Først lukkede købmanden og så den lille skole: Måske er landsbykirkerne på vej i samme retning

Landet over troner hvidkalkede kirker op i landskabet, hvor de siden middelalderen har været samlingssted for livets store begivenheder. Alligevel er selve kirkens plads i landsbybillederne truet. For i takt med den årelange affolkning af landsbyerne får kirkerne i de små byer færre indtægter til drift og vedligeholdelse.

Flere lokale købmænd og skoler har for længst draget konsekvensen af befolkningsflugten fra yderområderne og drejet nøglen om, og på årets folkemøde på Bornholm rejser Grundtvigsk Forum sammen med Altinget og Folkekirken derfor debatten om, om kirkerne skal følge trop med arrangementet ”Luk lortet! Skal folkekirken holde liv i landsbyerne?”

Vi har spurgt Thomas Reinholdt Rasmussen, der er biskop ved Aalborg Stift, og som deltager ved debatten, hvorvidt folkekirken fortsat skal holde hånden under landsbyerne eller søge derhen, hvor menneskerne er flest og pengene størst.

Først og fremmest; hvorfor skal det her emne så debatteres på Folkemødet?

»Det er der tre vigtige grunde til: Demografi, kulturarv og rekruttering. Befolkningen søger mod byerne, men de mange middelalderkirker koster stadig tid og penge at vedligeholde. Vi skal have menighedsråd til at påtage sig opgaven, og præster til at søge ud til kirkerne på landet. Det kan være svært i en tid med affolkning og præstemangel. Det er også en svær proces at tage en kirke ud af brug. Både fordi befolkningen er følelsesmæssigt forbundet til deres lokale kirke, og fordi menighedsrådene stadig har ansvar for at vedligeholde kirkerne, selv om de tages ud af brug.«

Hvorfor er det overhovedet vigtigt med kirker over hele landet?

»Hvis vi skal være en folkekirke, så skal vi være der, hvor folk er, og det gælder også i de tyndtbefolkede områder. Det er der, vi holder de store begivenheder: begravelse, dåb og bryllup og gudstjenester, koncerter og foredrag. Folkekirken her i Nordjylland er regionens suverænt største kulturudbyder med 13.000 arrangementer om året. Der er ikke nogen, der kommer i nærheden af os. Kirkerne i vores land er smukke, historiske bygninger, men det er også folkelige generatorer, som sørger for, at der sker noget i lokalområdet.«

Frygter du for fremtiden for landsbykirkerne?

»Nej, jeg vil ikke sige, at jeg frygter for fremtiden, for vi skal nok finde gode løsninger. Men der er nogle af vores provstier i Aalborg, som begynder at mangle økonomi, og det er primært på grund af fraflytning. Det handler blandt andet om, hvorvidt der er penge nok til at vedligeholde kirkerne, som vi skal.«

Hvorfor skal man blive ved med at opretholde kirker, som betjener meget få, når det kniber med pengene?

»Vores ressourcer er selvfølgelig ikke ubegrænsede, og vi er nødt til at spørge; hvor og hvordan bruger vi økonomien allerbedst? Omvendt er situationen den, at kirkerne faktisk bliver brugt, og lokalbefolkningen ofte er meget glade for deres kirke. Så det er et svært spørgsmål at finde gode svar på. Principielt, kan vi godt komme derhen, hvor vi bliver nødt til at se på, om vi bør lukke nogle af kirkerne ned. Men den beslutning og indstilling skal komme fra menighedsrådene selv. Vi vil gerne være ansvarlige for vedligeholdelsen, men der er nogle områder, hvor antallet af kirker er så stort, at det er svært. Det skal vi finde løsninger på. Aalborg Stift har i alt 250 middelalderkirker, og de gamle bygninger er dyre at vedligeholde. Der er alene 34 middelalderkirker på Mors, der er et område af landet, hvor affolkningen er ved at tage så meget til, at økonomien også begynder at spidse til. Men kirkerne bruges stadig, så hvor skal vi skære henne?«

Er det overhovedet realistisk, at folkekirken kan forblive lokalt forankret?

»Det er vi nødt til. Vi skal være lokalt forankret, fordi vi netop er en folkekirke. Skal kirkerne tages ud af brug, skal indstillingen komme fra det lokale menighedsråd. Og selv om vi lader være med at bruge kirkerne, vil sognene stadig være forpligtet til at vedligeholde dem, så de ikke forfalder. Og så er der en anden ting: Vi har en optælling i Aalborg Stift, som viser, at der i snit kommer 44 mennesker til gudstjenesten. Kirkerne har stor historisk betydning og bruges stadig. Så er spørgsmålet; hvordan kan vi sørge for at bevare kirkernes historiske betydning og samtidig benytte dem som brugshuse, når økonomien ikke er til det?

Men giver det – helt objektivt set – ikke god mening at lukke de mindst besøgte kirker og bruge ressourcerne der, hvor livet leves?

»Jo, objektivt set – helt sikkert… Hvis det var så let. Hvis vi begynder at røre ved en kirke, så vil der oftest være nogle, som siger, at det må I ikke. Og for øjeblikket kan kirker kun ophøre med at være i brug, hvis det besluttes lokalt.«

Få dagens vigtigste historie på lyd i nyhedspodcasten ”Hvis du vil vide mere”. Følg med her alle hverdage fra kl. 04.30 eller i playlisten herunder.