biblioteker:

»Bibliotekerne har arbejdet rigtig meget med den måde, de formidler og præsenterer bøgerne på. Bøgerne lægges simpelthen frem på andre og nye måder.«

Dertil kommer, at bøger, som er oppe i tiden, købes ind i flere eksemplarer, så flere kan låne dem.

Men det spiller også ind, at det er gået op for flere, at den fysiske bog kan noget særligt.

»Mange efterspørger mere ro og fordybelse, og det kan man få med en fysisk bog,« siger Lotte Hviid Dhyrbye.

»En rar oplevelse«

Glostrup Bibliotek er et af de biblioteker, der oplever et voksende antal fysiske udlån.

Det er der flere forklaringer på, siger biblioteksleder Helle Ratz. En af dem er, at biblioteket forsøger at gøre det til en rar oplevelse at træde indenfor.

»Vi gør meget for at få brugerne til at føle sig velkomne. For eksempel har vi fjernet skrivebordene i udlånet, og i stedet går bibliotekarerne rundt og taler med folk. Det skal være sådan, at det er os, der kommer til dem og ikke omvendt. Vi ønsker ikke at være eksperter, som brugerne skal henvende sig til. I stedet er det os, der spørger ”har du set vores udstilling?”, eller ”har du læst den her bog?”,« siger hun.

Andre brugere signalerer, at de helst vil passe sig selv.

»Men vi mærker, at mange godt kan lide at være her og føle sig som en del af et fællesskab, selv om de ikke taler med nogen,« siger Helle Ratz.

Slut med bøder

I et forsøg på at gøre det endnu mere tillokkende at låne en fysisk bog har flere biblioteker sløjfet gebyrer ved for sene afleveringer. Blandt andet Glostrup Bibliotek, som fra den 1. august får følgeskab af Ballerup Bibliotek.

Begge steder er det både børn og voksne, der slipper for gebyret.

Andre biblioteker, herunder Morsø Folkebibliotek, har fjernet gebyret for lånere under 18 år.

Det sker på baggrund af en rapport, der for nylig viste, at kun hver syvende elev i 4. klasse udtrykker stor glæde ved at læse.

»Forventningerne er, at afskaffelsen af gebyrer for børn og unge vil resultere i en stigning i antallet af udlån og lånere på biblioteket,« skriver Danmarks Biblioteksforening på sin hjemmeside.

Også Københavns Kommune overvejer at gå den vej med et forslag fra SF, som Borgerrepræsentationen skal tage stilling til efter sommerferien.

Hos frontløberen Glostrup Bibliotek blev den gebyrfrie ordning indført for et år siden.

Erfaringen er, at det skaber mindre administration og en bedre stemning, når der ikke længere skal bruges tid på at diskutere, hvornår bogen skulle have været afleveret, siger biblioteksleder Helle Ratz.

»Vi kan også se, at især udlånet af børnebøger stiger. Vi skal gøre, hvad vi kan, for at stimulere børns læselyst, så det er glædeligt.«

De penge, som ikke længere kommer ind fra gebyrerne, henter Glostrup Bibliotek blandt andet ved at købe lidt mindre ind af de mindst brugte materialer.